METTE MARIE LEI LANGE

Lidt mere godnat og sov godt!


Vi havde boet i vores hus i Køge i ganske kort tid, da vores nye seng ankom. Sammen med den kom også en sød (og i sandhed også meget nydelig) Auping-montør, som samlede hele baduljen, mens jeg bagte boller med børnene i køkkenet. Country life for the win!

Vi endte med at vælge Auping-modellen Auronde med nogle små sengeborde på hver side. Til Auronde kan man også få nogle virkeligt pæne jalouxi-sengeborde, men så blev den ganske enkelt for bred til den plads i vores soveværelse, som er tiltænkt overnatningsformålet. Så valget faldt på den her. Auronde er en bastant model, som fås i supermange forskellige farver – og siden vi fik vores, er der faktisk kommet endnu flere farvemuligheder til. Auronde har i øvrigt i år 45 års jubilæum og er den allermest solgte design-seng i Europa nogensinde.

Aurondes sengeramme er lavet af mega-stærkt bøgetræ i hele 15 lag, og vi valgte en naturlig, mørk træfarve, som vi synes passer ret fint til, at der er kig til natur udenfor vinduerne fra vores soveværelse. Med den her sengeramme bliver sengen ret markant i soveværelset, og det kan jeg godt lide. Let’s not forget, why we’re here! 😉

Jeg havde fra starten bestilt en ret blød madras, mens Jon havde bestilt én i hårdhedsgraden ‘medium’. Vi var allerede fra starten meget glade for de nye madrasser, men en nat, hvor Jon ikke var hjemme, sneg jeg mig til en overnatning i hans side af sengen for at se, hvad jeg mon gik glip af. Her kunne jeg tydeligt mærke, at min lænd ville have endnu mere ud af en madras med en anelse mere fasthed. Derfor tog jeg fat i Auping for at høre, hvad mine muligheder mon var. Så fik jeg at vide, at man som køber altid har 90 dages fombytningsret, hvis man finder ud af, at man har fået en forkert hårdhed. Man har altså tre måneder til at teste sin nye madras af, før man beslutter sig for, om det er den fasthed, man helst vil have, og hvis det ikke er, kommer de og leverer en helt ny! Den testede madras bliver i så fald taget retur, og fjedrene bliver lavet om til dørhåndtag, mens latex og andet stof bliver brugt til blandt andet yogamåtter, så der intet går til spilde.

Som sagt, så gjort! Jeg fik efter ret kort tid en ny madras i fasthedsgraden ‘medium’, og siden har jeg sovet som et lam! Den faste læser vil vide, at jeg ikke tæller sovning som en af mine spidskompetencer. Jeg har tidligere lidt af insomni og har generelt svært ved at falde i søvn, hvis jeg bliver vækket i løbet af natten. Mange ting har haft indvirkning på, at det går bedre med min nattesøvn, og jeg sværger – Ama’r halshug – at vores nye seng er en af de afgørende faktorer. Udover at jeg sover bedre, har de nedsænkede elementer ved skulder og hofte også gjort, at jeg ikke har ondt i lænd og ryg længere. Seriøst. Det har jeg ellers haft, siden jeg var gravid med ungerne, hvis jeg ikke gik i træningscenter to gange om ugen. Det har jeg ikke gjort i to år nu, og jeg har således døjet med lændesmerter – indtil vi fik vores Auping-seng. True story!

I sidste uge sov Jon og jeg på hotel inde i København, da vi var så heldige at få pasning med overnatning til ungerne, og da vi dagen efter gik i seng hjemme i Køge, snakkede vi igen om, hvor fedt det er, at den bedste seng, vi sover i nu, er vores egen. Ikke en fin hotelseng – men vores helt egen! <3

I skrivende stund er jeg i færd med et re-indrette vores soveværelse. Det er aldrig blevet sådan helt hyggeligt nok, siden vi flyttede ind, men nu synes jeg, jeg begynder at have knækket rummet. Så jeg vender snarligt retur med billeder!

God aften! <3

Når MM bliver gal …

Jeg er sgu gal. Jeg er indebrændt og har akut provinsiel klaustrofobi! Jeg elsker at bo i Køge – blandt andet fordi, at S-toget kun tager en god halv time om at fragte mig ind til centrum af vores hovedstad, og jeg elsker de rolige aftner, fordi de nogle gange afløses af nogle med lidt mere smæk på.

I aften skulle have været en af sidstnævnte. Og jeg havde virkelig glædet mig! Det er over et halvt år siden, at jeg sidst indtog en drikkevare med procenter i det københavnske natteliv, og planen var, at jeg skulle mødes med et af de festligste mennesker, jeg kender. Vi skulle spise en svinedyr bøf hver på MASH og drikke flotte cocktails på den der bar ved siden af Det Kongelige Teater, som jeg i skrivende stund har glemt navnet på. Og på et tidspunkt ud på de små timer skulle jeg tøffe hjem til Køge med S-toget, hvor jeg ville kunne sove helt til klokken 8 (i hvert fald i teorien), hvor ansvaret for poderne atter tilfalder mig, idet Jon skal på kursus. Jeg havde fundet tøj frem! Og sko med glimmer. Jeg havde lagt planer om en modig eyeliner og en fræk læbestift. Jeg havde pudset min YSL-taske og lagt mit dankort klar.

