METTE MARIE LEI LANGE

Et fucking undskyld + et stort tak

20140806-094033-34833446.jpgDet er gået op for mig, at mine unger nok bliver dem, der lærer de andre unger i børnehaven at sige ‘Fuck!’ …
Jeg er ikke stolt af det, eller noget. Jeg tror bare desværre ikke, det kan være anderledes.

For et par uger siden var Jon, ungerne og jeg et smut i Vejby sammen med nogle venner, der var i sommerhus.
Min veninde havde sin 3-årige datter, Carla, med. Carla er sådan et barn med masser af krudt i røven, som griner og skriger, falder og græder, krammer og kysser. Så det kom ikke bag på nogen, da der pludselig lød et brag efterfulgt af et hjerteskærende hyl fra soveværelset. Min veninde og jeg ilede derind og fandt Carla tudbrølende under en vinduesramme, som havde stået lænet op ad væggen og i hendes leg altså havde ramt hende i face. Intet alvorligt, heldigvis.
Jeg ville gerne være den medfølende Moster Mia (det er mit kælenavn), så jeg spurgte med brynene rynket i sympati, om hun havde slået sig. Hun svarede bekræftende og pegede på vinduesrammen. Jeg slog til vinduesrammen og sagde følgende: “Den er da også dum! Sådan en dum lorte-én!”
Carlas hulken indstilledes øjeblikkeligt og efter et par sekunder tilbragt i en form for frosset tilstand, flækkede hun i et langtrukkent fnis med hænderne for munden.
“Ja, Moster Mia sagde et fy-ord”, sagde hendes mor og smilede overbærende til mig, mens Super-Carla drønede videre mod den næste ulykke.

På forhånd undskyld! Man hører altid, at børnene lærer at tale grimt, når de starter i børnehave, og jeg har altid undret mig over, hvad det mon er for nogle proletar-unger, der lærer dem det. DET ER MINE UNGER! Jeg ved det bare.
Dagen derpå gik jeg noget brødbetynget til min mand og bekendtgjorde min opdagelse. Han grinede ad mig og sagde, at hans børn hjertens gerne måtte blive som deres mor, for jeg er perfekt, og han gad ikke være gift med andre (Hans fantastiske timing i ‘oneliners’ krediterer jeg hans skuespilleruddannelse).
Efter en snak om det blev jeg enig med mig selv om, at det er vigtigere for mig, at Hugo og Berta kommer til at tale korrekt, end at de taler pænt. Ja, de kommer sgu nok til at få noget dårligt timet sarkasme med i bagagen, og de kommer såmænd nok også til at sige “Piiiiiiis!”, når de taber ting på gulvet. Men de kommer til at kende forskel på ‘at ligge’ og ‘at lægge’ og vide, at fredagsslikket ryger, hvis de staver ‘gjort’ med ‘d’ eller starter sætninger med ‘og’.

Noget helt andet og meget mere fantastisk er, at jeg i går vandt Børn I Byens pris for ‘Bedste Blog’.
Den vandt jeg, fordi Twinpeaks.dk var den blog, der havde modtaget flest stemmer fra folk bag skærmene og mobilerne ude i heeeele Danmark! Hold nu KÆFT, hvor er det vildt.
Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg ikke helt har fattet det. Jeg ELSKER det! Som digitalredaktør på ELLE og IN har jeg altid hadet bloggere, fordi de var i vejen med deres selvudnævnte ekspertise indenfor de samme ting som dem, vi på magasinerne havde “rigtige” eksperter til at vide noget om.
Da jeg startede bloggen her, var det en reaktion på at have ligget på skjoldet i en plettet sofa i en måned og været ved at eksplodere på grund af en krop fuld af unger og væske, og jeg havde ikke for en skid regnet med, at nogen andre end måske nogle af mine veninder ville gide læse med. Siden da er krapylerne jo kommet til, og Twinpeaks.dk er blevet mit bette refugium, hvor jeg næsten hver dag lige får et kvarter eller en halv time til at lave noget helt andet end at skifte ble.
Og det er nu sjovest at skrive, når nogen gider læse det. Tusind tak fordi, I gider, og fordi I gider fortælle mig, at I gider.
Det er sygeligt god karma, og jeg lover, at jeg giver det videre så flittigt, jeg overhovedet kan. 🙂
Og TAK for stemmerne!

