Da vi var i Los Angeles i starten af 2020, hvilket på den ene side føles som for meget kort tid siden, for vi har ikke lavet så meget siden, og på den anden side føles det som i et andet liv og en anden verden, fordi der på globalt plan er sket sygt meget. As you know. Men altså, da vi var i Los Angeles, bloggede jeg hver eneste dag, og nogle gange var det svært at holde mig på et enkelt indlæg om dagen. Alt var nyt og spændende, og jeg havde lyst til at dele det med det samme.

Så kom vi hjem med corona lige i hælene. Noget af en action packed hjemrejse. Og da vi var landet, var der en del at lære, vide og forholde sig til. Internettet var genialt under corona til at holde os allesammen opdaterede og ikke mindst holde os sammen. Minde os om, at vi gør det, vi gør, for hinanden, for os selv og for os alle sammen. (Og vi skal da i øvrigt lidt ind i kampen igen, alle sammen. En meters afstand i offentligheden. Den er vist lidt forsvundet som dug for sommersolen, må mange af os måske nok indrømme. Der duer ikke).

Så kom sommeren, og den seneste måned har mine unger holdt fri. Igen. I 2020 har de indtil videre haft fri i fem uf af årets syv måneder. På mandag starter de igen i SFO, og næste mandag står den på skolestart.

Jeg har den seneste måned haft en kende svært at finde på meget at sige herinde. Den ene dag ligner den anden og den foregående, og jeg tager mig selv i at tænke, at det, jeg kunne finde på at komme med, er for kedeligt for jer andre at læse om.

Og det er måske rigtigt nok, nogle gange, men den tænkemåde kommer man fandme ingen vegne med som blogger, kan jeg afsløre. Og når jeg engang imellem har delt et regulært hverdags-indlæg her på domænet henover sommeren, er der altid nogle, der skriver, at den slags kan de nu engang så godt lide, og så bliver jeg glad.

Min august-udfordring til mig selv er, at jeg i hele august hver eneste dag, både hverdag og weekend, vil dele et indlæg. Nogle bliver nok lange, andre korte. Nogle handler om hverdagen, andre om eftertanker og overvejelser og så videre. Sådan som det plejer at være herinde. Forskellen er, at jeg aldrig har prøvet at skrive et indlæg hver eneste dag en måned i træk i de 6,5 år, jeg har levet det her driverliv, og det vil jeg prøve nu. For at løbe mig selv igang igen og for at “tvinge” mig selv til at skrive om det hele. For det er jo ikke skidespændende, det der sker hver eneste dag. Men det kan jo også noget. Jeg håber, I vil læse med! ❤