I Botanisk Have med min helt egen silver fox.

I går var jeg i Botanisk Have for at se A Midsummer Night’s Dream, som blev opført der midt i parken af en flok engelsktalende skuespillere. Det var sådan en fin og fantastisk og sommeragtig og romantisk oplevelse, og jeg ville fortælle jer alt om det, hvis det ikke var for skide Instagram Stories!

De har altså gjort livet som hverdagsblogger lidt mere kompliceret. Før stories kom til, var sådan en aften altså et indlæg værd! I dag er det hele hurtigere og bedre fortalt via video in the moment. Det kan godt ærgre mig nogle gange, og i fremtiden kan det godt tænkes, at jeg nogle gange springer stories lidt over for i stedet at kunne dele nogle af de ting, jeg oplever, lidt mere indgående her på bloggen. I går havde jeg bare ikke mulighed for at drible rundt og tage billeder, da jeg for det første havde kræet med (altså hunden), og for det andet ankom vi lidt i sidste øjeblik inden showstart.

Jeg kom til at tænke på en ting, da jeg delte en story med de burgere, vi spiste. Man skulle nemlig selv have aftensmad med, så vi havde hentet burgere fra Jagger, som jeg har fået et gavekort til, således at vi kan hente et begrænset antal burgers og milkshakes uden at skulme betale med vores egne penge. (Retmæssigt er gavekortet mit, men Jon kører ret meget fællesejestilen på det…)

En slags sker jo ikke vanvittigt sjældent i Influenzaland. At en instagrammer eller blogger laver reklame for noget, de har fået gratis. Langt de fleste samarbejder, jeg laver, får jeg penge for, og sådan er det hos de fleste af de influenter, jeg kender. Ellers ville det ret hurtigt blive en underskudsforretning sådan ikke at have et rigtigt arbejde. Der er dog tilfælde, hvor jeg gør undtagelser, og det handler oftest om mad, tøj, nogle former for oplevelser og rejser.

I de tilfælde er det blevet normalt at skrive “inviteret” eller “modtaget som gave”. Man skriver samtidig også “reklame”, men man vil gerne lige fortælle, at man altså ikke har fået penge for reklamen, så det andet tilføjes.

Og de formuleringer studsede jeg over i går. At skrive “inviteret”, når man tager på burgerbar, fordi maden er gratis, eller “modtaget som gave” om en kjole eller en hat, fordi man har fået den gratis. Hvorfor skriver vi ikke bare “Reklame, for jeg har ikke betalt for burgeren” eller “Reklame, jeg fik bukserne gratis”?

Jeg tror godt, jeg kender svaret. Jeg tror, det er fordi, at det simpelthen lyder for irriterende. Når man som læser ser et par bukser eller en kjole på en, man følger, som man godt kunne tænke sig, og man overvejer at kaste de 1.600 kr. efter det, som jeg synes, alt tøj nærmest koster for tiden, så er det simpelthen provokerende at se, at hende, man ser det på, har fået det helt gratis. “Modtaget som gave” betyder det samme, og det ved alle selvfølgelig godt. Men det lyder på en eller anden måde lidt mildere. Lidt mindre træls. Har jeg ret? Eller er det slet ikke noget, I tænker over?

Jeg overvejede i går, om jeg fremover skal tage bladet fra munden og begynde at kalde tingene for det, de er. Hele meningen med at markere ting som reklame er jo, at det skal være gennemsigtigt for forbrugeren (jer!), når man er udsat for reklame. Så det er i og for sig nok bare at skrive “reklame”. Men hvis man gerne vil udspecificere, bør man vel gøre det ordentligt. Eller hvad? På den anden side er “modtaget som gave” og “inviteret” blevet et form for sprog, vi alle sammen snakker, og så er det måske fint nok ikke at provokere. Hvis man tese holder vand. Eller også skal jeg bare helt lade være med alle de forklaringer og bare skrive “reklame”, ikke andet, og så komme videre i teksten?

Måske er det slet ikke noget, som I, der har rigtige jobs og kun bruger Instagram som tidsfordriv, overhovedet har tænkt over?

Lemme know i kommentarfeltet, hvis I har lyst! 🍔