METTE MARIE LEI LANGE

Hverdagens stjernekastere er gode naboer!

Vi har så mange dejlige naboer derude i Køge. Det er absolut vidunderligt og giver en følelse af “hjem”, som er svær sådan helt at beskrive. Det giver ro og varme i sjælen og en følelse af at høre til. Huset til højre for vores har været til salg i et års tid, men det er omsider solgt, og faktisk samme dag, som vi kommer hjem fra USA, flytter der en ny familie ind, og jeg er så spændt på, hvad de er for nogle mennesker. Et er sikkert: Hvis de har lyst til godt naboskab, er de landet det helt rigtige sted!

Vores genboer, som også er dem, vi købte vores hus af (at de valgte kun at flytte 30 meter, var også noget af det, der gav os tillid til kvarteret!), inviterede på søndagsmiddag i går. Jeg troede kun, det var vores familie, der skulle trakteres, men så havde de satme linet langbord op igennem hele huset og arrangeret sammenskudsmiddag med hele flokken! SÅ skidesødt! De råbte “surprise”, da vi kom ind, og så var der mad, cola og hygge i lange baner.

De fleste af vores naboer er folk med børn. Vi har to genboer, der begge er familier, hvoraf dem lige overfor os har Bertram, som går i børnehave og skal i skole med Hugo og Berta. Uvurderligt! Moren er også blevet en af mine rigtigt gode veninder. Og så har vi Mike, som ses herover, som er vores nabo, og som også er blevet en af mine og Jons allerbedste venner. Han er næsten 10 år yngre end os og har ikke stiftet familie, så han passer lidt spøjst ind på villavejen, men det lægger kun til charmen!

På hjørnet overfor Mike har vi et ægtepar med to efterhånden ret store børn. Den ene er flyttet hjemmefra, og det er hende, der passer Hugo og Berta engang imellem. Det var hende, vi i første omgang inviterede med til Los Angeles, faktisk! Hun er genial, men kunne desværre ikke tage med alligevel. Hun har en lillebror, der stadig bor hjemme, og så har de en hund, som ungerne tit besøger. Så kommer de hjem med malede sten og hjemmelavede juledekorationer, fordi moren i huset også er skidesød!

Lidt nede af vejen har vi endnu en familie, som har fem sammenbragte børn, og selvom de alle sammen er teenagere, er de sindssygt søde til at lege med alle vi andres små unger, når vi ses, og ungerne elsker det! Der er ikke rigtigt noget, der slår det, at store børn gider lege.

Jeg elsker at bo i Køge, og det her er grunden! Jeg har et kæmpe-hus, jeg aldrig ville have haft råd til andre steder, der er højt til loftet, og så har jeg i sandhed det, der føles som verdens allerbedste naboer! ❤️🙏🏻🏡

Jon blogger: 10 ting, jeg glæder mig til i Los Angeles

Nu er der ikke engang en uge til. Ikke en uge til Los Angeles, til milkshakes på Sunset Boulevard, palmer, bakken med skiltet, til køer på motorvejen, “how you doin’” og LALA-Land i 2 måneder.

Men jeg ville lige give et besyv med herinde om, hvad jeg sådan går og glæder mig mest til, for mine behov behøver jo ikke partout matche min kones. Så here goes…

  1. Hverdagen. Jeg glæder mig til at bo et andet sted. Til at tandbørsten står på en ny hylde, havregrynene er i et andet skab. Til at det kommer ind under huden på os, at vi ikke bare er på ferie. Når man slapper helt af i sofaen, når ungerne sover. Den slags. Til rutinerne. Jeg kan ikke forklare det bedre, men det er eksotisk for mig.
  2. Undervisning/arbejde. Jeg glæder mig til at komme “i skole” igen. Jeg blev uddannet for snart 9 år siden og jeg har altid videreuddannet mig, altid tillært mig mere viden. Også inden jeg kom på skuespillerskolen tog jeg kurser og prøvede at blive klogere. Det kommer til at være en stor del af mit ophold derovre, og jeg ser frem til at få belyst mit fag lidt fra venstre, hvis man kan sige det sådan.
  3. Leisure time. Fritiden skal bruges på alt det, vi ikke kan få derhjemme. Der skal spises på diners, der skal køres i nationalparker, ungerne skal på Santa Monica Pier (igen), og jeg skal dykke. Sidst, vi var her dykkede jeg i kale forests syd for San Francisco og havde et ægte moment med en sæl nede på bunden i flere minutter. I’m going back in.
  4. Vejret. Men den giver sig selv. Januar og februar og den kedelige del af marts tilbragt et sted hvor solskinstimerne dominerer og mælken flyder som honning, for at citere Jim Carrey in Dum & Dummere. What’s not to like.
  5. Quality Time 1 – Jeg glæder mig til at se ungerne vokse og lære i det her nye miljø. Hvilket også var en af hovedårsagerne til at gøre det. Jeg glæder mig til at se dem gå til dans, svømning, eller whatever vi nu gør med dem. Se dem blive bedre til engelsk, se dem turde mere og mere et nyt sted, endda på et fremmedsprog. Bede dem bestille for os på en restaurant. That kind of shit.


