METTE MARIE LEI LANGE

Viva Las Vegas!

Så er vi kommet til Las Vegas!
Mike, vores højt-skattede nabo i Køge, er kommet til Los Angeles for at besøge os sammen med sin kæreste, og han har længe gerne villet til Vegas. Så i formiddags kyssede vi Krapylerne og Farmor goodbye, og fire timer senere var vi i Las Vegas.

Inklusive et stop på det notoriske Peggy Sue’s 50’s Diner. Fantastisk sted, middelmådig burger, vi jeg sige. Men imponerende nok lå det midt ude i ingenting, og alligevel måtte vi vente lidt på et bord, fordi det var så velbesøgt!
Vi har booket os ind i en suite på The Venetian, hvilket lyder latterligt dyrt, men det er det faktisk ikke. Vi har givet 1.350 kr., for at bo i to niveauer på 28. etage, og så kommer der lige en skat på 51 dollars oveni. Men jeg troede sgu, det var værre. Det siges, at vi kan drikke gratis, mens vi spiller, hvilket lyder ret farligt. Så det skal prøves! 😉

I aften har vi booket et bord på restauranten Tao, som ligger her på The Venetian, og det skulle blive ret klub-agtigt senere. Inden da har vi tænkt os at dresse up (disse sko skal klart på banen!), og så skal vi lige se kanalerne i underetagen først. Det lyder frækt, men for de, der ikke ved det, kan jeg forkynde, at The Venetian er et hotel i Las Vegas, som simpelthen har indrettet sig med kanaler og gondoler og hele baduljen. Der er sågar en kunstig himmel, der er enormt virkelighedstro. Jeg brugte mange måbende timer herinde, da jeg var her i 2018 for at filme ‘Bye Bye Baby‘.

Nu er det min tur til at komme i bad, så jeg efterlader jer med disse billeder af vores suite – som er sådan liiidt farmorinspireret. Men Jon er landet godt i sengen efter et vanvittigt elegant spring, så det skal nok blive godt! 😉

Krapyl-kavalkade: Børnecitater #4


Hello fra Hollywood!
Det er atter tirsdag og dermed tid til lidt føljeton! Jeg har lavet en lille Krapyl-kavalkade og deler således her nogle af de perler, vores unger kaster om sig med i Langehjemmet. De er fra de seneste to års tid. Jeg læste dem lige allesammen igennem og kom sgu til at grine højlydt af nogle af dem. Jeg håber, I vil have det på samme måde. 😊

Man kan se de andre indlæg her, her og her!

Snup lige en vidunderlig tirsdag! Her hos mig er det i skrivende stund stadig mandag, og jeg er på vej i seng. <3

1. Sisterly låve.
2. Curling-børn …
3. Når man er veludhvilet og samtidig lidt fornærmet.
4. Young love … 
5. Børn er jo basically nogle røvhuller nogle gange …

Weekend med rejse-venner, motorvejs-kiropraktik og en The Voice-aflysning


Det er mandag morgen i Los Angeles, og weekenden er for mit vedkommende gået med ret meget forskelligt godt, masser af vennebesøg og et gigantisk hold i ryggen.
Noget af det fede ved at være ude at rejse på den her måde, har vi allerede erfaret, er, at man får set folk, man ikke får set derhjemme. I nogle tilfælde måske endda folk, man aldrig ville have fundet på at se derhjemme, men alene det, at man befinder sig på den anden side af jorden på samme tid og taler et andet sprog end de andre, er nok. Og det er ret fedt! Vi har hængt ud med nogle virkeligt søde mennesker, vi nok aldrig ville have fundet på at lave aftaler med i Danmark.

