METTE MARIE LEI LANGE

Første “arbejdsdag” i West Hollywood

Jeg stod op klokken 5 i morges (courtesy of the twins), og i skrivende stund sidder Jon og jeg på Carrera Café med hver vores computer og føler, at det er midt på eftermiddagen. Jetlagget har ikke heeelt sluppet sit tag i os, jeg gik monster-tidligt i seng i går, men solen skinner, og dagen er lang endnu! Dét er altså ret fedt!I går eftermiddags gik jeg en tur på den lokale legeplads i parken, som ligger en kort gåtur fra os. Midt i legeriet blev Berta tissetrængende, og jeg spurgte nogle forældre i min nærhed til råds angående toiletter. Faren, som vist var af italiensk herkomst, pegede mig i retning af det community centre, vi stod lige ved siden af, men formanede mig ikke at tage de udendørs toiletter, men i stedet gå indenfor og låne dem ved siden af receptionen, hvilket vi gjorde.

Jeg blev nysgerrig, så mens Krapylerne gjorde det, man nu gør på toiletter, spurgte jeg receptionisterne lidt ud. Og det viser sig, at vi er lige så velkomne til at benytte sig af deres medborger-tilbud, som alle andre. Så i dag skal ungerne på “Tot Bootcamp” i West Hollywood Park, som er lidt at sammenligne med tumletimerne i de lokale gymnastikforeninger derhjemme om søndagen, så vidt jeg kan afkode. Tirsdag og onsdag er der ligeledes to timers børneleg i parken, hvor nogle pædagoger kommer og laver hjemmelavet slim og andre ting (det var lige det, jeg kunne huske, fordi jeg er lidt taknemmelig for, at andre gør det…) med alle fremmødte børn, og så koster det ikke engang noget! Så det bliver nok farmors ting at gøre med ungerne, mens jeg skriver. Så hyggeligt!

Det viser sig, at der er eller kommer en del, vi kender, til Los Angeles i løbet af de næste to måneder. Måske ikke så underligt drejer det sig primært om Jons side af vennekredsen. Alle, vi har talt med indtil videre her i byen, er også på én eller anden måde rodet ind i noget med filmindustrien. Eller ville gerne være det og overdriver, det er også en mulighed. 😉

Caféen, vi sidder på lige nu, fandt jeg på Instagram. Den hedder Carrera Café, og klientellet så ekstremt LA-agtigt ud, så jeg kunne ikke nære mig for at lade det her være første stop, når vi nu skulle ud at skrive. Her er superfint! Solen skinner, og selvom der kun er omkring 13-14 grader, sidder folk udenfor i læ i t-shirts. De har nogle syge donuts på menuen, som jeg føler mig ret sikker på ikke bliver købt af nogle af dem, der i hvert fald frekventerer caféen i skrivende stund.

4 af de piger, der er her, er iklædt én af de der sandfarvede hatte, som lidt ligner dem, sherifferne går med i westerns, og så er der én fyr med en lignende i sort. Alle er enormt stylede og i fuld makeup, og lige foran mig sidder en pige i en trøje uden ryg. De ser fantastiske ud – og klokken er end ikke frokost endnu. Det er lidt noget andet end i Køge Town.

Jeg er så klar på det her eventyr, som jeg endnu ikke ved hvad kommer til at indebærer. Jeg suger til mig af nye indtryk og siger ja til det hele! Solen skinner, og overfor mig sidder verdens flotteste mand fordybet i sin indbakke. Krapylerne er på legepladsen med Farmor, og efter frokost fiser vi hjem og tager dem med til Tot Bootcamp. Yes, mand! Forandring fryder, og eventyr awaits!! <3

Los Angeles touch down!


Så er vi dælendul’me ankommet til Los Angeles – nærmere bestemt West Hollywood!

Vi landede klokken 12 i går, amerikansk tid. Og da vi klokken altså ikke mindre end 21 i Danmark. Jeg havde regnet med, at det ville blive en pest at skulle holde sig vågen til nogenlunde acceptabel sengetid, men det var det faktisk ikke. I hvert fald ikke for 4/5 af selskabet. Berta faldt i søvn i vores lejebil og var ganske umulig at holde liv i herefter. Klokken 16 gav vi op og lod hende sove.

Vi andre pakkede ud og bestilte pizza på Uber Eats, og da klokken var 7 PM, gik vi alle sammen i seng. Og sov satme hele natten! Jon og Berta gjorde et pitstop kl. 2AM, hvor de spiste pizza-rejser og læste lidt Halfdan Rasmussen, inden de også faldt i søvn igen og sov til klokken 6.

