Det kan nok virke lidt abrupt sådan at gå fra et indlæg om piger, der ikke har 18 kr. til to års forbrug af menstruationsbind og så lige til et indlæg om min kroniske hårkrise. Men det er jo altså alt sammen en del af et ret typisk dansk kvindeliv. Det ene behøver ikke stå alene, vi favner det hele. Jeg venter i skrivende stund på det endelige resultat af min/vores indsamling, og jeg er så spændt! I har gang på gang vist, at når man præsenterer et problem og en løsning overfor jer her på kanalen, så møder I talstærkt op og løfter i flok! (Jeg ringer herremeget, hvis vi en dag igen skal flytte! 😆) Jeg er stolt af jer og os og det, vi sammen har udrettet her på siden gennem årene. Og det, vi skal udrette fremover. Det er sejt, og det hjælper. Ægte mennesker. ❤

Nåh, men tilbage til hårkrisen! Jeg har valgt billedet ovenfor, fordi jeg synes, det ret tydeligt viser, hvordan mit hår ser ud pt. Jeg kan være heldig med vinkler og lys, men sandheden er, at mit hår for tiden har mange farver. Tydeligst ses forskellen naturligvis mellem det farvede og den udvoksning, som vel efterhånden nærmer sig en 10 centimeters penge.

Da jeg blev gift, var mit hår også farvet, men i en farve, der matchede den, jeg selv havde fra naturens side dengang. Jeg farvede det kun, fordi jeg også dengang havde en del grå striber (omend langt fra så mange som nu), og så fordi, at farven lige gjorde mit hår lidt mere glansfuldt.

I dag er min naturlige farve salt og peber. Mit brune hår er næsten sort (ligesom min mors var det), og de grå striber er blevet mange, mange flere. Jeg gider ikke have grå striber, jeg synes, de får mig til at se ældre ud, end jeg er, og jeg synes ikke, de klæder mig. MEN jeg er efterhånden også ved at være enormt træt af at have afbleget hår. Det er stridt og tørt og kan ikke blive meget længere end skulderlængde, fordi det derefter bliver for træls og skal klippes af. Det tager hårdt på håret med de hyppige, skrappe farvninger, og nu har jeg haft det hår i tre år efterhånden.

Derfor er jeg lige nu på et lille forsøg. Sat i gang af coronakrisen, som jo afbrød kontakten mellem mig og min frisør. Nu er de dog efterhånden nået så langt ned i ordrebogen, at jeg har fået mulighed for at bestille tid. Men jeg har ikke gjort det endnu. Nu har jeg holdt ud så længe, så jeg er blevet lidt nysgerrig efter at se, hvor længe, jeg kan holde den.

Jeg kunne også få hele håret farvet i salt og peber-striber, så det matcher min udvoksning. Men jeg er ret sikker på, at det ikke ville bidrage positivt til mit hårs sundhed.

Nu er jeg i stedet begyndt at følge hashtagget #grombre på Instagram, som viser kvinder forskellige steder i deres grå udvoksningsfacer, og så venter jeg. Måske knækker jeg om et par uger og gider ikke længere ligne noget, der er ved at smelte pp toppen af hovedet, eller også holder jeg ved, indtil mit eget hår har vundet, og jeg kan klippe de lyse spidser af og stå tilbage med en gråsort page. We’ll see. 😊

Med ønsket om en vidunderlig weekend! Langemanden og jeg skal på kærestetur fra i dag til på søndag, og det føles helt eksotisk efter at have været sammen med ungerne nærmest 24 timer i døgnet i fire måneder henover første halvdel af 2020. Men jeg glæder mig! Helt vildt! ❤🙌🏻