  6. Quality Time 2 – til at have min mor så tæt på i så lang tid. Jeg har sgu ikke boet sammen med min mor i månedsvis siden 2000, hvor jeg kom hjem fra højskole. Der skal nok blive spillet UpWords og drukket et glas vin om aftenen. Og snakket om det, man ikke når på et visit med ungerne drønende omkring.
  7. Quality Time 3 – Date nights. At kunne tage sin viv ud at spise en gang om ugen burde være en menneskeret. Det er der naturlige grunde til at det ikke er, men for os, i de næste 61 dage, bliver det, fordi vi har min mor med til at se efter ungerne. Og det bliver fucking awesome.


  8. Gæster. Heldigvis har vores familie nogle vanvittige venner, der ser det som den mest naturlige idé at rejse halvvejs omkring jordkloden for at besøge os i West Hollywood. Det elsker jeg, og det bliver grundigt optur at vise dem rundt, give dem et shot Californ-I-A.
  9. Drifting. Det er måske i familien med punkt 1, men jeg ser frem til at tage en dag i starten, hvor min mor tager ungerne og MM skal skrive, og så bare vandre rundt i vores hood og gøre mig steder bekendt. Finde et træningscenter, finde en café, gå i en stor bue udenom den pornobiograf, der efter sigende ligger rundt om hjørnet. Alle de små glæder…
  10. Og så glæder jeg mig til at ryste bedrevidende på hovedet og forlade folk med et bebrejdende blik, hver gang nogen fx spørger: “You want to supersize that?”, “You want butter on your popcorn?”, “The large drink is only $1 more?” og “would you like to try our vegan special?”. Og så kigge over på min kone, tøve et øjeblik, og så nikke alligevel. You only live once.



To dage på Als uden kids

Det har været så dejligt og eksotisk at have nogle dage hjemme hos min far og Elke uden børn. Det første døgn jo sågar uden Jon! Jeg har blandt andet været med min far på plejehjem for at besøge en af hans venner. Lidt mindblow at sidde dér og se ham, som jeg husker som en af vennekredsens mest festlige og livlige pludselig i den anden ende af livet. Men det bliver mere og mere tydeligt for mig, at ikke alle bliver gamle, bare fordi, de bliver ældre. Nogle er heldige, andre er ikke, nogle holder sig i gange, og andre gør ikke.

Vi har spist god mad, fået gode drinks, haft gode snakke, og i går var Jon, Elke og min far så med nede for at høre Anne Mettes og mit talkshow i Sønderborg City. Arrangøren havde formuleret en række spørgsmål fra A til M (som i ‘fra Anne Mette til Mette Marie’), som vi besvarede, og vi skulle gøre os alvorligt umage med at overholde tiden. Vi kunne have snakket (om os selv, tænk engang..) hele natten! Det var hyggeligt, sjovt, vi grinede ret meget (og det gjorde publikum da heldigvis også), og bagefter tog vi ned i byen og fik en enkelt drink med vores fælles BFF, Stine, og hendes mand, Allan. Og Jon, selvklart.

Nu sidder Jon og jeg i toget på vej retur til Hovedstadsområdet. Faktisk kører vi ikke til Køge, men til København, hvor Anne Mette i aften holder lanceringsfest for sin bog, PITBULL, og den skal vi selvfølgelig med til. Vi skal sove på hotel inde i byen, for efter receptionen tager Jon videre til forsinket julefrokost med sit agentur, mens jeg napper endnu en børnefri nat, og i morgen tidligt smutter jeg retur til Køge og ungerne, mens Jon nok bliver liggende og damper ud på hotellet et par timer til.

Weekenden er planlagt til at gå med at pakke! Og jeg glæder mig! Normalt er jeg ikke fan af pakning, men nu er alt det, der skulle ske, inden vi skal afsted, sket, så nu må det sgu godt snart blive nu!! Vi lever primært af ting fra skabene og fryseren derhjemme, da vi arbejder med at få tømt så godt, som vi kan, inden vi drøner to ganske måneder til West Hollywood.

Nu vil jeg æde nogle peanuts, besvare nogle emails og måske høre mig et afsnit af Mørkeland!

Hav en vidunderlig weekend, guys! 💖

IC3, veganer-vaner, kødfuld udsigt og talkshow!