Og så blev det hele aflyst!

DSB har nemlig annulleret alle S-toge hele weekenden! I hvert fald dem i min retning. Ikke så meget som en lillebitte advarsel har jeg fået! Men hvis jeg skal ind til København i aften, skal jeg med to regionaltoge og en bus, og køretiden vil sammenlagt blive lige omkring fire timer. Jeg ville således skulle lade mig transportere lige så længe, som det ville tage mig at komme til Sønderborg med IC3-toget. Eller til Rom med en freaking flyvemaskine! Og jeg skal altså stå børne-ret i morgen tidlig…

Så min aftale er aflyst, og jeg er godt gal i skralden over det! Jeg havde sådan glædet mig! For første gang nogensinde har jeg nedtur over at bo i Køge. I hvert fald midlertidigt nedtur. Okay, jeg har ikke nedtur over at bo i Køge, men over S-toget, i hvert fald …

BRØNNUM! Det er det, cocktailbaren hedder!! Men det kan jo være lige meget nu! 😤

Fredags-fraklip: Las Vegas-stilen


En rum tid tilbage skød jeg en ny tradition i gang her på bloggen, nemlig ‘Fredags-fraklip’! Desværre (eller heldigvis, kan man måske sige) må jeg sande, at jeg ikke tager billeder nok til, at det kan blive en fast, ugentlig tilbagevendende begivenhed. Selvfølgelig sidder alle selfies ikke alle lige midt i skabet, men mit ambitionsniveau er sjældent højere, end at jeg hellere vil poste noget nogenlunde end at tage billedet om i en uendelighed.
Men det sker også, at jeg ser en oplagt mulighed for at lave et vaskeægte insta-moment, der råber mig så højt og direkte op i face, at jeg ikke kan sidde det overhørigt! Som eksempelvis i Las Vegas, hvor jeg både var iført en meget glamourøs kjole, var godt stegt på champagne OG havde bolig i en 300 kvadratmeter stor penthouselejlighed! Min trang til at instagramme var større, end den gennemsnitligt er!
Derfor satte jeg Sneglen på opgaven, og hun var tålmodig (og måske også selv lidt tipsy) og tog en maaasse billeder af mig. Ud af dem var der ét, der duede! Og det spillede til gengæld også bedre, end de fleste af mine billeder gør, hvis jeg selv må sige det!

Og de overskydende kan man altså se herunder… 😉
Bag ethvert godt insta-foto står en tålmodig veninde eller kæreste og en hel, hel masse kiksede, kasserede skud, som aldrig var ment til at skulle se dagens lys! Men selvom de ikke fremstiller mig som den fancy sylfide, jeg gerne ville være i det billede, er hyggen og stemningen da ikke til at tage fejl af! <3

Se flere fraklip her!

Virkeligt gode boobs … 😉
Okay, vi må ændre lidt på posituren!
“Hvasså, tøser! Ready to shine?!”
Tag billedet NU, inden jeg får hold i ryggen!!!

 

Godnat og sov mega-labert!!

Jon og jeg rejste slet ikke så meget, før vi fik børn, som vi har gjort siden. Jon var helt nyuddannet og fattig, og jeg arbejdede i modebranchen, og de fleste ved vist godt, at den slags sjældent er noget, man bliver rig af. Men NÅR vi rejste, talte vi tit om, hvor omvendt det er, at man altid sover bedst ude. Hotelsenge er bare altid bedre end den seng, man har derhjemme. Og selvom jeg godt kan leve med, at andre af de luksus-ting, man nyder godt af, når man rejser, ikke følger med efter hjemkomsten (så som stuepige, minibar, morgenmadsbuffet og laundry service), så føles det lidt åndet ikke at gøre sig umage med at finde en ordentlig seng.
Især når man, som jeg, godt kan være lidt udfordret på søvnfronten. Jeg er god til ret mange ting (Berta roser mig altid for min evne til at tegne indenfor stregerne, og Hugo insisterer nærmest dagligt på, at min havregrød er bedre end eksempelvis Jons), men det at sove har aldrig underhørt mine spidskompetencer. Jeg vågner ved den mindste lyd, og hvis jeg først er vågen, er det stort set umuligt for mig at falde i søvn igen. (Og med to børn i huset hører detaltså til hverdagen – eller rettere hvernatten – at blive vækket), jeg døjer lejlighedsvist med smerter i lænden, og i løbet af de seneste år har jeg været så heldig at løbe på noget støvmiddeallergi.

Desuden er det jo ikke helt lige meget, hvordan man sover om natten. Hvis man sover 8 timer i døgnet, løber det jo altså op i løbet af sådan et liv! Derfor besluttede vi os for at sadle om, da vi skulle flytte til Køge.
Jeg gik i gang med at researche lidt på, hvilke senge, der får gode anmeldelser derude, og som samtidig ikke koster det samme som udbetalingen på et hus (de penge skulle vi jo ligesom bruge til … ja, udbetalingen på et hus!). Jeg hørte flere og flere gode ting om Auping, så det var altså det, vores valg faldt på.