Fredag fik vi besøg af en pige, Jon har spillet sammen med i Danmark, hendes kæreste og deres lille søn. Min svigermor lavede torskefad, vi satte to borde sammen i vores lille hus, og så var der middag! Intet får det til at føles mere som om, at man virkelig bor et sted, som at invitere gæster! SÅ freaking hyggeligt!
Lørdag var vi inviteret op til Sherman Oaks for at besøge en gut, Jon engang har spillet sammen med (ja, folk er jo altså skuespillere her i byen, hehe), som bor her det næste halve år sammen med sin kone og deres to børn. Deres ældste barn er 5 år, og ungerne var fuldkommen ekstatiske over at have en landsmand at lege med! Vi sad ude på terrassen ved poolen og spiste kirsebær og vandmelon under citron- og appelsintræerne, og det føltes så eksotisk og hjemligt på samme tid!

I går eftermiddags ankom vores nabo, Mike, og hans kæreste her til Los Angeles, og selvom klokken må have været omkring 4 om natten i deres hoveder, fandt de heldigvis lige tid til at lægge vejen forbi vores hus i West Hollywood. Igen så hyggeligt! De er her i en uge, og i morgen skal vi fire voksne på udflugt, mens Farmor har ansvaret for Krapylerne. I eftermiddag (det er jo i skrivende stund morgen her) har vi planer om enten at mødes på deres hotel og plaske lidt i poolen, eller også vil vi vise dem The Grove og Farmers Market. Det er blevet mit, ungernes og farmors yndlingssted allerede. Midt i The Grove, som er en form for super-duper-luksus udendørs indkøbscenter, er der en lille græsplæne med de smukkeste træer, jeg længe har set. Her kan man gratis låne et tæppe, så man kan ligge og sole sig, spise madpakker, eller hvad man nu har lyst til, og ungerne elsker at lege dér. Der er også et flot, dansende springvand og nogle store fisk, man kan kigge på. Så det gør vi ret tit. Og det sker heller ikke sjældent, at vi runder Farmers Market og får en taco, en is eller en donut.

Lørdag morgen vågnede jeg i øvrigt op med et gigantisk hold i ryggen, lige mellem skuldrene og op i nakken. Hver gang, jeg trak vejret, gjorde det ondt, og det lettede først, da Jon masserede mig i en halv time om aftenen. Næste morgen var det lidt bedre, men ikke vanvittigt. Jeg fik lidt mere massage, og så tog jeg et langt, varmt karbad for at prøve at få musklerne til at slappe lidt af, hvilket hjalp en smule. Me  det var først, da jeg en time senere sad på passagersædet på motorvejen, ungerne sad bagi og min svigermor kørte, at miraklet indtraf. Pludselig sænkedes hastigheden betragteligt i vejbanen foran os, og Farmor stod på bremsen. Den er måske en kende mere effektiv i den BMW, vi har lejet, end i de biler, vi kører rundt i derhjemme, så bilen stoppede. Brat. Det gav et ryg i min krop, og pludselig kunne jeg dreje hovedet igen! Hvad GIVER De mig, mine damer og herrer!? Verdens billigste kiropraktor! (Hvis man bortset fra, at den bil er relativt dyr i leje …)

Her til morgen skulle jeg jo egentlig være på vej op til Universal Studios for at se optagelserne til The Voice, hvor blandt andre Nick Jonas og John Legend er værter. Jeg havde overtalt den skidesøde skuespillerhustru fra Sherman Oaks til at tage med, men her til morgen gik det op for os, at dagsprogrammet betyder, at vi er skemalagt til at skulle stå i kø i lidt over to timer, og så tager optagelserne desuden tre-en-halv time. Hvilket er sindssygt længe for både det ene og det andet, og det ville desuden betyde, at vi først er færdige kl. 15 i eftermiddag. Og i dag er Jons første fridag, siden vi kom, så jeg har sgu mere lyst til at hænge ud med ham og ungerne, og så vil vi jo også gerne se noget til Mike og co. Så desværre må John Legend vente med at have fornøjelsen til at møde mig til en anden gang. (Jeg tror, han klarer sig!). 😉

Nu vil jeg klappe computeren sammen og gå ud og hjælpe Jon med at komme frem til det kompromis sammen med ungerne, som jeg kan høre, de har det lidt stramt med her til morgen. Det handler om noget med modellervoks, og hvorvidt det skal stables på den ene eller den anden måde. Well … 😉

Jeg har ikke fået taget nogen billeder i den her weekend, desværre, fordi min nakke og ryg ikke har efterladt overskud til så meget andet end at være der, hvor jeg var, så I må desværre spises af med nogle gengangere i dag. Men solen skinner i LA, og vi har masser af ukonkrete planer, så jeg vender stærkt tilbage!

