METTE MARIE LEI LANGE

Jeg har fået en mandegave!

Jon præsenterede mig i går, mens jeg børstede tænder, for en gave, han har købt til mig på nettet. Det er en mærkevare, og den har specialindgraveret både mit navn og mit yndlingstal! Og nej, der er ikke Yale om hverken et Rolex-ur eller en Balenciaga-taske.

Der er tale om en fodboldtrøje. En Manchester United-fodboldtrøje. Og I tænker måske, at den er pink, fordi jeg er en pige, men næh, nej, dette er såmænd farven på Jons yndlingsholds udebanetrøjer. Berta har den også – dog med sit fornavn og sit lykketal 9.

Jeg har simpelthen gjort min opgave som opbakkende sidelinjehustru til en gal fodboldfan for godt! Jeg må sande, at jeg har spurgt lidt for meget ind til, hvordan det går med de røde drenge, og jeg har været alt for overbevisende i min ærgrelse, når de igen har fået lammetæv af nogle, de burde tørre gulv med (det går ikke så godt for Man United pt). Og takken herfor er altså en pink bluse med ‘Chevrolet’ på forsiden og ‘Lange’ på bagsiden! Damn! 😄

Skæmt til side, så må jeg indrømme, at jeg blev rigtigt glad for trøjen. Og lidt rørt, faktisk. Så har min ægtemand siddet der og designet den specielt til mig med navn og nummer, og alt muligt, og vil gerne se mig pakket ind i hans yndlingsholds spillertrøje. Jeg kan sgu godt lide det! Det er next level hverdags-romance, og selv størrelsen har han ramt helt rent!

Så nu må jeg jo på gaden efter en matchende kærestegave til ham. Altså noget, jeg går op i, som han kan iføre sig for at vise sin support. Måske en t-shirt med en selfie af mig selv på maven…? 😜

Vasketøj, hverdag og vaffelis

Jeg er ganske træt i dag. Champagnen fra i fredags er vist efterhånden ude af kroppen, men det har været nogle korte nætter og lange dage de seneste par uger i Langehjemmet. Gode dage! Men de aftner, hvor jeg har kunnet gå i seng kl. 22, har jeg i stedet valgt at give mig selv en time mere i sofaen, og det er sådan noget, der straffer én i den anden ende, når solen står op kl. 5 og familien kl. 6.

I aften har Jon fri! En helt almindelig onsdag. Han skal ikke spille teater, og jeg havde derfor planer om at benytte lejligheden til at blive i København efter min dag på Confetti-kontoret og så lokke en veninde ud til middag og måske en biftur. Med slushice-cola og guldkarameller (it’s the only way!). Men da jeg vågnede i morges, var jeg vrissen og grim, og derfor besluttede jeg i stedet at give mig selv stuearrest og få indhentet de fortabte timer i Drømmeland. Selvom man napper en tidlig forestilling i biografen i hovedstaden, er der nu alligevel langt hjem bagefter.

Så i stedet har Jon og jeg nu valgt at holde en praktisk sofa-date! Lige dele hyggeligt og lige dele fordelagtigt for vores familieforetagende. Sagen er nemlig også den, at vi har adskillige IKEA-poser med vasketøj stående i bryggerset, som ville gøre sig så meget bedre foldet.

Så aftenen står på ‘The Note Book’ på dummekassen så snart, ungerne sover, skumbananer på en tallerken på sofabordet, og således Jon og jeg side om side, læggende tøj sammen, mens vi ser verdenshistoriens nok mest romantiske film! Det ér smart, for jeg glæder mig sgu næsten til at folde tøj nu! 😅

Planens holdbarhed afhænger kun af, at Hugo og Berta giver efter for søvnen inden klokken rammer 19.56, idet filmen har en varighed af to timer og fire minutter, og jeg jo skal i seng kl. 22.

I skrivende stund sidder jeg i et overfyldt S-tog på vej hjem fra det, der har været en hyggelig, men ret uproduktiv dag. Jeg holdt morgenmøde med mine Confetti-damer, og derefter var de alle meget produktive på deres medbragte labtops, hvorimod mine trætte tanker dansede rundt og tog sig af alt andet end det forhåndværende. Men jeg fik dog spist en is og taget billeder af det fine sæt, som ses ovenfor, til Instagram. #bloggerlife

Men solen skinner, og jeg har skumbananer, kærlighedsfilm og vasketøj i udsigt! ❤️ #hverdagsoptur

Tak for nu, Aalborg!

I går var jeg i Aalborg for sammen med NIVEA at afholde vores NIVEA FACE ACADEMY. Det har vist sig at være et genialt initiativ fra NIVEAs side, som de har bygget op efter erfaringer, de har gjort sig ved at tale med de læsere, der var så flinke at møde op til mine events i 2018. De snakke og undersøgelser har ført til NIVEA FACE ACADEMY, hvor Debbie fra NIVEA fortæller om den basale baggrund for hudpleje, og hvad der virker hvorfor og på hvem. Efter Debbies...
Læs mere

Flinke Fremmede #6


Så er der atter en portion dejlige, flinke fremmede! Lige det, man trænger til på en mandag! 🙂
Men hvis denne dejlige tradition skal have ben at gå på, har jeg alvorligt brug for jer! Jeg er nemlig ved at løbe tør for gode hændelser i den dertil indrettede indbakke. Så send meget gerne jeres cute encounters med flinke fremmede her: flinkefremmede@mettemarieleilange.dk. Og husk, ingen begivendhed er for lille! Nogle gange er de små tjenester de mest inspirerende, idet de er lette selv at sende videre ude i virkeligheden! <3

