METTE MARIE LEI LANGE

Date night med Langemanden og lidt om (min) kærlighed


I mandags havde Jon og jeg vores anden date night med hotelovernatning på en måned! Det har været så genialt og har føltes som den tykkeste gang glasur ovenpå en allerede veltillavet chokolade-ganache!

I mandags kom ungernes bedsteforældre således atter på visit fra Als, hentede dem i børnehaven og forestod deres overlevelse frem til, atb de afleverede dem i børnehaven om tirsdagen. Det frigav jo 24+ til mig og Jon uden børn, da vi er i den lukrative situation, at han i denne uge ikke har det store arbejde, og at mine arbejdstider er fleksible.
Vi lagde hårdt ud med at se Bohemian Rapsody i Dagmar-biografen, og hvis man ikke har set den endnu, vil jeg anbefale, at man kommer afsted med det vuns! Den var så god (og vi er altså begge to ret store Queens/Freddie-fans, Jon og jeg), og under hele rulleteksten sad vi begge to og småsnøftede af skærmen med hinanden i hånden, men uden at se på hinanden, fordi vi bare gerne ville blive i det moment lidt længere. Skidegodt lavet!

Bagefter tog vi til reception på bogen BRYLLUP, som er skrevet i et fællesskab mellem Christina Dueholm, Christine Egholm, Cathrine Wichmann og Emily Salomon. Der var fuldkommen som forventet pyntet fantastisk smukt op med blomster, kager og masser af champagne (tjek eventuelt hashtagget #bryllupthebook på Instagram) og bloggerkolleger overalt! Jon og jeg tog begge måske lidt rigeligt fra på champagnefronten, men jeg følte nærmest, at vi var på ferie i udlandet! Det der med at være i et andet postnummer end sine børn, vide at de hygger med bedsteforældrene og have en her aften, nat og morgen foran sig som kærester, er altså berusende. Og det var boblerne så også, for efter halvanden times tid fandt Jon mig i mængden og hviskede “Jeg er altså for stiv til at blive…”, og så tøffede vi ud for at finde noget at spise, og det fandt vi i Tivoli.
For en måned siden fejrede jeg, at NIVEA har valgt at bruge mig  i en masse af deres kampagner for 2019 ved at købe wildcards til Tivoli til hele familien! Det havde vi også sidste år, men da vi så flyttede til Køge, besluttede vi os for ikke at forny dem – det ér jo en halvdyr fornøjelse. Men jeg har sgu savnet at kunne prøve forlystelserne i Tivoli så tit, jeg har lyst (særligt med Krapylerne), så nu har jeg altså genkøbt dem! Altså gik vi i Tivoli og nappede en tur i Dæmonen, hvor vi sad på allerforreste række, hvilket der kom billedet ovenfor ud af. Jeg valgte at få det støbt i verdens måske mest mode-uvenlige nøglering, som alle mine nøgler nu sidder fast i, og det er sgu lidt hyggeligt, når jeg haler dem op ad lommen!

Resten af vores date brugte vi på et relativt kedeligt hotelværelse på Savoy (det var det, der var billigst den aften), hvor vi spiste flødeboller og drak øl og cola, mens vi konverserede om, hvor skideforelskede, vi er i hinanden og hvor FEDT, det er!
Nogle gange virker det lidt som om, at man gerne skal gå lidt stille med dørene med den slags. 😉 Ægteskabet er hårdt, at fastholde glæden ved et parforhold kræver blod, sved og tårer, og de fleste dage synes man, at den anden er en røv, og sådan har vi det alle sammen nu og da, lader til at være den gængse beskrivelse af et parforhold.