SØNDAG: Ugen, der gik i LA …

Det bedste, jeg har spist, var …
Det var stensikkert en ricottaost med honning og trøffel, som Jon og jeg spiste på Cecconi’s i mandags, som vi spiste med små kiks. Helt sindssygt lækkert! Og jeg kan ikke engang lide trøfler, faktisk! Men jeg har altså også fået et par virkeligt gode donuts.

Det dejligste/fineste/sjoveste/fedeste sted, jeg har besøgt, var …
Det må have været, da Jon og jeg var i Studio City for at se optagelserne til James Norden i tirsdags! Det var regulært morsomt, og så var det skægt at være backstage og se, hvordan sådan et stort, amerikansk maskineri fungerer. Og så er jeg også allerede blevet stamkunde på The Farmers Market. Ungerne og jeg, faktisk. Deres donuts er jo for SYGE!

Det bedste billede, jeg har taget, må være …
Ja, den er svær, for det er et af ungerne, og det ville være jævnt kedeligt at dele det her med emojis for deres ansigter. 🙂 Men jeg er også ret glad for mange af de billeder, jeg tager om morgenen på mine løbeture. Der får jeg virkelig set nogle fine murials, som jeg er ret flittig til at dele i mine stories.

Den største nedtur var, da …
Det var selvfølgelig, da min cykel blev stjålet. Satme træls! Men vi har købt en ny – den billigste, vi kunne finde på nettet, den er fra Walmart og kostede $89. Den ankom i fredags. Indtil nu er det kun min svigermor, der har brugt den, men hun er jævnt tilfreds!

Den bedste oplevelse, var, da …
Det øjeblik, der står klarest i min erindring fra denne uge, var da Jon og jeg i mandags spiste frokost i baren på Cecconi’s på Melrose Ave, mens vi talte om vores eget og hinandens arbejde. Det var så sindssygt hyggeligt OG eksotisk sådan at være på date i udlandet uden børn, men med den viden, at de var lige rundt om hjørnet! Men min første hike i Runyon Canyon var også ret memorabel. Og så har jeg haft nogle ret fantastiske moments rundt omkring med ungerne, hvor jeg bare har nydt at se dem begå sig på udebane, som om det var en hjemmebane.

Det mest LA-agtige, jeg har oplevet, var …
Det kunne være, da jeg sad på Carrera Café og så hobevis af primært asiater komme og tage billeder op ad Paul Smiths lyserøde væg. Nogle havde rekvisitter med! Blandt andet havde en pige medbragt balloner, der matchede i farven. Og så var jeg jo forbi en katte-café, hvor man for den nette sum af $35 i timen kunne kæle med katte. Jep.
En anden LA-agtig ting var den her dejlige oplevelse.

I næste uge vil jeg …
Vi mangler stadig at komme på outlet, og det er ellers noget, vi har glædet os jævnt meget til. Sidste gang, vi var i USA købte vi sindssygt mange svinsk billige sneaks i Nike til hele familien. Men Jon har ikke haft en  eneste fridag endnu, og han vil helst ikke have, at vi tager afsted uden ham, så vi venter.

Jeg glæder mig til at …
I eftermiddag ankommer Mike, vores Køge-nabo, og hans kæreste, så den næste uge er der ret meget rabalder på drengen! Blandt andet skal vi torsdag fejre hans fødselsdag på CATCH, som skulle være et sygt svedigt sted. Det glæder jeg mig!

