Som dagen i går er efter min bedste overbevisning sådan, en dansk sommerdag bør være. Og som vi har fortjent den ovenpå det her corona-ballade. Eller midt i, bør jeg nok sige. De fleste af os har valgt at blive i landet for at bakke op om den danske sommer, og opfører den sig som en vrangvillig teenager. Det er i sandhed uforskammet.

Indtil i går, hvor en sky bogstavelig talt gled fra solen og åbenbarede den fineste dag i mands minde. Jeg er en yr-junkie i disse tider, så jeg var vel forberedt. Jeg gik i seng allerede kl. 9 tirsdag, så jeg stod frisk og veludviklet op sammen med hund og børn kl. 6 og startede efter morgenmaden dagen i haven. Vandede alt, beskar det, der trængte, nød min fine køkkenhave, der er i fuldt flor og lige nu byder på ærter, bønner, agurker, rødbeder, salat og meget snart tomater og majs.

Herefter pakkede jeg en gigantisk madkurv, og så cyklede vi, med Uma i cykelkurven, først i legetøjsbutikken for at bruge i alt 30å kr. på to vandgeværer, som selvfølgelig ikke virkede (vandskydevåben er verdens dårligste investering), inden vi kørte på stranden og spiste maden, badede, og Jon læste på sit manus til teaterstykket Robin Hood, som han skal spille med i på Folketeatret til efteråret.

Hugo faldt i snak med en pige, som han byggede et sandslot med. Hun var velsagtens en håndfuld år ældre end han, og hendes opmærksomhed gjorde ham meget rank og opmærksom. Da hendes familie først på eftermiddagen pakkede sammen for tage op og få en is, fik Hugo med lidet indsats os overtalt til det samme. Isene på marinaen i Køge er større end alle andre steder, så Uma fik også en klat softice, vi andre fik sukker sukkerchok, og så kørte vi hjem.

Her badede ungerne i poolen, og den lyd er mit absolut foretrukne soundtrack, mens jeg står udenfor mit drivhus og planter og potter om. Jeg har forspiret og i dag plantet en ny ladning ærter. Efterfølgende gik det op for mig, at internettet synes, man bør plante de sidste ærter midt i juni. Hvis det er sandt, får jeg jo ikke meget ud af den indsats, men jeg tror på mirakler.

I aftes smed Jon en død høne i ovnen, mens Hugo og jeg cyklede ned i Lollipop på Køge Torv og blandede en hel masse slik. Vi er efterhånden blevet ret fine bekendte med manden, der ejer butikken, og det er et venskab, særligt Hugo er stolt af. Han giver ham tit en ekstra skumbanan, og Hugo har således allerede forstået, at it’s all about who you know.

Atter hjemme igen så vi Free Willy med danske stemmer på Netflix, mens vi spiste kyllingen, pg klokken 19.30 græd Berta af træthed, så jeg vred ungerne op og sang dem i søvn, da Jon sov med hunden på maven i den ende af sofaen.

Da alle andre end jeg sov, skrev jeg til en ny veninde på Instagram, om jeg måtte invitere mig selv på drinks på hendes terrasse, hvis jeg selv tog drinks med. Det måtte jeg gerne, og hun bor kun 400 meter fra mig, så sådan blev det. Og da solen gik ned, cyklede jeg hjem, varm i kunderne af vodka og solskin.

I dag kører vi til Langeland! Min far har leget et sommerhus, og her skal vi bo i en uge sammen med min søster, svoger og nevø, papsøster og hendes kæreste. Og selvfølgelig min far og min Elke. Jeg glæder mig såååå meget og har pakket både alkohol og brætspil, da jeg har erkendt, at det fine vejr nok ikke bliver hos os hele ugen.

Men i dag skinner solen! Jeg vil anbefale solcreme og filuris! Hav en vidunderlig dag og i øvrigt tusind tak for den flotte modtagelse af mit seneste indlæg før dette. Sådan noget gør mig så glad! 💘☀️