I dag figurerer jeg i øvrigt på Anette K. Poulsens mega-seje blog BeautySpace! Se mig, se mig!

BRÆK!

20140805-091601-33361602.jpgKlokken er i skrivende stund 8.56, og jeg har på nuværende skiftet tøj 3 gange i dag.
Den hyppige gang til garderoben denne morgen skyldes ikke tøjkriser grundet modeugen eller et behov for at tage mig godt ud.
Nej, det er foranlediget af, at mine arvtagere begge to gylper. Meget.
Nu ved jeg ikke, hvor mange af jer, som læser med, der har unger, men hvis I nu forestiller jer, at jeres yngling kaster op efter hvert måltid. To-tre gange. Og så ganger det med to!
Scheisse, altså! Der kommer jo hele kaskader af bræk ud af de to flere gange om dagen! Jeg har længe været sygt træt af vores klunsede sofa, men i disse tider er jeg lykkelig over, at vi ikke behøver være ømme over den.
Alt, jeg ejer (det være sig sko, parfume, sokker, sågar gryder, bestik og nogle gange billedrammer) er blevet sølet ind i bræk mindst én gang i løbet af de forgangne måneder. Hugo og Berta virker mest af alt som to små bulimiske mini-modeller. De brækker sig og så storsmiler de med et nærmest lettet udtryk i ansigtet efterfølgende.
Åh, og så den dér lune fornemmelse, man får, når mælk med kropstemperatur rammer et bukseben og arbejder sig igennem stoffet og ind til huden for derefter lynhurtigt at blive koldt og nasty.
Det var trods alt værre, da jeg stadig dobbeltammede, og en af dem eller de begge kunne finde på at sende morgenmaden retur ned i revnen mellem ammepuden og mig for så at ramme mit moderlige skød, og jeg kunne intet gøre. Måtte bare vente, til amningen var overstået (og mælken var trukket godt ind), så det syrenfarvede foderbræt kunne afmonteres, og jeg kunne komme i bad. Fyfor-pyfor! ?

Nåh, men i går aftes havde jeg tørret mig godt af, var hoppet i noget rent tøj fra Acne og IRO, så jeg følte, jeg passede ind, og slentrede ned ChriChri.dks åbningsreception. Der var balloner og smukke folk overalt, og jeg mødte en gammel kollega, jeg ikke har set længe, og vi fik spist snacks og samlet godt op på vores sladder.
Efter receptionen kom jeg hjem til to små poder, som havde været i bad og var kommet i (relativt rent) nattøj, og så satte deres far og jeg os i sofaen med én hver og lullede dem i søvn, mens vi så ‘Double Jeopardy’ og spiste Junior Mints!
Jeg elsker de der aftner, der følger de varme dage, vi har for tiden. I ved, hvor man åbner alle vinduerne i stuen og nyder, at vinden er blevet kølig og man kan putte sig lidt i sofaen og op ad hinanden uden at dø af hedeslag.

Dagen i dag står på CIFFs store børne-modeshow og prisuddelingen i aften.
Jeg er lidt spændt på modeshowet, da børnemodeller ærligt talt lidt giver mig the creeps … Små unger, der poserer på catwalken og er vildt bevidste om, hvordan de tager sig ud, forekommer mig gerne lidt uhyggeligt!
Men så igen, jeg aner ikke, hvad der venter mig, it’s my first time!