Jeg er helt vanvittigt menneskelig. Jeg er langt fra perfekt, og jeg bruger eksempelvis meget tid på at dunke mig selv oven i hovedet over, at jeg skælder for meget ud på mine unger og er for dårlig til at lege med LEGO. Desuden ville jeg ønske, at jeg var meget bedre til at holde mig til mine todo-lister, spise flere grøntsager og drikke færre af de der colaer, og meget, meget mere. Jeg og mit liv er ikke perfekt, og jeg synes ikke altid, jeg har eller har haft det nemt.
Men min kærlighed til Jon er let. Nem, naturlig og skidefuld af sommerfugle i maven hver eneste dag. Og jeg føler mig så hamrende heldig at have det sådan med faren til vores geniale børn, for sådan er det jo ikke alle, der har det i dag, og jeg tager det ikke for givet.
Og ikke mindst føles det som et lykketræf af dimensioner, at lige præcis dén mand har det på samme måde med mig. Guderne skal vide, at jeg har været forelsket i mange fyre i mit liv, men aldrig er jeg blevet ramt så hårdt i brystet, som jeg blev det, da jeg mødte Jon, og den følelse er kun blevet stærkere med tiden. Og så har han det sgu ligesådan! Det føles tit for fint til at være fair, men det er mit og vores, og jeg nyder, gøder, nurser og høster det hver eneste dag, for det har kærlighed fortjent.

Man skal slås for kærligheden når og hvis, den kræver det, men lige så vigtigt er det at nyde kærligheden, når den arter sig som en kælen kattekilling, der bare ruller om på ryggen og vil nusses på maven. Det gode avler det gode, og hele ugen har jeg haft ‘Love of my life’ af Freddie Mercury hængende i baghovedet, mens jeg har smurt leverpostejmadder, tørret neglelak ud af håret på Bertas sminkedukke, sorteret LEGO-klodser og ordnet vasketøj. Soundtracks er vigtige, og dem kan man heldigvis selv være med til at vælge. 🙂 <3

Se første afsnit af ‘Bye Bye, Baby’ lige her!


ENDELIG kom dagen, hvor vi har fået lov at vise Bye Bye, Baby på egne domæner!
Sneglcille, Sisse og jeg havde jo the time of our lives (okay, jeg kan ret beset kun tale for mig selv, men de andre SAGDE altså, at de også nød det!!) i Las Vegas tilbage i august, og det er der siden kommet tre aaalt for korte TV-episoder ud af.
Man har kunnet se dem alle tre på YouSee i nogle uger efterhånden, men I DAG udkommer det første afsnit på YouTube, og det kan altså ses LIGE HER!

Om præcis en uge vender jeg stærkt tilbage med afsnit to! Lad mig endelig vide, hvad I synes, i kommentarfeltet herunder!

Personligt synes jeg, at første afsnit er det kedeligste, da halvdelen af tiden går med at få os præsenteret hjemme i Danmark, og ingen af os er stive endnu, hehe. 😉 Men jeg elsker de her programmer. Jeg synes, de er så flot lavet, fint klippet, skidegodt tilrettelagt, og det faktum, at vi tre piger virkelig hyggede os sammen, skinner gevaldigt igennem! <3


Om seks dage skal jeg jo atter på kasino med den ene af de to damer under meget fjerne himmelstrøg, så vi kommer nok til at sende enormt mange smagløse selfies hjem til Sisse undervejr. What a life, man! <3

Så skal jeg sgu på lang(e)fart igen!


Jeg er ikke helt enig med H.C. Andersen i alle de pointer og moraler, han har fortalt mig igennem min barndom (og som jeg oplever i Den Flyvende Kuffert mindst én gang hver gang, jeg har ungerne med i Tivoli). Han var en gudsbenådet forfatter, men vi ser nok lidt forskelligt på hele diskussionen omkring arv kontra miljø. Et er vi dog fuldstændigt enige om: At rejse er at leve!
Det er selvfølgelig også en sandhed med modifikationer i og med, at der nok ikke findes nogen meget større fan af hverdagen end mig. Men skønheden ligger i forandringen og momenterne imellem, og om en uge rejser jeg altså igen! Denne gang uden min familie, men sammen med den her dejlige dame, som jeg jo før  har frekventeret verden med – og i særdeleshed har delt lange flyrejser med.