I dag er indtil videre gået med praktiske gøremål. Vi har lånt to autostole og en cykel af andre herboende danskere på facebookgruppen ‘Danes in Los Angeles’ (SÅ god stil, jo!). Jeg ved godt, at det ikke er kostume at cykle her i Los Angeles, hvor alle har en bil hver. Men når vi først er kommet på plads, er det jo meningen, at jeg skal ud og sidde på nogle caféer rundt omkring og skrive og arbejde, og mange af de caféer, jeg har udset mig hjemmefra, ligger altså i cykelafstand fra vores fine hus, så det er således planen!

Her til formiddag har vi også købt ind, og så hev Jon og alle sammen med på Mel’s Diner, som er lidt af en kending i LA. Vi kommer selvfølgelig til at spise hjemme det meste af tiden, da vi slet ikke har råd til at spise ude hver dag i to måneder, men engang imellem skal vi selvfølgelig ud!
I dag er der skyet her i LA, og jeg føler lidt, at jeg har pakket 100% forkert! Stort set alle mine antræk byder på bare ben, og det er der ingenlunde vejr til i dag. Meeeen mon ikke det klarer op … Fingers crossed!

Hos os er klokken i skrivende stund ved at være frokosttid, og jeg kan godt mærke, at jeg på nuværende tid i dansk tidsregning plejer at være på vej i seng. Det er så fedt, at vi har hele to måneder her, for jeg har aaaaldrig haft så lidt stress i starten af en rejse. Jeg plejer at have pres på forhånd over alt det, jeg ikke når at opleve, men i dag er eneste punkt på dagsordnen, udover frokosten om lidt, at lege gemmeleg med Krapylerne bagefter. I vores lille, fine hus i Hollywood. Crazy life! <3

Krapyl-kavalkade: Børnecitater #2

Jeg har lagt mærke til, at de ting, mine unger fyrer af, er blandt de mest populære opslag på min Instagram, og jeg kan så sagtens forstå det. Omend jeg er helt utroligt partisk! Nu er de snart seks år, og jeg troede faktisk lidt, at vi var ved at være omme på den anden side af geniale udbrud, men på det seneste har de samlet den op igen – til stor moro i Langehjemmet!

Nu har jeg lavet en lille Krapyl-kavalkade og deler således her nogle af de perler, de kaster om sig med i Langehjemmet. Jeg læste dem lige allesammen igennem og kom sgu til at grine højlydt af nogle af dem. Jeg håber, I vil have det på samme måde.

Hugo dominerer denne omgang, men sådan er det egentlig overvejende på den front. Jeg er så velsignet af have fået to helt forskellige børn, der charmerer på helt forskellige måder hver dag. 🙂

1. Nice try …

2. Okay, så får hun de hårspænder. <3 3. Hugo har været syg, mens Jon har været på arbejde.
4. In that case… 😉

5. Sneglcille siger, at de drikker gin!

Hverdagens stjernekastere er gode naboer!

Vi har så mange dejlige naboer derude i Køge. Det er absolut vidunderligt og giver en følelse af “hjem”, som er svær sådan helt at beskrive. Det giver ro og varme i sjælen og en følelse af at høre til. Huset til højre for vores har været til salg i et års tid, men det er omsider solgt, og faktisk samme dag, som vi kommer hjem fra USA, flytter der en ny familie ind, og jeg er så spændt på, hvad de er for nogle mennesker. Et er sikkert: Hvis de har lyst til godt naboskab, er de landet det helt rigtige sted!

Vores genboer, som også er dem, vi købte vores hus af (at de valgte kun at flytte 30 meter, var også noget af det, der gav os tillid til kvarteret!), inviterede på søndagsmiddag i går. Jeg troede kun, det var vores familie, der skulle trakteres, men så havde de satme linet langbord op igennem hele huset og arrangeret sammenskudsmiddag med hele flokken! SÅ skidesødt! De råbte “surprise”, da vi kom ind, og så var der mad, cola og hygge i lange baner.

De fleste af vores naboer er folk med børn. Vi har to genboer, der begge er familier, hvoraf dem lige overfor os har Bertram, som går i børnehave og skal i skole med Hugo og Berta. Uvurderligt! Moren er også blevet en af mine rigtigt gode veninder. Og så har vi Mike, som ses herover, som er vores nabo, og som også er blevet en af mine og Jons allerbedste venner. Han er næsten 10 år yngre end os og har ikke stiftet familie, så han passer lidt spøjst ind på villavejen, men det lægger kun til charmen!

På hjørnet overfor Mike har vi et ægtepar med to efterhånden ret store børn. Den ene er flyttet hjemmefra, og det er hende, der passer Hugo og Berta engang imellem. Det var hende, vi i første omgang inviterede med til Los Angeles, faktisk! Hun er genial, men kunne desværre ikke tage med alligevel. Hun har en lillebror, der stadig bor hjemme, og så har de en hund, som ungerne tit besøger. Så kommer de hjem med malede sten og hjemmelavede juledekorationer, fordi moren i huset også er skidesød!

