Det er lørdag morgen i familiens skød. Det småregner udenfor, hvilket jeg stadig kan mærke på mine sokletter, som er fugtige efter at have rummet mig på en gåtur rundt om blokken iført klipklapper i de tidlige morgentimer. Vi babysitter denne weekend en af vores naboers hund, Ellie. Hun er en labradoodle (i 90’erne havde man nok kaldt hendes slags et gadekryds), og hun er en af de rarest og mest kærlige hunde, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at samle lort op efter. Hendes familie er på weekend, så vi samler op. Og klør bag øret. Og varmer op til, at vi i morgen henter Uma, vores egen hund, der nu er otte uger gammel og derved moden nok til at blive taget fra sin mor og skænket til os. (Skænket er nu nok så meget sagt – damn, priserne på hundehvalpe er noget andet, der har ændret sig siden 90’erne).

I går var Jon og jeg et smut i Go’Aften Danmark for at agere brevkasseredaktører. Jeg har aldrig set programdelen før, men det går ud på, at to gæster inviteres i studiet, hvor de bliver bedt om at tage stilling til forskellige danskeres forskellige dilemmaer. Der var, som det tit gør sig gældende for formatet, meget kort tid til at tale om de forskellige problemstillinger, og jeg frygtede meget at få nogle vrede dyreelskere på nakken, da jeg lidt resolut svarede “aflives’, da en seer fra Køge ville vide, om hun skulle aflive eller for fjerde gang operere sin kat, der lider af kronisk blærebetændelse og derved ser en fremtid i møde med endnu flere regelmæssige operationer.

Men det gik godt, og bagefter smuttede vi efter Jons ønske på Falang, som ligger i Istedgade. Falang er en meget, meget farverig asiatisk restaurant, og hvis der er noget, Jon kan lide, så er det at se på farver, mens han brænder sit spiserør af med stærke, kulinariske specialiteter. So we did.

I eftermiddag skal ungerne, Ellie og jeg til fødselsdag hos min elskede papsøster, mens Jon drikker sig fuld og leger sommer-OL med sine seks bedste venner lidt udenfor Slagelse, og i morgen, når Ellies mennesker atter sætter fod i Køge, starter jeg Kiaen, og så henter ungerne og jeg først Jon og derefter Uma! Åh, lykken er til at tage og føle på! 🥰

Specielt Berta og jeg har svært ved at vente, og jeg ved godt, at mange har mange advarsler omkring det med at anskaffe sig en hund, og så en gravhund, men det havde de satme også, da vi besluttede at få børn, og så endda tvillinger, og det har vi nu heller aldrig fortrudt, så vi går på opgaven med krum ryg og glad forventningsfuldhed! Og så er det enormt hyggeligt at glæde mig sådan sammen med Berta.

Jeg håber, at I, der skulle have forvildet jer herinde på domænet en lørdag, får en dejlig én! Jovist, det regner og snusker lidt derude, men det er endnu en god grund til at anlægge køkkenhave: Så sætter man pris på alle sommerens luner!