Se lige mine nye sko! <3

Jeg har simpelthen købt et par smadderdyre sko! Det er de dyreste sko, jeg nogensinde har købt, men er det ikke også noget med, at det er skidemoderne at købe lidt, men godt? Så det holder længere? 😉
Jeg har kigget på de her Jimmy Choos i årevis, og jeg har prøvet dem på hver eneste gang, jeg har set dem i Illum, hvor de tit har et par eller to på udsalg, når de holder det. Men jeg har endnu ikke fundet modet til at købe dem. Eller syntes, at jeg kunne retfærdiggøre det, skal man måske hellere sige.
Sagen er jo den, at jeg slider flere par sneakers op om året. Jeg vader rundt i livet i flade sko, og det har jeg gjort, siden jeg fik børn. Inden da var der perioder, hvor jeg nærmest ikke ejede andre flade sko end mine vinterstøvler, og jeg kunne snildt nappe en 6 timers nattevagt som bartender på VEGA i høje hæle, og jeg tog også på RUC med hæl på. Ikke stiletter, men gerne en 8-10 centimer.

Siden jeg fik børn, har sneakers overtaget mit skoskab. Både fordi, det er mere praktisk, men også fordi, at jeg ikke går særligt meget i byen mere. Jeg har de seneste seks år købte enkelte par stiletter, men de har aldrig været specielt dyre. Jeg har ét par, jeg favoriserer over alle andre, og dem købte jeg i London for tre år siden. Det er faktisk mit nyeste par. De er fra Kate Spade, der havde udsalg, og disse var sat ned med 60%. Stod der på skiltet der, hvor de stod. Det viste sig imidlertid at være en fejl – skoene havde stadig fuld pris. Men ekspedienten sagde, da jeg kom op til kassen, at det var jo deres fejl og ikke min, så jeg fik dem sgu med den anseelige rabat! Helt genialt!

Stiletterne, som jeg havde på nat og dag, da vi filmede Bye Bye Baby i Las Vegas i 2018, er efterhånden ved at være en lille smule falmede. Ser De, kære Læser, jeg har jo en forkærlighed for sko med glimmer. Og glimmer falder af. Men jeg elsker dem stadig højt og bruger dem ofte. I stilet-afdelingen af mit skoskab har jeg sko, der er 10 år gamle og mere. Jeg har både dyre og mindre dyre sko, men jeg passer (relativt, livet skal leves, og ting skal bruges!) godt på dem, så jeg har dem længe.

Og nu er der kommet et nyt par til samlingen! Siden vi i sensommeren besluttede, at vi skulle bruge første del af 2020 i Los Angeles, har jeg sparet op af mine lommepenge (Jon og jeg har 100% fællesøkonomi og får lommepenge hver måned), og i sidste uge, da jeg så mine smukke favoritter i en Saks 5th Avenue-outlet med 20% rabat, slog jeg til. Rabatten i Illum under udsalg, er givetvis højere, men sidst, jeg så dem der, havde jeg ikke pengene, og de havde jeg nu. Og nu er de mine! Jeg prøvede dem først i en 37,5 og en 38,5, og de var så flotte, men de passede ikke helt perfekt. (Mine fødder er vokset i graviditeten, så jeg har nogle gange lidt svært ved ar finde ud af min størrelse). Og så fandt ekspedienten altså en str. 38 ude bagved, og jeg følte mig som Askepot! Den sidder så sindssygt smukt, og jeg er så glad! Hvis man ikke forstår, at folk kan komme så op at køre over et par sko, så forstår jeg det 100 %. Men jeg er seriøøøøst glad for dem!

Vi har været ret dovne om aftenen herovre indtil videre (velsagtens fordi, vi får så meget ud af dagene), så de har endnu ikke været i brug. Men på torsdag skal vi i byen med vores nabo, Mike, som kommer til byen og fejrer sin fødselsdag med os, så da skal de gåes til! (Jep, måske man skulle tage et par klipklapper med i tasken, jeg har tænkt tanken. Skal lige op på hesten igen, jo!).