METTE MARIE LEI LANGE

Min akilleshæl og noget om forskellige, farverige personligheder

De fleste ting omkring mit arbejde falder mig ret let. Det er én af grundene til, at jeg elsker det driverliv, jeg synes, det er at leve af at blogge. Jeg synes, det er sjovt og nemt! Og det med at springe over, hvor gærdet er lavest, har altid været min foretrukne måde at gøre tingene på. Det handler ikke om, at jeg ikke er dedikeret eller ikke kan lide at gøre mig umage – for det er og gør jeg. Det handler bare om, at jeg synes, livet kan være noget rod på ret mange måder, og derfor giver det for mig god mening at nappe de nemme løsninger der, hvor man kan. Det har jeg faktisk skrevet et helt indlæg, jeg er ret tilfreds med, om her.

Men der er nogle aspekter af mit bloggerliv, som jeg stinker til.
Dengang jeg arbejdede på ELLE, fik vi på et tidspunkt allesammen lavet en personlighedstest af firmaet InSights. Den fordelte os på nogle grafer ud fra fire forskellige rækker primære karakteristika, som var kendetegnet ved fire forskellige farver. Nu har jeg lige fundet dem på nettet, fordi jeg synes, det er ret skægt. Hvis man vil læse mere, kan man gøre det her. De resultater, jeg fik, og det arbejde, vi lavede bagefter, har ærligt talt betydet meget for mig og givet mig en større forståelse for, hvordan jeg virker på andre mennesker – på godt og ondt. Og ikke mindst en større forståelse for, hvorfor det er helt almindeligt, at nogle mennesker er god til én slags ting, mens andre excellerer i noget andet. Man kan måske sige, det har fået mig til at hvile lidt mere i at have al den krudt i røven, jeg nu engang har, omend det nogle gange kunne være praktisk at være lidt mere praktisk.
Jeg tog testen to gange med et års mellemrum, og begge gange faldt det således ud, at jeg havde 97% gul energi i mig, og sølle 8% blå … Sagt på en anden måde: Jeg trives og høster vanvittigt megen energi i samspillet med andre mennesker, og jeg er enormt skidehamrende-dårlig til alt, der bare lugter af Excell-ark.

Farverne er delt således op:

Personer med præference for blå energi
Personer med præference for blå farveenergi står for tænkning og refleksion. De er indadvendte og ønsker at kende og forstå verden omkring sig. De vil helst have tid til at tænke og analysere før de handler. De foretrækker at indtage et upartisk, objektivt standpunkt og værdsætter uafhængighed og intellekt. For at opnå klarhed og præcision foretrækker de skriftlig kommunikation. På en dårlig dag kan den blå person være reserveret, afvisende, mistænksom og urokkelig.

Personer med præference for grøn energi
Personer med præference for grøn energi står for gode relationer og hjælpsomhed. De er indadvendte og fokuserer på værdinormer og dybde i deres relationer. De forsvarer deres værdier med stille beslutsomhed og udholdenhed. De ønsker at opnå at andre stoler på dem og forstår dem. De foretrækker demokratiske tilstande, hvor individet er i højsædet, og hvor man har et personligt forhold til hinanden. På en dårlig dag kan den grønne person være tilbagetrukket, konfliktsky, afhængig og stædig.

Personer med præference for gul energi
Mennesker med præference for gul farveenergi står for inspiration og klart formulerede visioner. De er udadvendte, entusiastiske og venlige. Normalt er de positive og interesserede og har et godt forhold til andre mennesker. De elsker at være sammen med andre mennesker og synes, at ser det positive sider af livet. De er inspirerende og demokratiske i deres omgang med andre mennesker. På en dårlig dag kan den gule person være utålmodig, indiskret og forhastet og overfladisk.

Personer med præference for rød energi
Personer med præference for rød farveenergi står for handlekraft og målrettethed. De er udadvendte og meget energiske. De er positive, handlingsorienterede og altid i bevægelse. De har stor fokus på resultater og målsætning. I deres omgang med andre er de direkte og myndige og nærer ønske om magt og kontrol. På en dårlig dag kan den røde person være aggressiv, dominerende, kontrollerende og ufølsom.