For det første er Aupings senge designet af en smed til brug på hospitaler. De holder til det hele (høhø), og så fåes netop Aupings modeller i en særligt “støvmild” udgave – nemlig med en madras med ekstra ventilering. Madrasserne er designet forskelligt, og en af deres udgaver er lavet sådan sådan, at de giver efter ved skulder og hofter, når man ligger på siden, sådan at trykket udlignes, og man (jeg) derved får mindre ondt i ryggen – og jeg sover altid på siden. På venstre side, faktisk. Hvilket kan ses på mine øjenvipper, der er længere på højre øje end på venstre, fordi jeg slider dem af på puden. Men det er en helt anden historie. Hvis man er den kuldskære type, kan madrassen også fås med et uld-dækken, som holder på varmen.

En anden feature, der var med til at hive points i land hos Auping for mig er, at Jon og jeg ville få individuelle fastheder i madrassen. Vi skulle altså ikke gå på kompromis, som vi plejer. En grund til, at vores seng hidtil har været meget hård (hvilket ikke er så fedt for min lænd) er, at jeg ellers vågner hver gang, han vender sig i sengen. Jo blødere, sengen er, des tydeligere mærkes bevægelser selvsagt. Og det har været vigtigere for mig at undgå end lændesmerter.
Men hos Auping får man hver sin madras-kerne, der er indrettet efter den krop og de præferencer, man nu har, og de lynes så ind i den samme “madras-pose” med en fælles topmadras, så de ligger helt tæt og man derved slipper for “revnen” i midten!

Vi var ude i Aupings butik på Østerbro for at kigge på senge madrasser og, og vi kiggede heeele sortimentet igennem, fik masser af vejledning og endte med at vælge den, vi synes var flottest, passede bedst til os og som rent størrelsesmæssigt kunne være i vores soveværelse.

Vi har sovet i sengen i et halvt år nu, og hvordan det går med det, vil jeg afsløre i næste indlæg. 😉
Stay tuned! Og sov godt!

Det gode og det onde

Hugos hoved fascinerer mig ret tit. Nogle gange skræmmer det mig også, hvis jeg skal være helt ærlig. Han har så mange store og dybe tanker, som hans absolut lige så intelligente søster ikke har – hvilket bare understreger, at ingen mennesker er ens. Heller ikke tvillinger.

I nat havde han et mareridt, der handlede om, at han druknede. Jeg vågnede ved hans gråd og lagde mig ind i hans seng, hvor vi talte lidt om drømmen og faldt i søvn sammen.

I morges fortalte han mig så, at der inde i hans tanker bor to dronninger i hver sit tankepalads (his word!). Der er den gode dronning, som hedder Mia, der bestemmer over alle de gode tanker, og så er der den onde dronning ved navn Saja, som bestemmer over alle de onde tanker. Og det er Saja, der bestemmer over mareridtene. Nogle gange kan Mia få en god idé, men så kan Saja finde på at ødelægge det hele og overtage magten. Og Saja havde også fortalt ham en historie om, at jeg flyttede fra ham, Berta og far. Da måtte jeg jo forklare ham, at Saja havde en god fantasi, for det kunne jeg aldrig finde på.

Jesus Christ! Lille gut! På den ene side synes jeg, det er lidt synd for ham, at han skal slås med så store tanker om rigtigt og forkert, som eksempelvis hans søster på ingen måde er tynget af. Og på den anden side elsker jeg hvor logisk, hans lille hjerne går til værks i jagten på at kende forskel på rigtigt og forkert, godt og ondt, som vist er et ganske hyppigt tema, når man er 4 år. Jeg gør mig altid umage for, at det ikke skal være farligt. Jeg fortæller ham, at alle mennesker har alle følelser indeni sig, og at det i sidste ende er ham, der er chefen over sine egne tanker.

Ingen morgenmaden gav han sig til at tegne de to dronninger, og bagefter havde vi en snak om, at alt kommer i par – i modsætninger. Man kan være sulten – og mæt. Man kan være glad – og sur. Og når man kan være ét, findes der altid noget, man kan gøre for at blive det andet i stedet, når man vil. (Jeg ville gerne give hal en følelse af overlegenhed overfor den onde dronning i hans tanker. Et hemmeligt våben, om man vil, han kan ty til for at sejre, når hun bestemmer for meget). Hvis man er sur, argumenterede begge unger (nu var Berta også vågnet), kan ens tvilling lave sjove ansigter, og så bliver man glad. Hvis man er våd, kan man bruge et håndklæde, og så bliver man tør. Og hvis man er sulten, kan man spise noget mad, og så bliver man mæt.

I den sammenhæng bemærkede Hugo, at den gode dronning bedst kan lide peberfrugt og sunde ting, mens den onde dronning altså foretrækker sukker …

The mind of a 4-year-old! Godt og ondt fra morgenstunden! Happy Tuesday! 😄

Til jer med børn derude – har I hørt om lignende tanker fra jeres krapyler?