METTE MARIE LEI LANGE

Og nu på camping!

Jeg befinder mig i skrivende stund på et passagersæde et sted i nærheden af Grevinge med kurs mod Kalundborg. Her venter med lidt held en bred flyder, som skal fragte min familie og mig til Aarhus, og herfra fortsætter vi egenhændigt vores færd mod Råbjerg Mile, hvor der venter os en uge i en campingvogn på en campingplads! Hele min barndom igennem har særligt min mor sørget for, at vi har kørt Danmark og nogle gange Europa tynd med netop sådan en bag på bilen. Men set er faktisk små 20 år siden, jeg sidst sov i én. Og nu vi er ved det, var det faktisk også i Skagen!

Krapylerne glæder sig helt vildt til at tilbringe en uge i en campingvogn – noget, de endnu ikke har oplevet – ikke mindst fordi, de skal sove i køjeseng. Vejret virker lovende de første par dage, og herefter sættes vores lid til den danske sommer og dens udendørs charmer lidt mere på prøve, idet regnen melder sin ankomst. Som passioneret haveejer kan jeg ikke ærgres helt igennem over disse herrens våde velsignelser fra oven, men det kunne teste stemningen på campingpladsen. Men nu må vi se. Intet dårligt vejr, kun dårlig påklædning og så videre.

Sidst, vi var så nordligt, var da Krapylerne var blot 5 måneder. Der tilbragte vi en enkelt nat i Kandestederne, og om aftenen spiste vi krabbeklør på havnen i Skagen. Det har sat sig så fint i min hukommelse, at det er det, jeg går allermest benhårdt efter.

Men jeg vender mig nu mod jer, o, vise læsere! For hvilke tips har I til en familie på to lange og to korte, som skal tilbringe en uges tid højt mod nord? Hvor købes de bedste vaffelis? Hvilke forlystelser skal vi forlyste os med? Hvad SKAL vi se (udover den tilsandede kirke), og hvor bør vi spise?

Vi flytter midlertidigt til Los Angeles!

Det er så nu, det bider mig i røven, at jeg sidste år lavede en (ellers udmærket, synes jeg selv, hehe!) joke her på domænet d. 1. april, hvor jeg forsøgte (og i mange tilfælde havde held til) at overbevise jer om, at vi havde solgt huset og skulle flytte til Barcelona, idet Jon havde scoret en gennemgående rolle i den tempererede udgave af Game Of Thrones! Det var jo løgn og narrestreger, aprilsnar, ballade og intet andet. Vi skulle ikke flytte nogen steder hen, vi havde heller ikke solgt huset, og det har jeg stadig umådeligt svært ved at forestille mig, at vi overhovedet nogensinde gør. Køge in my heart! 😄🙌🏻

Men denne gang er det ikke løgn. Vi rykker sgu til Los Angeles – aldeles midlertidigt! Men ikke desto mindre!

Sagen er den, at Jon har nogle måneder med arbejdsfri henover vinteren og foråret, og idet Hugo og Berta skal starte i skole næste sommer, skabtes en bette tanke i mit hoved. Faktisk var det noget, Jon og jeg begyndte at tale om, da vi i juni var på tre dages kærestetur til Monaco og Nice, hvor vi spiste enormt lange frokoster og nød fraværet af afbrydelser. Således talte vi så længe sammen i træk, at vi begyndte at planlægge et lidt længere ophold i USA.

I første omgang talte vi om muligheden for at tage til New York næste sommer. Her ville Jon kunne tage nogle kurser, mens jeg ville lave noget (forhåbentlig) godt indhold til bloggen. Men sandt at sige var jeg lidt loren ved tanken om at skulle undvære sommeren i Danmark – og i særdeleshed i Køge. Både for min og køkkenhavens, men især for ungernes skyld. De har haft deres livs sommer de sidste par måneder med leg på vejen og i diverse nabohaver, og den frihed, de oplever i det, vil jeg så nødig undvære for dem. Desuden er New York måske ikke det perfekte sted at være for Jon, hvis han gerne vil have kurser indenfor film- og TV-arbejde, hvilket er det, han gerne vil fokusere på.