Denne gang skal vi den stik modsatte vej, nemlig til Macao (Ikke Mokai …)!
Macao er, har jeg fundet ud af, en del af Kina. Det er en tidligere portugisisk koloni, som ligger lige udfør Hongkong, og som man kan sejle til på en time. SAS har lavet en direkte flyvning fra København til Hongkong (som tager 12 timer!), og derfor er der nogle folk i Macaos turistafdeling, som altså sender Sneglen og mig til Macao, så vi kan finde ud af, hvad de gode grunde til at besøge netop Macao er og sende den info hjem til jer. 😉

Jeg ved om Macao, at det (sjovt nok) er Kinas svar på Las Vegas! Der er tusindvis af kasinoer, og de har sågar et Venezian Hotel, der som i Las Vegas har bygget Venedig indedørs med kanaler, butikker og det hele. Og så glæder jeg mig sygt meget til at se, hvad madscenen har at byde på, forhåbentlig se nogle mere oldschool kulturelle indslag og ikke mindst shoppe kinesiske dimser og julegaver!

Vi rejser altså i dag om en uge – næste onsdag kl. 21. Så bruger vi hele torsdagen på at rejse (der er en tidsforskel på +7 timer …) og ankommer således formentlig alvorligt jetlaggen til Macao ved 21-tiden lokal tid torsdag. Så har vi fredag, lørdag og søndag i Macao, og søndag aften ved  midnat vender vi atter snuden mod København, hvor vi så (med tidsforskellen i ryggen) lander mandag morgen kl. 6. Så tre dage i Macao og 4 dage væk fra familien. Og uden Sisse Sejr. En form for light-version af Bye Bye, Baby. 😉

Jeg har været i Asien en enkelt gang, da jeg hade familien med til Sri Lanka for små tre år siden, men ellers aldrig, så jeg er sindssygt spændt! Og jeg glæder mig til at få et pift af sol og lune midt i december, det føles enormt eksotisk! <3

5. december: Verdens bedste mandelgave (som også har en slankende effekt)


Det er ingen hemmelighed, at julen er fuld af overflødige kalorier! Og det er heller ingen hemmelighed, at det er noget af det, jeg (og mange andre) elsker ved julen! I øvrigt handler det ikke om, hvad man spiser mellem jul og nytår, men om det, man spiser mellem nytår og jul, som en personlig træner engang sagde til mig. Sandt nok, men jeg sparer altså ikke på kalorierne – ej heller i december!
Jeg har faktisk TO julekalendre – en fra Carletti og en fra TOM’s! Jeg kunne ganske enkelt ikke vælge. Desuden har jeg allerede lavet risalamande tre gange i december, og vi tæller kun d. 5. Jeg er i sandhed et juledyr! Et hyggedyr! Et fejringsdyr! Især holder jeg af fejringer, der sniger sig ind i hverdagen, og det gør i særdeleshed julens. Vi trækker den i langdrag allerede fra slutningen af november med julefrokoster og nissestreger for så at kulminere d. 24. december med endnu mere konfekt, endnu mere hygge og endnu flere gaver.

Der er meget! Er der for meget? Måske. Et er sikkert, og det er, at de fleste af os både har og får mere, end vi skal bruge. Både til hverdag og til fest. Både på kalorie- og gavefronten. Sidste år, da vi fejrede jul med Jons familie, havde hans mor og søster besluttet, at de voksne ikke skulle give hinanden gaver, og jeg led i stilhed. Jeg forstår det godt, men jeg har meget svært ved at lade være. Jeg elsker at give gaver, at pakke dem pænt ind og at se dem, de er tiltænkt, åbne dem.
Men der er et sted, hvor jeg alligevel har ændret modus de seneste fire år. Siden jeg blev blogger, faktisk, for det var dengang, jeg i kraft af netop dette virke blev gjort bekendt med dette meget enkle trick. Med det her kneb kan man nemlig give en helt masse til folk, der absolut intet har, og dem, man tager det fra, kan ikke mærke det. Det må være den bedste Robin Hood-manøvre nogensinde!

