Det er så dejligt at være i Berlin alene igen. Jeg har været her mange gange, siden jeg boede i Prenzlauer Berg i 2007, men aldrig alene. Som jeg jo også var meget af tiden dengang.

Den store forskel i det nære er, at dengang var jeg også alene med mine tanker. Jeg boede alene, kendte ingen, da jeg kom herned (det ændrede sig heldigvis hurtigt), og mobiltelefoner var kun til at ringe og sms’e med. Jeg tog ikke mange billeder, jeg snakkede aldrig i telefon, når jeg gik eller cyklede rundt i byen (jeg ventede, til jeg kom hjem, og så brugte jeg Skype på computeren), og jeg var meget mere til stede, end jeg er nu, hvor jeg taget billeder, filmer til instagram og i går, hvor min veninde ringede, og jeg endte med at sidde en time på en bænk i en park og tale med hende.

Begge dele kan noget, det er klart. Det er bare meget sjovt at blive mindet om.

I dag lover vejrudsigten regn indtil efter frokost, men jeg vil alligevel se, om ikke jeg kan cykle rundt og kigge lidt mere på byen. Måske tage toget til Vestberlin og se på de dyre butikker, måske spise frokost i KaDeWe. Jeg overvejer en middag på Umami i aften eller i morgen.

I går spiste jeg på danskerfælden Monsieur Vuong. Men vi danskere har altså også god smag, og deres wonton-suppe er skidegod!

Det her med at rejse alene er godt for mig. Jeg nyder at vælge frit, hvad mine dage skal gå med, og jeg elsker, at jeg oplever det kun for mig. Og ja, for jer, der følger med, kan man sige. 😆

Og jeg elsker at sove til klokken næsten OTTE om morgenen, som jeg gjorde i morges!

En ny dag truer! Yay! ☀️