… Det er derimod LA! Los Angeles, Hollywood, home of the stars, byen med det venlige klima. Og det perfekte tidspunkt at tage til LA på, når man er skuespiller, er faktisk i perioden fra januar til marts, som kaldes ‘pilot season’. Her castes skuespillerne til de prøveafsnit, der måske/måske ikke senere bliver til de serier, vi binger på Netflix, HBO, ViaPlay og C-More. Nu er det ikke sådan, at man som skuespiller bare kan møde op og banke på til en casting. Og det er måske ikke sandsynligt, at Jon kommer til at komme til en hel masse castinger, mens vi er der. Men chancerne er vel større, hvis vi er i LA, end hvis vi er i Køge! Og i LA er der en masse forskellige kurser, der har et fokus, der er meget mere i tråd med det, Jon gerne vil arbejde på. Så det gør vi sgu! Mest af alt fordi: Hvorfor egentlig ikke?

Min geniale plan inkluderer i øvrigt endnu en genistreg. Nemlig den, at vi har inviteret Krapylernes dejlige barnepige, som for tiden har sabbatår, til at tage med os! Hun er datter af nogle af vores yndlings-naboer, og hun og ungerne kommer umanerligt godt ud af det med hinanden – og vi med hende. Tanken er så, at hun skal passe ungerne fire dage om ugen i nogle timer, så jeg kan passe min blog og få skrevet nogle forhåbentlig skidegode indlæg fra forårslune LA til jer, der læser med fra vinter-Danmark. OG så skal hun (and here’s the brilliant twist!) passe ungerne én aften hver uge, således at jeg kan gå på date med Langemanden! Én date HVER uge i Los Angeles med ham den Lange! Hell YES, mand! 😄🙌🏻

Intet er på nuværende tidspunkt booket, betalt eller hugget i sten, men vi arbejder udfra en plan, der hedder, at vi er i LA fra cirka d. 15. januar til d. 15. marts (plus/minus). Vi vil helst bo i området omkring West Hollywood, og jeg bruger dagligt toilettid på at søge og hjertemarkere huse og lejligheder med potentiale på Air’bnb. Optimalt set vil vi også gerne leje vores eget hus ud, mens vi er væk, men jeg kunne godt frygte, at antallet af turister, der søger af Køge til i januar og februar måske er lidt begrænset. Men det skal forsøges! Hugo og Berta har begge to fået apps, der fremmer deres engelskkundskaber gennem spil og lege på deres iPads, og vi satser på, at turen også kan være med til at give dem en lille jumpstart på engelsk tale. Ikke at det overhovedet er nødvendigt, eller noget, men når vi nu alligevel er der.

Hvis Jon får tilbudt sin drømmerolle i en film eller TV-serie herhjemme, aflyser vi og får os en ny drøm i stedet. Men sker det ikke, er vi altså at finde i Los Angeles i de første og koldeste af månederne i 2020! Mand, hvor jeg gider!!

Folk med tips, tricks, insights eller vejledning må meget, meget gerne få afløb for disse her i kommentarfeltet! Til alt, sådan set! Så vil jeg bruge indlægget her som et opslagsværk i min videre planlægning.

Ih, altså! Spændende!! 🤩🙌🏻💥

Alle min’ veninder: TINE

Jeg har i anledningen af sommeren startet en ny tradition her på domænet! Vi skal holde lidt sommerferie i Langehjemmet sammen med Krapylerne, så for at kunne få lidt ro i hovedet, is i maven og sol på ryggen, har jeg kløet mig lidt i hovedbunden for at komme op med ting, der måske kunne interessere de af jer, der, ligesom jeg, godt kunne finde på at tage mobilen frem i et stille moment i skyggen i en hængekøje.
Og nu skal I bare høre! Jeg har besluttet mig for at præsentere mine veninder for jer, der følger med her på hjemmesiden! De er dukket op løbende – nogle gange bag forskellige aliasser og egentlig ret sjældent med billede, men her får I dem altså! De, der har lyst til at være med. 🙂
Jeg har en dejlig, stor, blandet skare af veninder, som jeg har kendt i alt fra 33 til halvandet år, og de laver alt muligt forskelligt! Faktisk er det eneste, de har til fælles, at ingen af dem er bloggere. Og det kan jeg rigtigt godt lide! Jeg synes, jeg er meget heldig at have sådan en broget skare af dejlige, stærke kvinder, der alle sammen påvirker og inspirerer mig på ganske andre måder end den, jeg inspireres på igennem mit eget arbejde. Og jeg tror, de har det på samme måde. <3