Dette er blot en kort morgen-tanke. Eller nok nærmere et par stykker. 🙂
I might catch you later!
Hav en DEJLIG tirsdag i forhåbentlig rent tøj indtil videre. Hvis vi ses, så giv en krammer, men dril mig ikke, hvis jeg lugter af halvfordøjet mælk… ?

Lidt om karamælk, fancy grød, skønhed på budget og røv vs. blog

20140804-113041-41441378.jpgJeg var i dag inviteret til lanceringen af Magasins nye linje af skønhedsprodukter, og jeg elsker den slags og bor 5 minutter derfra, så jeg takkede ja og tøffede derned i en lille time, mens Jon lavede rygøvelser med vores fælles kærlighedsprojekt.
Eventet blev afholdt i H.C. Andersen Loungen, og for at komme derind inden stormagasinets åbningstid, skulle man ind ad bagdøren. De må sgu have nogle ret gode julefrokoster sådan et sted, for selvom dørene var hermetisk lukkede, var varehuset fuld af halvlækre, unge mennesker, altså de ansatte, som gik og talte penge op og støvede ting af. Shit, der arbejder mange!

Som velkomst til arrangementet var der lidt morgenmad fra GRØD. En restaurant, som jeg har forstået det, der kan løbe rundt på at sælge … Nåh, ja, GRØD! Seriøst?! En pose havregryn koster 7,95 kr. i Netto – tilsæt vand and you’re done!
Jeg forstår ikke helt, at det skal til at være moderne.
Men ovenpå sin grød kunne man vælge forskellige former for “toppings” (læs: müsli), og den måde, hvorpå grød-eksperten forklarede, at syrligheden i æblet på fornemste vis ville fremhæve den lidt røgede essens af mandlerne fik det til at lyde som om, han havde en længere uddannelse end Clement Kjærsgaard (Her skal det så retfærdigvis siges, at jeg ikke ved, hvilken uddannelse Clement har).

Men da han nåede til karamelsovsen, var jeg nødt til at tage til genmæle. Jeg har altså arbejdet i modebranchen længe nok til at vide, at når vi til et presseevent får serveret hypet grød, så er der ikke sukker i eller på. Og jeg kender karamel godt nok til at vide, at det satme er smeltet sukker!
Den viden konfronterede jeg grødmanden med, men han forklarede mig lidet overbærende, at jeg tog fejl, for, som han sagde, hvis man koger kondenseret mælk længe nok, så får man karamel.
Nej, det gør man altså ikke! Man får varm, brun, kondenseret mælk. Man får ikke karamel, for karamel er smeltet sukker.
Som et kompromis tilbød jeg ham ordet ‘karamælk‘ og satte mig hen for at spise min grød, som så i øvrigt smagte rigtigt godt. Og lidt af karamel …

Hvorom alting er kan jeg så i øvrigt berige jer med, at Magasin har lanceret en ny familie af produkter til badeværelseshylden, og jeg er ganske entusiastisk, for de er pæne og uprangende og koster alle sammen under 100 kr.
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg eeeelsker skønhedsprodukter – også de dyre, som har alle mulige features! Men jeg er vild med, at det også sommetider kan gøres enkelt og simpelt, så alle har råd.
De har blandt andet en neglelakfjerner, I ved, sådan én, hvor man stikker fingeren ned i et skumgummi-hul, og vupti, så er lakken væk, til 50 kr. BUM, så kan det sgu ikke gøres bedre!

Lige nu sover ungerne lur, og når de derefter er spist af, skal de med mor et smut til noget Marc Jacobs duft-lancering, og i aften skal jeg helt solo til lanceringen af Christiane Schaumburg-Müllers nye hjemmeside Chrichri.dk, som i øvrigt er gået i luften her til morgen.
Til de, der er i tvivl om, hvordan domænenavnet skal udtales, kan jeg så berette, at ChriChri er det kælenavn, piger i Frankrig, som hedder Christiane, altid får. Det siger Christiane i hvert fald.
Så det skal udtales med dansk lyd, ikke engelsk. Som nogen, der græder to gange i træk.