Inden jeg fik øjnene op for den her model (der findes sikkert mange! Den her var bare første gang, jeg stødte på den slags), havde jeg enormt dårlig samvittighed over ikke at være mere organiseret. Jeg sammenlignede mig meget med ELLEs daværende koordinator (hun er i dag moderedaktør – well done!), som var otte år yngre end mig, men sindssygt god til planlægning og papirarbejde. Jeg synes, det var pinligt, at jeg var så meget dårligere til den slags end hun, når jeg nu var ældre og burde være mere moden.
Siden har jeg så accepteret, at det ikke har en fløjtende fis at gøre med modenhed, men med, at alle mennesker er forskellige – og gode til forskellige ting. Elementært, måske, men alligevel en dejlig erkendelse. De ting, man selv er god til, føles bare tit “nemme”, og derfor synes man ikke selv, det er lige så sejt som at være god til det, de andre er gode til, men som man selv synes er svært. Og det er selvfølgelig forkert.

Men jeg er altså virkelig dårlig til “blå” opgaver, som vi kalder det herhjemme i Langehjemmet. Virkelig dårlig. Og heldigvis matcher Jon mig enormt godt på det punkt. Det er altid ham, der sørger for, at ting bliver betalt og tilmeldt betalingsservice, at familien får de vacciner, vi skal, inden vi rejser på ferie og sågar, at der er toiletpapir i huset. Til gengæld er det mig, der har taget initiativ til og planlagt alle vores familieferier nogensinde, og det er også mig, der arrangerer alle vores kæreste-dates og sørger for, at vi nu og da drikker champagne til aftensmaden og har blomster i vaserne herhjemme. Og så har jeg også stået for at lære børnene trinnene til ‘Macarena’. 😉
Tidligere i vores forhold var jeg lidt skuffet over, at Jon ikke tog mere initiativ til eksempelvis dates, fordi jeg selv synes, det var så dejligt og sjovt, men efterhånden (og særligt efter, at vi er blevet en familie) sætter jeg vanvittigt stor pris på, at vi excellerer på to så helt forskellige platforme. Så vi både har toiletpapir, når det skal bruges, og hotelværelser i Barcelona, når det er den slags tirsdag. Det ene er ikke et større udtryk for kærlighed end det andet, og hvis regningen for naturgas ikke er betalt, kan der være tændt nok så mange stearinlys i fine stager – det bliver sgu stadig koldt.

Lidt mere ulige står det dog til i mit lille firma. Jeg har ganske vist en agent, som heldigvis tager sig af alle forhandlinger og holder eminent godt styr på min kalender, men der er alligevel en her del “blå” opgaver, som jeg er nødt til at tage mig af. Regninger, der skal betales, aftaler, der skal bogføres og overholdes og deslige. Og jeg er tåkrummende pinlig over, hvor dårlig, jeg er til det! Jeg har jo pengene til at betale alle de regninger, der kommer, og alligevel skubber jeg det foran mig, indtil min hjerne krøller, og mine kreditorer er lige så sure, som mælken i køleskabet ville være, hvis jeg ikke havde Jon til at stå for den slags. Det er så DUMT! Til sidst, efter flere dage at have undgået øjenkontakt med problemerne, tager jeg mig sammen og får ordnet det hele på én gang! Så tager det oftest kun en times tid at nå i bund med tingene, og bagefter føler jeg mig så veltilpas i min egen krop, som når jeg har løbet en tur på Åsen!

Det er så tåbeligt!
I dag er sådan en dag. Jeg har gennemgået min indbakke med en tættekam, og jeg har fået ryddet op i alle udeståender, og jeg føler mig 8 kilo lettere! Og atter engang lover jeg mig selv, at nu gider jeg ikke det fis mere. Næste gang gør jeg det helt anderledes! Det er spild af negativ energi, og den slags gider jeg ikke, for det går ud over mit humør, hvilket betyder, at det også går ud over mine nærmeste omgivelser, så nu skal det være slut! For evigt!
Og jeg er gammel og klog nok til at vide, at det ikke kommer til at holde i længden … Men sådan er vi nok alle sammen gode og små-dumme på samme tid på hver vores måde, bilder jeg mig ind.