Lidt nede af vejen har vi endnu en familie, som har fem sammenbragte børn, og selvom de alle sammen er teenagere, er de sindssygt søde til at lege med alle vi andres små unger, når vi ses, og ungerne elsker det! Der er ikke rigtigt noget, der slår det, at store børn gider lege.

Jeg elsker at bo i Køge, og det her er grunden! Jeg har et kæmpe-hus, jeg aldrig ville have haft råd til andre steder, der er højt til loftet, og så har jeg i sandhed det, der føles som verdens allerbedste naboer! ❤️🙏🏻🏡

Jon blogger: 10 ting, jeg glæder mig til i Los Angeles

Nu er der ikke engang en uge til. Ikke en uge til Los Angeles, til milkshakes på Sunset Boulevard, palmer, bakken med skiltet, til køer på motorvejen, “how you doin’” og LALA-Land i 2 måneder.

Men jeg ville lige give et besyv med herinde om, hvad jeg sådan går og glæder mig mest til, for mine behov behøver jo ikke partout matche min kones. Så here goes…

  1. Hverdagen. Jeg glæder mig til at bo et andet sted. Til at tandbørsten står på en ny hylde, havregrynene er i et andet skab. Til at det kommer ind under huden på os, at vi ikke bare er på ferie. Når man slapper helt af i sofaen, når ungerne sover. Den slags. Til rutinerne. Jeg kan ikke forklare det bedre, men det er eksotisk for mig.
  2. Undervisning/arbejde. Jeg glæder mig til at komme “i skole” igen. Jeg blev uddannet for snart 9 år siden og jeg har altid videreuddannet mig, altid tillært mig mere viden. Også inden jeg kom på skuespillerskolen tog jeg kurser og prøvede at blive klogere. Det kommer til at være en stor del af mit ophold derovre, og jeg ser frem til at få belyst mit fag lidt fra venstre, hvis man kan sige det sådan.
  3. Leisure time. Fritiden skal bruges på alt det, vi ikke kan få derhjemme. Der skal spises på diners, der skal køres i nationalparker, ungerne skal på Santa Monica Pier (igen), og jeg skal dykke. Sidst, vi var her dykkede jeg i kale forests syd for San Francisco og havde et ægte moment med en sæl nede på bunden i flere minutter. I’m going back in.
  4. Vejret. Men den giver sig selv. Januar og februar og den kedelige del af marts tilbragt et sted hvor solskinstimerne dominerer og mælken flyder som honning, for at citere Jim Carrey in Dum & Dummere. What’s not to like.
  5. Quality Time 1 – Jeg glæder mig til at se ungerne vokse og lære i det her nye miljø. Hvilket også var en af hovedårsagerne til at gøre det. Jeg glæder mig til at se dem gå til dans, svømning, eller whatever vi nu gør med dem. Se dem blive bedre til engelsk, se dem turde mere og mere et nyt sted, endda på et fremmedsprog. Bede dem bestille for os på en restaurant. That kind of shit.


  6. Quality Time 2 – til at have min mor så tæt på i så lang tid. Jeg har sgu ikke boet sammen med min mor i månedsvis siden 2000, hvor jeg kom hjem fra højskole. Der skal nok blive spillet UpWords og drukket et glas vin om aftenen. Og snakket om det, man ikke når på et visit med ungerne drønende omkring.
  7. Quality Time 3 – Date nights. At kunne tage sin viv ud at spise en gang om ugen burde være en menneskeret. Det er der naturlige grunde til at det ikke er, men for os, i de næste 61 dage, bliver det, fordi vi har min mor med til at se efter ungerne. Og det bliver fucking awesome.


  8. Gæster. Heldigvis har vores familie nogle vanvittige venner, der ser det som den mest naturlige idé at rejse halvvejs omkring jordkloden for at besøge os i West Hollywood. Det elsker jeg, og det bliver grundigt optur at vise dem rundt, give dem et shot Californ-I-A.
  9. Drifting. Det er måske i familien med punkt 1, men jeg ser frem til at tage en dag i starten, hvor min mor tager ungerne og MM skal skrive, og så bare vandre rundt i vores hood og gøre mig steder bekendt. Finde et træningscenter, finde en café, gå i en stor bue udenom den pornobiograf, der efter sigende ligger rundt om hjørnet. Alle de små glæder…
  10. Og så glæder jeg mig til at ryste bedrevidende på hovedet og forlade folk med et bebrejdende blik, hver gang nogen fx spørger: “You want to supersize that?”, “You want butter on your popcorn?”, “The large drink is only $1 more?” og “would you like to try our vegan special?”. Og så kigge over på min kone, tøve et øjeblik, og så nikke alligevel. You only live once.