Som den trofaste følger vil vide, har vi længe drømt om en hund. Og med “vi”, mener jeg Krapylerne og jeg. Jon er heldigvis totalt indstillet på, at det er det, der skal ske, men det ville være synd at sige, at det er hans drøm at blive hundeejer. Vi var lidt bange for, om Jon måske havde allergi, da han fik snue og kløende øjne i LA, da vi besøgte Vanderpump Dogs (hvor jeg var stamkunde de sidste par uger af vores ophold), men han er blevet tjekket og er heldigvis blevet clearet. Desuden siges det nu, at de, der har hundeallergi, faktisk kun er allergisk overfor hanhunde. Go figure! Og ingen af os er til bomuldshunde, doodles eller andre af de racer, der ikke fælder, så vi priser os lykkelige for, at han altså ikke har allergi. <3

Så nu er vi sådan set ready to go! Ungerne spørger dagligt, hvornår vi får den hund, som jeg de senere år har sagt, vi først skal have, når de starter i skole.  Vi har jo rejst meget, siden de blev født, og vi har hele tiden vidst, at det ville løje af, når de startede i skole, så derfor har vi udskudt Projekt Hund til nu, og jeg er sådan set kæmpe-klar til at affyre raketten!

Men der er sgu sket en del, siden vi i min familie i 1992 købte en af naboens gravhundehvalpe for en krøllet plovmand. Da hun, Emma, så godt to år senere opdagede et hul i hækken og introducerede sig for en anden nabos charmerende ruhårede gravhund, Baloo, og selv blev med rogn, kom vi af med hvalpene, fordi min far til et møde på rådhuset i Sønderborg fortalte, at han havde hvalpe til salg, som lignede Dronning Margrethes. Også disse købere gav 500 kr.

Det koster det ikke mere, og det synes umuligt at købe hunde, der ikke har stamtavler, årbøger, udmærkelser og familietræer med i bagagen. Jeg forventer sgu næsten, at hunden bliver udleveret med et lille diadem! Jeg vil egentlig bare helst have en hund fra en familie, hvis hund har fået hvalpe. Den behøver ikke være raceren, og den må gerne være et gadekryds.

De hunderacer, vi har på lystavlen, er de lidt mindre racer. En gravhund, eventuelt ruhåret (ikke langhåret), en dansk/svensk gårdhund, en jack russel-terrier eller måskeee en cavalier king charles, omend jeg hører om flere og flere, som har dårlige hofter og hjerte, formentlig fordi, de er blevet avlet alt for rene i racen.
Jeg ved godt, der findes en masse fine kenneller derude, og det er absolut heller ikke fordi, jeg har noget imod kenneller eller hunde med stamtræ. Det er bare slet ikke en prioritet.

Det vigtigste er, at det er en hunhund. Med livmoder. Min barndomshund, Emma, fik hvalpe to gange, og det er noget af det, jeg husker allerbedst fra min barndom. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg dels gerne vil have igen og dels gerne vil dele med Krapylerne.

Sååå … Er der nogen, der kender nogen, der har hvalpe? Eller snart skal have hvalpe? Som ikke allerede er afsat? Det lader til, at der er gået inflation i at få hund henover corona – alle hundehvalpe er komplet udsolgt. Så nu gør jeg altså lige det nemme og spørger jer: Kender I nogen, der har en hvalp, der mangler et kærligt hjem? Vi lover den kys på munden (jep, lige præcis så klam er jeg!), bløde senge at sove i, adgang til sofaen og rigelig motion i skoven. Og hunde-naboer i de andre huse. 🙂

Send mig meget gerne en mail eller en PB på Instagram, hvis I kender nogen eller noget. <3

Billederne i indlægget her er fra mit første besøg hos Vanderpump Dogs, hvor jeg mødte skønheden på billedet. Hun var en af et kuld på 8, som var blevet fundet i en vejkant og så nu havde det pragtfuldt i luksuriøse omgivelser hos hende Vanderpump. Alle otte hvalpe i kuldet havde forskellige farver og farvesammensætninger. Det var enormt charmerende. Og hende her stjal mit hjerte, som man nok kan se på billederne. Hun var en chihuahua-mix. Desværre var hun både steriliseret og lovet bort til en anden. Fuck, hun var cute!