I Langehjemmet klukker vi tit lidt af, at det tog Jon og mig en måned, fra vi fik idéen til at kigge på huse i Køge, til vi købte et. Uden noget særligt kendskab til byen, brugte vi alle vores sparepenge på et hus. Men at male en eneste væg i køkkenet, var noget, vi skulle tage tilløb til i to år, før vi rykkede på det.
Inden det fik jeg tanken om at købe en kolonihave på en familieferie i Malaga, og ti dage senere stod vi med skødet i hånden til et kolonihavehus i Skovlunde.

I weekenden, da Jon og jeg var på kærestetur i Lynæs, brugte vi en god rum tid på at tale om muligheden for at investere i et sommerhus. Vi har en opsparing med nogle penge, der bare står og keeeder sig på kontoen, og jeg så for mig, hvordan vi kunne bruge dem på et sommerhus, vi kunne leje ud henover det meste af sommeren og så selvfølgelig også selv nyde nu og da. Jon synes, det var en glimrende idé, og vi fik googlet en masse, når vi ikke lige sejlede i havkajak og diverse.
I går var vi så ude at se på to sommerhuse i Nordsjælland. Det ene viste sig ikke helt at passe på vores ønsker, da det lå for tæt på en vej (det “privilegium” nyder vi herhjemme i Køge, så det vil jeg virkelig gerne undgå på en eventuel anden adresse) og ikke havde en terrasse med aftensol (når vi kan grille ringridere i aftensolen i Køge, vil vi også have den luksus i vores sommerhus! Ellers er det sgu for fristende at blive hjemme!). Det andet hus var ret perfekt i forhold til det, vi var ude efter. Et velholdt, lille, men rummeligt hus, hvor der skulle skiftes et køkken og et badeværelse og bruges en ordentlig røvfuld maling, men med gode gulve, en flot, stor terrasse og en masse skæve detaljer.

Da vi havde set de to huse, kørte vi ned til havnen og delte en portion fiskefrikadeller og fiskefilletter, mens vi så på mennesker og snakkede tingene igennem. Og så blev vi enige om at sætte en nål i projektet – for nu. Jon kommer til at få travlt med arbejde indenfor en måneds tid, hvor han både skal filme et projekt (som vi stadig ikke ved, om vi må sige noget om), som kommer til at strække sig helt ind i vinteren, og så starter han også på Folketeatret i efteråret oveni. Så hvis vi købte et sommerhus nu, ville vi hverken have tid til at lave om i det eller bruge det. Og efter næsten et år, hvor vi har nydt godt af ham som hjemmegående husfar nægter jeg at sætte os i en situation, hvor han ville kunne få dårlig samvittighed af at passe det arbejde, han elsker.

Derfor har vi i stedet besluttet at bruge det næste lille års tid på at spare flere penge sammen! Vores økonomi er ret godt skruet sammen, fordi vi jo aldrig rigtigt kender især Jons arbejdsskema, og med corona oveni har vi skruet ned på de fleste af de tangenter, hvor det kan lade sig gøre. Det gear kører vi videre i, og nu hvor Jon så arbejder dobbelt henover det næste halve år, kan vi forhåbentlig lægge en god sjat til side. Og på den måde kan vi måske få råd til lidt mere sommerhus og meget gerne liiiidt tættere på stranden, hvis vi begynder søgningen igen til foråret næste år.

Måske ombestemmer vi os og ender med at bruge pengene på noget helt andet. Men det er svinehyggeligt at have et projekt, og det gør det også en del nemmere ikke at klatte gysserne væk på andre ting, når man har sat sig noget specifikt for øje.
Så – knap så impulsive i denne omgang! Måske er vi ved at blive gamle og kedelige! 😉