1. Verden burde have flere som Grethe!
Jeg blev i en alder af 23 år pludselig indlagt med blodpropper flere steder i kroppen – blandt andet i begge mine lunger – og jeg kunne risikere at miste livet. Da lægerne fandt ud af, hvad der var galt, var jeg alene, og det hele blev både kaotisk og alvorligt. Jeg havde aldrig været indlagt før, og kan jeg undgå hospitaler, gør jeg det. Men det kunne jeg selvsagt ikke denne gang.
Efter at have været placeret på et kontor natten over grundet pladsmangel, blev jeg senere næste dag placeret på en 4 mands stue med 3 ældre damer. Da mine forældre om aftenen ville køre hjem efter besøg, væltede hele min verden. Jeg brød fuldstændig sammen midt i opholdsstuen. Panik, angst og gråd væltede ud.
Pludselig kom Grethe, som ville servere aftenskaffe for mine forældre og mig. Grethe var SOSU-assistent og den bedste af slagsen. Hun stillede hurtigt bakken fra sig, satte sig ved siden af mig og spurgte på den mest omsorgsfulde måde, hvad der var galt. Jeg fik fremstammet, at jeg var bange, og hun nikkede bare forstående. Jeg var i en bobbel af græd og angst, så jeg opfattede ikke helt, hvad der foregik. Grethe gik et kort øjeblik og kom så tilbage. Hun havde sørget for, at jeg fik en enestue, hvor der ville blive kørt en ekstra seng op, så min mor kunne overnatte hos mig, og sådan forsatte det indtil jeg kunne komme hjem. Grethe var fantastisk! Hun sørgede for, at hun altid havde ansvaret for mig, når hun var på vagt. Hun beroligede mig, når panikken ramte. Hun lyttede, når jeg havde brug for at snakke om det hele. Ej at forglemme – hun sørgede for snacks til min søster og mig om fredagen. Grethe var omsorgsfuld, forstående, ærlig, lyttende, sjov og ikke mindst den bedste SOSU-assistent jeg nogensinde har mødt! Jeg glemmer aldrig Grethe. 

2. Gymnasielærerne to the rescue!
Det er fredag. Jeg har lige fået fri fra job i Birkerød, skynder mig til toget, da turen går helt til Faxe over Køge, altså et par timer i tog, og vejret er forrygende. DSB har problemer IGEN, og der kører ingen tog mellem Hellerup og Hillerød, og de har først lige sendt bud efter togbusser, så vi ved ikke, hvornår de dukker op. Jeg ender med at stå med to gymnasielærere, som bliver hentet af en kollega, og de er så flinke at lade mig køre med til København, så jeg kan ramme mit tog videre. Det gjorde da lige fredagen meget bedre, dejligt når folk er så flinke.

3. (Næste)kærlighed kender ingen alder. 
På min barsel skulle jeg og barnevognen en dag med bussen ind mod byen – og det er selvfølgelig lige den bus, der har hele 1.a OG 1.b med, og som derfor er temmelig proppet…
Jeg stiller mig ved midterdørene og venter på, at der bliver plads til mig og vognen, da én af drengene spørger: “Har du brug for hjælp til at få din barnevogn op?”
Edderbrodereme god stil af en 8-årig – glem al brok om ubehøvlede kjøvenhavner-unger!

4. God stil i anden potens!!
Der var karneval i Aalborg. Klædt ud som indianer uden strøm på mobilen vadede jeg træt og fuld ud til den anden ende af byen, da jeg vidste min kæreste så fodbold hos en ven der. Men ingen var hjemme. Jeg var grædefærdig. En dame står og ryger udenfor et lummert værtshus. Hun spørger, om hun kan hjælpe mig. Jeg fortæller klynkende, at jeg bor i den anden ende af byen. Hun kan godt se, at jeg aldrig ville nå hjem selv i min tilstand. Hun er ikke i stand til at køre mig hjem, men hun ringer til sin datter og spørger, om hun lige vil komme forbi og køre mig hjem. OG DET VILLE HUN GERNE! Hun ville gerne afbryde sin egen lørdag hjemme, for at køre gennem Aalborgs gader på den mest crazy dag, for at køre en fuld ung pige hjem i seng.

5. Flinke forbipasserende i Amsterdam.
Da jeg skulle flytte ind i min lejlighed i Amsterdam, som lå på 2. sal for enden af meget karakteristiske amsterdamske trapper (læs: meget stejle og smalle), stod vi og bøvlede med min chaiselongsofa nede ved flyttetraileren. Sofaen var stor og tung og derfor svær at få fragtet til 2. sal. To tilfældigt forbipasserende med østeuropæisk accent tilbød deres hjælp, som vi taknemmeligt tog imod. Da sofaen var kommet sikkert op på 2. sal, hjalp de også lige med de sidste tunge ting i traileren, uden vi overhovedet spurgte.

De bedste og de dårligste billeder fra ELLE Style Awards 2019

ELLE Style Awards! Den største, flotteste modefest på hele året! Her i indlægget åbenbares de bedste og de dårligste billeder, jeg har fra aftenen. Jeg synes ganske enkelt, at det ville være for ærgerligt at kassere alle de dårlige bare fordi, de er netop det. For de er klart sjovere end de gode! Og så siger de en del om stemningen og forklarer ret godt den hovedpine, jeg har i dag … Således så det billede, der IKKE endte på Instagram, ud … 😉 [caption...
Læs mere