I morgen aften skal Jon, ungerne og jeg i øvrigt til prisuddelingen Børn I Byen-prisen, hvor jeg er nomineret i kategorien ‘Bedste Blog’. Jeg har altså aldrig været nomineret i noget før. Da jeg gik i TeenClub på Hørup Centralskole, var der den første fredag i måneden uddeling af æren om Månedens Bedste Røv, men det var altid den seneste vinder, der skulle kåre den næste, så det var bare alle de populære unger, der kårede hinanden på skift, og min røv blev i sædet.
Men jeg er sgu nomineret som ‘Bedste Blog’, hvilket i min verden er tusind gange sejere, og jeg er så stolt, at jeg kunne tude!
FUCKING TAK!

Jeg ville blive glad, hvis I skulle have lyst til at deltage i et bette spørgeskema. Det er 2-3 indlæg længere nede, der er bare ét spørgsmål! 🙂

Mor-modeuge, Berta på tur og mer’ fidus

20140802-081057-29457374.jpg“Skal det hele handle om skumfiduser?” fristes man til at spørge. “Er dette nu en fidus-blog?”
“Hvad så med os, der ikke kan se fidusen?”, spørger man så, mens man trykker området øverst på næsen imellem højre hånds tommel- og pegefinger og med lukkede øjne svagt ryster på hovedet.
Og nej, det skal det ikke. Og det er det ikke. MEN LIDT ENDNU! ?

Jeg har nemlig afprøvet budgetversionen af BARÚ-skumfiduserne, som bestod af bål-ristede fiduser på grove Digestive-kiks tilsat SMIL-chokolade. Kæft, en god idé, mand!
Desværre viser det sig, at skumfiduserne simpelthen er så søde, at man overhelehovedet ikke kan smage den SMIL, som er mast ned i, smeltet og derfor sågar har samme konsistens. Vi var tre, der smagte efter, og nope!
Min anbefaling vil være at spise S’mores som sædvanligt her i sommervarmen, og så gem et lille SMIL, til det bliver gråvejr.

I næste uge er det modeuge for guder, dyr og mennesker. Jeg er for første gang blevet inviteret til en masse i forbindelse med børnemodeugemessen i BellaCentret og andre steder, og jeg har sagt ja til det meste af det, der ikke falder sammen med en fodring (vi kører stadig med strengt skema) og tillader adgang for dobbelt-Bugaboo.
Jeg har kun sagt ja til enkelte shows i voksen-modeugen. Jeg kan ikke rigtigt overskue det, må jeg indrømme, så nu embracer jeg min barsel og kigger på børnetøj med krapylerne under armen i stedet for. Og et par receptioner. Det virker mest ferieagtigt! ?