Så sidder jeg i regionaltoget mod Sønderborg City! Det gode er, at jeg sgu kunne stå på i Køge Nord – det er nyt og ret blæret! Det dårlige er, at jeg skal skifte tog i Fredericia. Men the silver lining i den sammenhæng er, at jeg har glemt min madpakke, så nu har jeg heldigvis chancen for at købe noget godt dér. Berta åd det meste af mine havregryn i morges, så jeg er lidt sulten!

Faktisk har jeg primært spist grøntsagsbaseret, siden i søndags sluttede den der juicekur. (Apropos sætninger, jeg aldrig i mit livs skabte dage havde forventet at skulle opleve mig selv formulere!). Det holder stensikkert ikke i længden, men det er jo sundt, så nu står jeg på sømmet så længe, jeg har lyst. Alle de squash, man spiser, tæller vel i det samlede regnskab, tænker jeg lidt.

Den nyfundne, grønne interesse skyldes, at jeg mandag aften, den første aften med fast føde efter de tre dage med grøntsagsjuice, selvfølgelig lavede det, der er min livret lige nu, nemlig ovnstegt kylling med brun sovs og ris! KÆMPE ret i Langehjemmet! Og der skal være sprød bacon on the side til Lange-drengene. Men den portion ramte mig som en hammer, og jeg var helt baldret bagefter. Det er nok ikke så underligt efter den noget uvante oplevelse, jeg havde udsat min mave for i dagene forinden, men alligevel. I går spiste jeg en veganer-burger til frokost og lavede grøntsags-one-pot-pasta til aftensmad.

Meeen! I skrivende stund har jeg snuden mod Als, hvor jeg skal tilbringe de næste par dage i mit ungdomshjem! (Mit barndomshjem ligger i Mommark, det fraflyttede vi, da jeg gik i 3.g.). Og her spises kød til alle måltider. Og næsten også sovs! Og kartofler. Så det var jo så nok det i denne omgang med det her veganer-trip. 😉

Jeg skal primært til Sønderborg, fordi min veninde, Anne Mette (Hancock), og jeg i morgen skal afholde et talkshow der. Jeg glæder mig helt vildt! Det er første gang, vi sådan skal på en scene sammen, og hele oplægget omkring talkshowet er så sjovt og hyggeligt! Jeg tror, det bliver ret skægt. Bagefter skal vi ud og have et par drinks med vores veninde, som er flyttet tilbage til Als fra København.

Jeg er taget afsted en dag i forvejen for lige at have lidt solotid med mine De Gamle (det er en sjælden ting post kids), og i morgen overtager Farmor Krapylernes varetagelse i Køge, så Jon kan komme ned og gøre os selskab. Han vil også gerne lige se min far og Elke uden ungerne og ikke mindst overvære talkshowet. (Der er i øvrigt stadig billetter til salg her).

Fredag fiser vi retur til Kjøffenhawn, så vi kan deltage i den officielle lanceringsfest for Anne Mettes bog. Og så skal vi bruge weekenden på at pakke! På ONSDAG (om præcis en uge!) står den på afgang til Los Angeles! Og det er saftsuseme også lige gået op for os, at toget kører direkte fra Køge Nord til Lufthavnen også! 🙌🏻

2020 føles virkelig godt indtil videre! Altså, jeg kan virkelig godt lide det! Men jeg ville næsten også være en røv, hvis jeg ved noget at brokke mig over! 😄

Glædelig onsdag, friends! Nyd den! ❤️

Så er toppen klar til LA!

Reklame for Gun-Britt Coiffeure.

Jeg havde sommerfugle i maven flere gange under dagens besøg hos Simone i stolen hos Gun-Britt. Det skyldes egentlig ikke, at jeg var spændt på udfaldet af projektet på toppen af kroppen, for det var ret meget “Det sædvanlige, tak!”. Nej, det skyldes, at da jeg bookede den tid, tænkte jeg “Skidegodt, det er lige inden, vi skal til LA!”. Og nu er var det altså nu, så NU SKAL VI ALTSÅ SNART TIL LA!!

Jeg fik blonderet manken og klippet det nederste af, og jeg kan godt mærke, at det her plejer at være en sommer-farve til mig. Jeg føler mig aldeles vinterbleg, så jeg håber på liiidt sol i Hollywood til at matche frisuren.

Og så tror jeg sgu, at det er sidste gang, jeg farver det lyst. Jeg har en tiltagende lyst til at vende tilbage til mine mørke og grå rødder. Simone gjorde mig i dag også opmærksom på, at det, der for nogle år tilbage var en mørkebrun hovedbund, efterhånden er tættere på sort. Udover de grå, that is… Det er jo ikke ualmindeligt, at man får mørkere hår med tiden. OG lysere, forstås. Salt and pepper, coming up!

Men lige nu er jeg blond, og jeg er så småt gået i gang med at pakke kjoler, forårsjakker og deslige. Los Angeles har et gennemsnit på ni solskinstimer bare i januar. O, fryd!!