Er der nogle af jer, der læser med her hos mig, der ved, hvad jeg taler om? (Please, sig ja, hehe).

Lidt mere godnat og sov godt!


Vi havde boet i vores hus i Køge i ganske kort tid, da vores nye seng ankom. Sammen med den kom også en sød (og i sandhed også meget nydelig) Auping-montør, som samlede hele baduljen, mens jeg bagte boller med børnene i køkkenet. Country life for the win!

Vi endte med at vælge Auping-modellen Auronde med nogle små sengeborde på hver side. Til Auronde kan man også få nogle virkeligt pæne jalouxi-sengeborde, men så blev den ganske enkelt for bred til den plads i vores soveværelse, som er tiltænkt overnatningsformålet. Så valget faldt på den her. Auronde er en bastant model, som fås i supermange forskellige farver – og siden vi fik vores, er der faktisk kommet endnu flere farvemuligheder til. Auronde har i øvrigt i år 45 års jubilæum og er den allermest solgte design-seng i Europa nogensinde.

Aurondes sengeramme er lavet af mega-stærkt bøgetræ i hele 15 lag, og vi valgte en naturlig, mørk træfarve, som vi synes passer ret fint til, at der er kig til natur udenfor vinduerne fra vores soveværelse. Med den her sengeramme bliver sengen ret markant i soveværelset, og det kan jeg godt lide. Let’s not forget, why we’re here! 😉

Jeg havde fra starten bestilt en ret blød madras, mens Jon havde bestilt én i hårdhedsgraden ‘medium’. Vi var allerede fra starten meget glade for de nye madrasser, men en nat, hvor Jon ikke var hjemme, sneg jeg mig til en overnatning i hans side af sengen for at se, hvad jeg mon gik glip af. Her kunne jeg tydeligt mærke, at min lænd ville have endnu mere ud af en madras med en anelse mere fasthed. Derfor tog jeg fat i Auping for at høre, hvad mine muligheder mon var. Så fik jeg at vide, at man som køber altid har 90 dages fombytningsret, hvis man finder ud af, at man har fået en forkert hårdhed. Man har altså tre måneder til at teste sin nye madras af, før man beslutter sig for, om det er den fasthed, man helst vil have, og hvis det ikke er, kommer de og leverer en helt ny! Den testede madras bliver i så fald taget retur, og fjedrene bliver lavet om til dørhåndtag, mens latex og andet stof bliver brugt til blandt andet yogamåtter, så der intet går til spilde.

Som sagt, så gjort! Jeg fik efter ret kort tid en ny madras i fasthedsgraden ‘medium’, og siden har jeg sovet som et lam! Den faste læser vil vide, at jeg ikke tæller sovning som en af mine spidskompetencer. Jeg har tidligere lidt af insomni og har generelt svært ved at falde i søvn, hvis jeg bliver vækket i løbet af natten. Mange ting har haft indvirkning på, at det går bedre med min nattesøvn, og jeg sværger – Ama’r halshug – at vores nye seng er en af de afgørende faktorer. Udover at jeg sover bedre, har de nedsænkede elementer ved skulder og hofte også gjort, at jeg ikke har ondt i lænd og ryg længere. Seriøst. Det har jeg ellers haft, siden jeg var gravid med ungerne, hvis jeg ikke gik i træningscenter to gange om ugen. Det har jeg ikke gjort i to år nu, og jeg har således døjet med lændesmerter – indtil vi fik vores Auping-seng. True story!

I sidste uge sov Jon og jeg på hotel inde i København, da vi var så heldige at få pasning med overnatning til ungerne, og da vi dagen efter gik i seng hjemme i Køge, snakkede vi igen om, hvor fedt det er, at den bedste seng, vi sover i nu, er vores egen. Ikke en fin hotelseng – men vores helt egen! <3

I skrivende stund er jeg i færd med et re-indrette vores soveværelse. Det er aldrig blevet sådan helt hyggeligt nok, siden vi flyttede ind, men nu synes jeg, jeg begynder at have knækket rummet. Så jeg vender snarligt retur med billeder!

