Vi er på Langeland med hele den Lei’ske side af familien, og det er så skidedejligt! I oktober sidste år fik min far konstateret kræft, og i marts blev han opereret sidste gang. Og nu er vi på ferie sammen, og det eneste, der vidner om det seneste års skræk og rædsel, er et lillebitte ar på min fars mave, hvor posen sad i et halvt år.

Faktisk vil jeg næsten side, at min far er MERE livlig og MERE sjov, end han nogensinde har været, og atter engang vil jeg gerne have lov til at udbringe en skål for det danske sundhedsvæsen og de danske læger og sygeplejersker. De har lige fået lønforhøjelse i Frankrig ovenpå corona, og jeg ved, man overvejer det samme i Danmark. Jeg stemmer i hvert fald for!

I dag skal vi besøge Skovsgaard Gods, og i aften skal vi have lasagne. Vi skiftes til at have maddage, og i aften er det min søster og svoger med det yngste barn i flokken, der står ved gryderne, så de er løbet med lasagneretten. I går lavede min papsøster og hendes kæreste pulled pork-burgere med hjemmebagte burgerboller, og i morgen står Jon og jeg for tacos.

Jeg nyder livet og min familie helt vildt. Jeg svinger imellem at have lyst til at tage 1.000 billeder og dele her og på Instagram, og så at glemme, at jeg har en mobil og bare hænge ud i momentet, som jo også er så moderne.

Mange klem fra Lei Langeland. ❤❤❤