I dag får I fornøjelsen af at møde verdens bedste Tine Louise Holmer! Hun har været i mit liv i mange år efterhånden, efter at vi mødtes på universitetet i 00’erne.. Vi har rejst til Miami og Paris sammen, festet sammen, boet på Vesterbro sammen, gået på RUC sammen, og arbejdet på Les Trods Cochons sammen og meget, meget mere. Tine var den første, jeg var på mandestripbar med!
Nu vil jeg overlade ordet til den altid-yndige Tine! <3


Hvad hedder du?

Tine Louise Holmer

Hvor gammel er du?
Jeg er 35 år.

Hvor er du opvokset?
Jeg er opvokset  i Greve.

Hvor kender vi hinanden fra, og hvor længe har vi kendt hinanden?
Mette Marie og jeg mødte hinanden på Roskilde Universitet i 2004. Mette Marie var udadvendt og selvsikker. Jeg var introvert og noget mere tilbageholdende. Men vores møde var starten på et fantastisk venskab og sindssygt meget sjov og ballade op gennem mine tyvere.

Hvilken uddannelse har du?
Jeg har en Cand.comm. fra Roskilde Universitet og en ledelsesuddannelse fra INSEAD i Singapore.

Hvad arbejder du med?
Jeg er seniorrådgiver og Head of Operations hos kommunikationsbureauet Radius. Pt. på barsel med min datter på knap fem måneder.

Hvor bor du?

Jeg bor i et skønt hus i Virum med min fantastiske mand, Michael.

Er du gift?
Jeps med Michael. Vi har lige haft tre års bryllupsdag.

Har du børn?
Ja, to dejlige af slagsen. Bastian på knap to et halvt år og Bella på fem måneder.

Hvad skal du bruge din sommerferie på?
Jeg skal være sammen med min familie  hjemme i haven i Virum. Det bliver uden tvivl også med smutture ud i det dejlige Danmark for at dyrke lidt jordbærplukkeri, krabbefiskeri, svømmeture i Øresund, sommerhusbesøg og grillaftener med vennerne. Et par dage i Sverige bliver der også tid til.

Den svenske feber

Jep, jeg har fået den. Jeg har godt hørt om folk, som valfarter til Sverige så snart, de ser deres snit til det, og jeg kender sågar mennesker, der ejer en såkaldt ødegård i broderlandet på den anden side af vandet. Og jeg har aldrig helt forstået det. Svensk lyder som dansk. Sverige er ligesom Danmark. Hvad skal vi derover for? Ja, rygterne går om, at de har billig blad selv-slik og godt bagværk, meeeen Lollipop i Køge er leveringsdygtig i førstnævnte, og jeg...
Læs mere

Her er de billeder, jeg ikke måtte vise på Instagram!


