Jon har jo haft naming rights på hvalpen fra starten. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at han skulle føle sig knyttet til hundeprojektet på en eller anden måde i det omfang, han nu har haft lyst til. Han er absolut ikke modstander af, at vi skal have hund (så ville jeg sgu ikke insistere. Trods alt), men det er absolut heller ikke ham, der er primus motor.

Men han har valgt hvalpen, og nu fik han så også lov at vælge navn. Og det er ærligt talt kommet ret meget bag på mig, at ingen af ungerne har haft nogen indvendinger imod det sidste. Men det har de altså ikke, og så skal jeg da ikke skabe problemer!
Jon afslørede tidligt i  overvejelserne, at han søgte inspiration i kunstens verden, og jeg forestillede mig lidt, at den måske ville komme til at hedde Carmen, eller sådan noget.
Men så kom Berta hjem fra SFO en dag i sidste uge og sagde “Hvad med Uma? Det er der en pige i min SFO, der hedder!”. Jon tænkte, fortalte han bagefter, på Uma Thurman og syntes, at det lød sgu da egentlig meget godt, så nu hedder vores hund således Uma. Eller – kommende hund. Vi henter hende på søndag i næste uge, men har heldigvis fået besøgstilladelse igen i den kommende weekend også.

Så hun hedder Uma! Undtagen, når vi tager hende i at slå ting ihjel ude i haven, så kalder vi hende Kill Bill. 😉