20140802-083527-30927539.jpgI fredags tog Berta og jeg forskud på glæderne, da jeg proppede hende i bæreselen og smuttede til morgenmads-arrangement hos Pieces på KAF-BAR. Jeg kunne ikke have barnevognen med, så Jon blev hjemme med Hugo, og så nød vi hver især kun at have øje for ét barn i halvanden times tid.
Jeg havde for engangs skyld klædt ungen i tøj, der passede sammen, hun var i en bette cardigan, og jeg havde sågar lagt en stofble frem, der passede i farven til bukserne. Og den glemte jeg så … ROOKIE MISTAKE!
Vi nåede ikke længere end Gråbrødre Torv, før bette Bertie havde sølet os begge to ind i morgenmælk, og jeg måtte samle en serviet op fra gaden for at skrave det værste af bukserne og siden stikke snuden ind i det hippe 42RAW (det er første gang …) for at tigge lidt køkkenrulle.
Men vi kom frem, og også her gylpede en entusiastisk Berta på både gulv og gæster, men de var søde og sagde ting som “den slags sker jo”, og der var gratis yoghurt, og det var hyggeligt.
Og Pieces laver nogle ret fine ting. Jeg forbandt dem indtil i går mest med de der hoops, man kan købe til ørene på bagvæggen i nogle highstreet-butikker, men de havde nogle superfine printede sæt (I seriously love that!) og nogle fine guldtøfler. Det er ikke dem fra Stine Goya, nej, men har de ikke snart fået scenetid nok?
Bagefter tog vi forbi det nye ImpressionsPR, spiste jordbær med chokolade og sagde tillykke med lokalerne. Her faldt Berta i søvn i bæreselen. Noget af det hyggeligste i hele verden! Så jeg nuldrede hendes tæer hele vejen hjem, og uden for vores dør mødte jeg to flotte fyre fra Go-Box, som kom for at levere de kasser, vi nu skal fylde med aaalt muligt lort. Så kommer de og henter det og opbevarer det, og så ringer vi bare og siger “Vi vil godt be’ om kasse 4 i morgen, tak!”, når vi mangler noget. Fandme fikst! Og så til 29 kr. pr. kasse. Jeg synes, jeg har gjort verdens bedste opdagelse for folk, som bor i lejlighed og ikke kan holde det minimalistisk! (Skal nok fortælle mere om konceptet i et senere indlæg).
Hav nu en knald-god weekend, folkens! Med gin/tonic, skumfiduser og solskin! ?

Anmeldelse af meget fancy skumfidus

20140731-231242-83562872.jpgEfter mange forespørgsler kommer hermed en anmeldelse af de dér fancy skumfiduser, I alle sammen taggede mig i på facebook, sådan at jeg slutteligt så mig nødsaget til at købe dem, da de lå og blinkede til mig på hylden i Mad & Vin i Magasin. Et sted, jeg ellers ikke kommer så meget, men torsdag aften var min mand atter på farten, så jeg var i området for at finde noget boller i karry, jeg kunne putte i hovedet foran Netflix, når ungerne sov.

Og her fandt jeg dem så, de fornemme fiduser fra BARÚ. Jeg valgte varianten med havsalt og karamel.
De fine skumfiduser er super-cute pakket ind og i en pakke til 34,50 kr. er der fire. FIRE!
De er så igen individuelt pakket ind i hver sin lille foliepose. Det er altså lidt miljø-schweinerei, synes jeg…

Og jeg må beklageligvis melde, at jeg er skuffet.
Nu har jeg med enorm tilfredsstillelse – ja, nogle vil betegne det som glæde – brugt sommeren på at spise mig igennem flere kilo budget-fiduser, og de smager mindst lige så godt. Desuden er de lune ved indtagelsen. Og meget billigere.
De smager da fornemt, de her dyre fiduser, med deres havsalt og deres karamel, men det kan man jo altså også lave selv.
Og konsistensen af skummet er ikke lige så mushi, som når de er lune.

Skumfiduser er slum-mad! Det er sgu da derfor, vi elsker det! At pakke dem ind i glinsende papir og sælge dem i Mad & Vin svarer til at prøve at klæde Polle fra Snave pænt på eller hive al siliconen ud af Linse Kessler.
Nogle ting er ikke skabt til de bonede gulve, og så skal man ikke sådan vride armen om på dem. Don’t mess with perfection.

Så nej, summa summarum er, at jeg ikke har i sinde igen at betale 8,62 kr. pr. fidus!
Er I klar over, hvor mange Dumle-karameller, man kan få for de penge syd for grænsen?! 🙂

I øvrigt er jeg nysgerrig!
Så HVIS I gider låne mig et sekund mere af jeres dag, så ville jeg blive henrykt, hvis nogle af jer ville tilkendegive i skemaet nedenunder, hvordan I følger bloggen her. Hvis I da gør det! Hvis det er første besøg, så HEY! Velkommen!
Kommentér også meget gerne, hvis I følger bloggen på en anden måde. Eller hvis I har noget at sige om det med skumfiduserne. 🙂

Og igen: TAK fordi, I følger med! 😀

[polldaddy poll=8219190]