Jeg har altid troet, at man talte om åbne eller lukkede porer. At man helst skulle plaske varmt vand i ansigtet inden afrensning for at åbne sine porer og ligeledes var en sløj beauty-dame, hvis man ikke selvsagt afsluttede aftenrutinen (inden natcreme) med at klaske koldt vand i ansigtet for at lukke porerne. Men det behøver man sket ikke, har jeg nu lært at Silke Grane, som var skønhedsredaktør på Modemagasinet IN, mens jeg arbejdede på ELLE, og som nu er all over skønhedsekspert. For porer kan ikke åbnes og lukkes, de er der bare. Silke og jeg har sammen lavet nogle ret sjovt ting i fællesskab med NIVEA henover det sidste års tid, og jeg har sgu lært lidt!
Silkes årsag til at klaske iskoldt vand i ansigtet er, at “det føles godt”. Her er vi aldeles uenige. Jeg kan ikke finde på mange ting, jeg har mindre lyst til at starte dagen ud med end et ansigts-isbad, så jeg er lidt lettet over, at den sandhed er blevet myth-busted.

Screendump fra vores serie Paris femina.dk.

For en måneds tid siden var Silke og jeg blevet inviteret ind i studiet hos Christina Sander, som er vært på Feminas web-TV. Hun havde været i marken for at spørge folk ud om, hvorvidt det ene eller andet udsagn indenfor skønhedsverdenen nu var sandt. I første omgang handler det om rynker – kan de forebygges eller ej? Er det ligesom “sandheden” om åbne og lukkede porer?
I alt har vi filmet fire afsnit, som udkommer hver torsdag den næste tid. Det første afsnit kan ses LIGE HER, og det andet udkommer allerede i morgen. Det er anden gang, jeg arbejder sammen med Silke Grane i NIVEA-sammenhæng, og det er simpelthen så hyggeligt! Vi skrald-griner det meste af tiden, og så lærer jeg sgu også noget, selvom jeg efterhånden føler, jeg ved det meste om hudpleje.

Noget af det jeg godt kan lide ved at arbejde sammen med NIVEA om sådan nogle projekter som det her er, at de tager huden alvorligt og fortæller os, hvad der er rigtigt, og hvad er er forkert. Der er ikke så meget (undskyld) pis med det. Det er altså fedt! Og det er nemlig det, vores serie tager udgangspunkt i: At fortælle sandheden om din hud – og hvad der rent faktisk virker og ikke mindst, hvad der IKKE gør.
Så hvis man gerne vil være lidt klogere på sin egen hud og hvad, den har brug for (og ikke mindst ikke har brug for) så vil jeg anbefale at man kigger med i den her føljeton. Så kan man også trøste sig med, at man måske ikke var den eneste, der gik med vrangforestiller omkring huden, skønheden og andre myter …

Det første afsnit kan ses LIGE HER.

Sådan her så jeg ud for 17 år siden. Så om det er lykkedes MIG at forebygge rynker, må være op til den enkelte at afgøre… 😉

Bonus-info: Uma lå og sov i sin hundekurv ovenpå mine fødder under optagelserne i studiet. Vi prøvede at lade hende spadsere rundt i starten, men hun blev ved med at lave ting, der larmede. Indtil hun kunne lægge hovedet på mine pusselanker – så sov hun trygt. I love my dog.