Rom blev ikke bygget på én dag, og jeg elsker den måde, verden bevæger sig på i øjeblikket. Det skal nok blive godt!
Jeg kan huske engang for omkring 10 år siden, hvor jeg i anledning af ‘Kvindernes Kampdag’ tænkte “Er det egentlig stadig relevant med sådan én her i Danmark?” Jeg har aldrig følt mig underkuet eller mindre værd, fordi jeg var kvinde, og det er jo heldigt og fedt for mig, kan man sige. Det privilegium er det absolut ikke alle, der nyder. Slet ikke på verdensplan.
Men i forbindelse med hele #metoo-bevægelsen er det lige så stille gået op for mig, hvor store forskelle der stadig hersker mellem vores to køn og opfattelsen af disse – fra begge sider, sådan set. Da folk begyndte at dele deres #metoo-fortællinger på Internettet i forbindelse med Harvey Weinstein-skandalen, tænkte jeg, at jeg da gudskelov aldrig er blevet voldtaget. Men da jeg begyndte at forstå bredden af folks fortællinger, gik det op for mig, at stort set alle kvinder faktisk har været underlagt seksuel underkuelse på et eller andet tidspunkt.
Som eksempelvis dengang, jeg skulle igennem sikkerhedskontrollen i indenrigsterminalen ude i lufthavnen for otte år siden, hvor en mandlig betjent kropsvisiterede mig en dag, hvor jeg var iklædt et par tynde bukser. Og han lige benyttede lejligheden til med meget rund hånd at befamle mit allerhelligste. Ganske hårdt og ganske meget. Det var så ubehageligt, og jeg sagde intet og undgik øjenkontakt, fordi jeg tænkte, at det måske var en fejl. Og hvis jeg sagde noget, ville han stensikkert sige, at det var en fejl og kalde mig en løgner. Så jeg gik bare derfra med rund ryg, mens han stod tilbage og struttede. Og siden har jeg i lignende situationer insisteret på at blive kropsvisiteret af kvinder, når det var nødvendigt.

Nogle år efter fortalte jeg om episoden til en ven, der er pilot, og han kunne berette, at det i hvert fald på det tidspunkt (forhåbentligt ikke længere) var en “ting” i lufthavnen blandt det mandlige sikkerhedspersonale. Liiige at se, hvor mange kvinders kønsdele, man kunne befamle, og så sammenligne med kollegerne om aftenen efter endt vagt. WTF!? Jeg har haft så mange fiktive diskussioner i badet, mens jeg sæbede mit hår ind, hvor jeg går tilbage i tiden og river hovedet af den mand!

Mænd og kvinder er ikke ligestillede. Og slet ikke seksuelt. Når en kvinde viser sig i en gennemsigtig top, kaldes den “udfordrende”. I den betegnelse ligger det, at kvinden med sin påklædning udfordrer omverdens reaktion. Jeg har endnu ikke stødt på den selvsamme betegnelse om noget fra den mandlige garderobe. Mænd klæder sig på for deres egen skyld – og kvinder klæder sig angiveligt (ofte) på ligeledes for mændenes skyld. For kvinder kan styre deres lyster, og det kan man ikke forvente af mændene, eller hvad?

Og ligeledes på Instagram er brystvorter et no-go. Hvis de sidder på en dame. Mænds brystvorter må gøre lige, hvad der passer dem, men kvinders brystvorter er provokerende og stødende og ikke i harmoni med almenvellet. Selvom de optræder i en så ikke-sexrelateret situation, som de gør på billederne her.

Så det, vi lærer vores børn er, at kvinder skal passe på med de signaler, de sender ud i verden. Hvis de er udfordrende, kan de risikere, at mændene ikke kan styre sig, og så kan de komme galt afsted. Og hvis man viser brystvorter, viser man ikke respekt for alle, som Instagram udtrykker det i deres klage til mig, da de i går slettede billederne herunder.
Jeg nægter at lade Berta vokse op og tro, at hendes krop kun er skabt til at ægge mænd, provokere folk eller have sex med. Hun skal lære, at kroppen skal bruges til at leve, være og nyde med! For hendes helt egen skyld, og Hugo har fandme bare at lære lektien også. Den skal fyldes med isvafler og bade i svensk søvand så tit, muligheden byder sig. Og den bedste måde at bade på, er nøgen. For sin helt egen skyld! Og næste gang, jeg gør det, må jeg så lade være med at dele det på Instagram og bare holde glæden for mig selv.

Men Instagram skal nok fange den på et tidspunkt. Verden er i evig forandring, og der er allerede sket mere i hele diskussionen om køn, mens mine unger har været i live, end der gjorde i alle de år, jeg var i live før de kom til. Jeg glæder mig til, at kvinder og mænd på et tidspunkt sidestilles kropsligt og seksuelt. Og indtil da vil jeg pleje mine forbudte lyster i stilhed. Og i øvrigt vise de billeder, jeg har lyst til, her på domænet. 🙂