Jeg følges i disse dage tættere end Linse Kessler af TV3 af en genstridig hovedpine. Jeg mistænker mange årsager for at have skylden. Det faktum, at jeg ikke sover specielt godt om natten, noget, der har fulgt mig voksenlivet igennem, men som er særligt fremtrædende i perioder, og som altså har gjort sig gældende de seneste måneder. Eller måske skyldes det, at jeg i mandags fik min massør til at give den lidt for megen gas i nakken og kraniekanten på mig.

Hvorom alting er, efterlader træthed og hovedpiner lidt for lidt overskud sidst på eftermiddagen. Jeg har hentet børnene kl. 13.40 efter skole de fleste dage, og når klokken nærmer sig tid til at lave aftensmad, er jeg godt og grundigt færdig i stellet, som man siger. Jon er startet prøver på Folketeatret, så han rammer først matriklen ved 18.30-tiden og er altså ikke meget værd på det huslige område pt.

Men så skete der i går det, at noget, der skulle have været en stressede oplevelse, udviklede sig til en lille bid af himmerige. Jon havde (bless his heart) bestilt tid til, at jeg skulle have taget mål til silikone-ørepropper, og da jeg havde gennet Krapylerne ind i bilen for at køre ned i bemeldte hørecenter i Køge, ringede de fra klinikken for at fortælle mig, at jeg allerede var fire minutter for sent på den. Den SMS med tidbekræftelsen, manden havde lovet mig, var ikke nået frem, og jeg stod nu til at komme et kvarter for sent til stor fortrydelse for damen i telefonrøret, der ikke holdt igen med samvittighedsrytteriet. Jeg fik alligevel lov at møde op (hvis jeg skyndte mig), og da vi ankom, blev Krapylerne gennet ind i et andet rum end mig. Sekretæren så mit mismod, men lovede at forestå deres underholdning, mens jeg gjorde det, jeg kom for.

Hun lukkede døren, jeg blev sat på en stol og blev bedt om at klappe kaje, mens damen sprøjtende noget, der mest af alt mindede om kølig modellervoks ind i begge mine ører. Hovedpinen værkede derud af, da jeg lænede mig tilbage og fik besked på at holde mig i ro, mens vokset størknede. Der blev næsten helt stille, i takt med, at voksen fyldte mine øregange, og et sted i baggrunden kunne jeg høre mine unger snakke og sludre grinende ude i forkontoret. Her sad jeg så, i ti minutter, med propper i ørene og lukkede øjne, og det føltes ganske enkelt vidunderligt.
Den oplevelse burde sælges bare for at være netop dét. Man burde hale trætte mødre ind fra gaden, stikke dem propper i ørene og underholde deres børn i 10 minutter. De personligt formede ørepropper koster 750 kr., og de skulle ankomme om to uger.
Men da jeg kørte kortet i går, var jeg ganske ligeglad med, om propperne nogensinde når frem. Den oplevelse alene var alle pengene værd. 😉