God aften! <3

Når MM bliver gal …

Jeg er sgu gal. Jeg er indebrændt og har akut provinsiel klaustrofobi! Jeg elsker at bo i Køge – blandt andet fordi, at S-toget kun tager en god halv time om at fragte mig ind til centrum af vores hovedstad, og jeg elsker de rolige aftner, fordi de nogle gange afløses af nogle med lidt mere smæk på.

I aften skulle have været en af sidstnævnte. Og jeg havde virkelig glædet mig! Det er over et halvt år siden, at jeg sidst indtog en drikkevare med procenter i det københavnske natteliv, og planen var, at jeg skulle mødes med et af de festligste mennesker, jeg kender. Vi skulle spise en svinedyr bøf hver på MASH og drikke flotte cocktails på den der bar ved siden af Det Kongelige Teater, som jeg i skrivende stund har glemt navnet på. Og på et tidspunkt ud på de små timer skulle jeg tøffe hjem til Køge med S-toget, hvor jeg ville kunne sove helt til klokken 8 (i hvert fald i teorien), hvor ansvaret for poderne atter tilfalder mig, idet Jon skal på kursus. Jeg havde fundet tøj frem! Og sko med glimmer. Jeg havde lagt planer om en modig eyeliner og en fræk læbestift. Jeg havde pudset min YSL-taske og lagt mit dankort klar.

Og så blev det hele aflyst!

DSB har nemlig annulleret alle S-toge hele weekenden! I hvert fald dem i min retning. Ikke så meget som en lillebitte advarsel har jeg fået! Men hvis jeg skal ind til København i aften, skal jeg med to regionaltoge og en bus, og køretiden vil sammenlagt blive lige omkring fire timer. Jeg ville således skulle lade mig transportere lige så længe, som det ville tage mig at komme til Sønderborg med IC3-toget. Eller til Rom med en freaking flyvemaskine! Og jeg skal altså stå børne-ret i morgen tidlig…

Så min aftale er aflyst, og jeg er godt gal i skralden over det! Jeg havde sådan glædet mig! For første gang nogensinde har jeg nedtur over at bo i Køge. I hvert fald midlertidigt nedtur. Okay, jeg har ikke nedtur over at bo i Køge, men over S-toget, i hvert fald …

BRØNNUM! Det er det, cocktailbaren hedder!! Men det kan jo være lige meget nu! 😤

Fredags-fraklip: Las Vegas-stilen


En rum tid tilbage skød jeg en ny tradition i gang her på bloggen, nemlig ‘Fredags-fraklip’! Desværre (eller heldigvis, kan man måske sige) må jeg sande, at jeg ikke tager billeder nok til, at det kan blive en fast, ugentlig tilbagevendende begivenhed. Selvfølgelig sidder alle selfies ikke alle lige midt i skabet, men mit ambitionsniveau er sjældent højere, end at jeg hellere vil poste noget nogenlunde end at tage billedet om i en uendelighed.
Men det sker også, at jeg ser en oplagt mulighed for at lave et vaskeægte insta-moment, der råber mig så højt og direkte op i face, at jeg ikke kan sidde det overhørigt! Som eksempelvis i Las Vegas, hvor jeg både var iført en meget glamourøs kjole, var godt stegt på champagne OG havde bolig i en 300 kvadratmeter stor penthouselejlighed! Min trang til at instagramme var større, end den gennemsnitligt er!
Derfor satte jeg Sneglen på opgaven, og hun var tålmodig (og måske også selv lidt tipsy) og tog en maaasse billeder af mig. Ud af dem var der ét, der duede! Og det spillede til gengæld også bedre, end de fleste af mine billeder gør, hvis jeg selv må sige det!

Og de overskydende kan man altså se herunder… 😉
Bag ethvert godt insta-foto står en tålmodig veninde eller kæreste og en hel, hel masse kiksede, kasserede skud, som aldrig var ment til at skulle se dagens lys! Men selvom de ikke fremstiller mig som den fancy sylfide, jeg gerne ville være i det billede, er hyggen og stemningen da ikke til at tage fejl af! <3

Se flere fraklip her!

Virkeligt gode boobs … 😉
Okay, vi må ændre lidt på posituren!
“Hvasså, tøser! Ready to shine?!”
Tag billedet NU, inden jeg får hold i ryggen!!!