Jeg vil nemlig give UNICEF ret, når de siger, at selvom julen gerne må være et slaraffenland af overflødige kalorier, så er der ét sted, hvor det simpelthen næsten bliver for meget af det gode – nemlig mandelgaven. Traditionen tro er den ofte en marcipangris her i Danmark – givetvis overtrukket med et tykt lag mørk chokolade. Og den modtager vinderen så altså til fortæring sekundet efter, at han/hun netop har spist sig igennem den julemiddag, som sidste år sendte over 100 mennesker på skadestuen i den tro, at de havde fået hjertekvababbelser, omend det skulle vise sig, at de blot havde overspist af sovs, and og sukrede kartofler. Og hvidkål. Og rødkål. Og slutteligt selvfølgelig risalamanden, og de fleste ved jo, at den, der vinder, er den, der har spist mest.
Men vinderen får altså en gave. Lige inden vi går over og danser om juletræet for derefter at pakke flere gaver op! Og lige efter, at vi har spist os en regulær pukkel til. Og den er som oftest spiselig – gaven.

Så den bedste slankekur i julen må være at skære de allermest unødvendige kalorier fra – nemlig mandelgaven! Mange af os er meget bundne til traditionen og har svært ved at forestille os en jul uden andesteg og julegaver og risalamande og nissetrappe og … og … og …! Vi har så meget og får så meget. Og et sted, hvor det er meget enkelt at rette bare en lille smule ind, uden at nogen egentlig bemærker det, er ved at købe UNICEFs mandelgave. Så slipper man i hvert fald for de kalorier, og i stedet kan man nyde den gode følelse af at have delt julens budskab udover sit eget spisebord.

Så køb årets mandelgave før din farmor!
SMS ordet ‘MANDEL’ til 1900. Så får man en SMS retur, som beder om den adresse, mandelgaven skal sendes til. Den koster 150 kr.

Det er sket!


Nogle af jer har (forståeligt nok) spurgt, og jeg har helt bevidst ikke ville sige noget tidligere, men det er sket! Min søster har født det smukkeste drengebarn, jeg har set i 4 år og 8 måneder, og han er min nevø! Jeg har DNA-reserver blandet ind i et lillebitte menneske, selvom jeg overhovedet ikke har behøvet være gravid for det, og han ligner (for at det ikke skal være løgn) både vores mor og min søn på en gang. Og heldigvis også sine forældre. Det er fuldkommen fantastisk, og jeg har endnu ikke præsteret at være i hans selskab uden at vande bare en lille smule høns. Fie sendte her til morgen et foto af det, vi formoder udvikler sig til at blive hans første smil, og Jon og jeg returnerede fotoet ovenfor.

Jeg har ikke holdt tand for tunge med familieforøgelsen, fordi der som sådan var grund til det overhovedet. Det meste er forløbet enormt eksemplarisk, og min søster tøffer rundt i deres nye hus i Haslev og ammer og hygger fra morgen til aften. Jeg har bare gerne ville undgå at være hende der blogger-mosteren, der straks navlesnoren var klippet skreg “Må jeg skrive det på bloggen, pleeeeze??”, så jeg ville vente med at levere nyheden på bloggen, til min søster selv kom ind på det.

Så det er sandt! Han er født, og selvom man måske kunne forledes til at tro, at en så utroligt velskabt baby med vaskeægte Lei-gener kunne give mig lyst til selv at kaste mig ud i endnu et babyprojekt på egen matrikel, kan jeg blankt og meget hurtigt svare, at det bliver der satme ikke noget af! Jeg NYDER de to, jeg har (det meste af tiden), og så glæder jeg mig helt vildt til at holde jul med min søsters lille søn for første gang. Og nåh, ja, han hedder KARL! ❤️