Det er nok ingen hemmelighed, at jeg er creme-elsker! Skønhedscremer, kagecremer, cremefrøer, you name it! 😉
Jeg har været i et løst forhold med skønhedsbranchen i lidt over 10 år efterhånden og har stukket mine fingre ned i en del krukker i de år, der er gået, og jeg kunnet lide det, har jeg! Jeg har testet alt fra økologiske cremer til de særdeles unaturlige (og nu taler vi for en god ordens skyld altså om ansigtscremer, ladies!), de billige og de dyre. De røde, de grønne, de grynede og de silkebløde. Girls, I’ve been around.

Der sker jo gerne det, at man bliver forelsket i forskellige cremer hen ad vejen. Afhængigt af, hvor man er i sit liv på det givne tidspunkt. Det kan være mode, der påvirker én. Et brandnavn, man synes er sejt, eksempelvis, hvis tøj, man ikke har råd til, og så er cremen alligevel billigere (og ser godt ud på badeværelset). En venindegruppe, der sværger til det samme. En modetendens. En økonomisk formåen – eller det modsatte. At man ikke har tid til at sætte sig ind i, hvad der er godt, og så i stedet stoler på prisen og napper noget, der bider i pengepungen. SÅ kan det jo i hvert fald mærkes, kan man sige. 😉

Der er nogle fordomme, jeg synes, der går igen i skønhedsbranchen, når det kommer til forskønnende ansigtscremer og deres formåen. Og ikke mindst prisen på dem. Mange mener at synes, at særligt prisen er afgørende for, hvorvidt de nu duer til det, de lover. Så billige brands lyver øjensynligt mere, tænkes det ude i de små hjem. Det er en ærgerlig fordom, og så vidt jeg har testet mig til, er det usandt.

En af de begrundelser, jeg har hørt for, at billige skønhedsbrands skulle være dårligere end de dyre er, at de billige jo ikke har de samme budgetter til forskning. Det er usandt af flere årsager. Ikke nødvendigvis vedrørende alle billige brands, men det, man ikke tænker på, er eksempelvis, at mange mindre brands kan sælge rigtigt mange produkter, hvilket giver dem en økonomisk større volumen. Noget andet, der ofte gør sig gældende er, at mange brands har den samme ejer. Så et dyrt og et billigt brand kommer måske fra den samme koncern, og derfor bruger virksomheden den viden, de har fra de dyre produkter til de billige også. Så den dyre forskning kommer de billigere brands til gode helt gratis, kan man sige. Et godt eksempel på et billigt brand, som har vanvittigt meget forskning i ryggen er eksempelvis NIVEA, som jo er en af de største skønhedsgiganter i verden.
Men altså, fordommen omkring eksempelvis prisen som garant for kvalitet og mange andre har NIVEA besluttet sig for sammen med det gæve team fra Femina med Christina Sander i spidsen at komme til livs. Der er så mange skønhedsmyter. Hvad er sandt og hvad er falsk?

Se lige vores videoer her og bliv klogere! Og vid, at Uma ligger på mine fødder under alle optagelserne – jeg synes, det tilføjer noget yderligere hygge. 😉