 

Godnat og sov mega-labert!!

Jon og jeg rejste slet ikke så meget, før vi fik børn, som vi har gjort siden. Jon var helt nyuddannet og fattig, og jeg arbejdede i modebranchen, og de fleste ved vist godt, at den slags sjældent er noget, man bliver rig af. Men NÅR vi rejste, talte vi tit om, hvor omvendt det er, at man altid sover bedst ude. Hotelsenge er bare altid bedre end den seng, man har derhjemme. Og selvom jeg godt kan leve med, at andre af de luksus-ting, man nyder godt af, når man rejser, ikke følger med efter hjemkomsten (så som stuepige, minibar, morgenmadsbuffet og laundry service), så føles det lidt åndet ikke at gøre sig umage med at finde en ordentlig seng.
Især når man, som jeg, godt kan være lidt udfordret på søvnfronten. Jeg er god til ret mange ting (Berta roser mig altid for min evne til at tegne indenfor stregerne, og Hugo insisterer nærmest dagligt på, at min havregrød er bedre end eksempelvis Jons), men det at sove har aldrig underhørt mine spidskompetencer. Jeg vågner ved den mindste lyd, og hvis jeg først er vågen, er det stort set umuligt for mig at falde i søvn igen. (Og med to børn i huset hører detaltså til hverdagen – eller rettere hvernatten – at blive vækket), jeg døjer lejlighedsvist med smerter i lænden, og i løbet af de seneste år har jeg været så heldig at løbe på noget støvmiddeallergi.

Desuden er det jo ikke helt lige meget, hvordan man sover om natten. Hvis man sover 8 timer i døgnet, løber det jo altså op i løbet af sådan et liv! Derfor besluttede vi os for at sadle om, da vi skulle flytte til Køge.
Jeg gik i gang med at researche lidt på, hvilke senge, der får gode anmeldelser derude, og som samtidig ikke koster det samme som udbetalingen på et hus (de penge skulle vi jo ligesom bruge til … ja, udbetalingen på et hus!). Jeg hørte flere og flere gode ting om Auping, så det var altså det, vores valg faldt på.

For det første er Aupings senge designet af en smed til brug på hospitaler. De holder til det hele (høhø), og så fåes netop Aupings modeller i en særligt “støvmild” udgave – nemlig med en madras med ekstra ventilering. Madrasserne er designet forskelligt, og en af deres udgaver er lavet sådan sådan, at de giver efter ved skulder og hofter, når man ligger på siden, sådan at trykket udlignes, og man (jeg) derved får mindre ondt i ryggen – og jeg sover altid på siden. På venstre side, faktisk. Hvilket kan ses på mine øjenvipper, der er længere på højre øje end på venstre, fordi jeg slider dem af på puden. Men det er en helt anden historie. Hvis man er den kuldskære type, kan madrassen også fås med et uld-dækken, som holder på varmen.

En anden feature, der var med til at hive points i land hos Auping for mig er, at Jon og jeg ville få individuelle fastheder i madrassen. Vi skulle altså ikke gå på kompromis, som vi plejer. En grund til, at vores seng hidtil har været meget hård (hvilket ikke er så fedt for min lænd) er, at jeg ellers vågner hver gang, han vender sig i sengen. Jo blødere, sengen er, des tydeligere mærkes bevægelser selvsagt. Og det har været vigtigere for mig at undgå end lændesmerter.
Men hos Auping får man hver sin madras-kerne, der er indrettet efter den krop og de præferencer, man nu har, og de lynes så ind i den samme “madras-pose” med en fælles topmadras, så de ligger helt tæt og man derved slipper for “revnen” i midten!

Vi var ude i Aupings butik på Østerbro for at kigge på senge madrasser og, og vi kiggede heeele sortimentet igennem, fik masser af vejledning og endte med at vælge den, vi synes var flottest, passede bedst til os og som rent størrelsesmæssigt kunne være i vores soveværelse.

Vi har sovet i sengen i et halvt år nu, og hvordan det går med det, vil jeg afsløre i næste indlæg. 😉
Stay tuned! Og sov godt!