METTE MARIE LEI LANGE

Konkurrence: Hvem vil lave min nye header?


Guys! Jeg vil så gerne have en ny header! En, der er cool, måske lidt sassy, humoristisk, lidt seriøs, men mest af alt MM-agtig! Og jeg gad så godt, hvis én af jer, der følger med, gad lave den!
Jeg ved, at I, der følger med her, er vidt forskellige og laver alt muligt forskelligt. Nogle har børn, andre har katte, nogle har kærester, andre har ikke! Men mange af jer er kreative, og måske kunne nogle af jer ligge inde med nogle evner, der rækker til lige præcis denne opgave.


Et er sikkert: I kender stensikkert min blog bedre end nogen udefrakommende!


Mit håb er, at nogle af jer, der følger med, har mod på at kaste jer ud i at lave en header til mig! Så vil jeg dele de gode bud, jeg modtager (og tagger selvfølgelig kreatøren), I andre kan være med til at stemme, og designeren af den header, jeg vælger og ender med at bruge på bloggen, betaler jeg 2.500 kr. (på faktura). Det er det, jeg andre gange har betalt for at få lavet ny header, så jeg håber, det stadig er en gangbar pris. 🙂
Jeg kan desværre ikke finde alle mine gamle headere, da jeg er meget mindre god til at holde styr på ting, end jeg ville ønske. Men jeg ønsker mig en ny én med væsentligt mere gang i den, end de to der er sat ind som eksempler her.

Der er ingen regler. Man kan bruge alle de billeder fra min Instagram eller blog, man har lyst til, og man kan også bruge et af em, jeg har lagt ind i indlægget her.
Jeg håber, at der er nogle af jer, der har lyst til at kaste jer ud i det her, og at I synes, det er en skæg ting. Jeg synes bare, det ville give så fin mening, hvis det var en læser, der havde lavet min header, altså! Jeg ved, det er en læser, der har lavet Miriams header, og det er så cool. Så nu prøver jeg! 🙂

Bidrag bedes sendt til mmleilange@twinpeaks.dk! (Ja, jeg skal så meget snart have skiftet den mailadresse!)

37 #lifehacks til sidst på måneden

Det er ganske uigenkaldeligt sidst på måneden! Og den falder ikke engang op til en weekend, så lønnen går ind om fredagen! Altså skal der (for nogle) tages sparetricks i brug, og jeg har samlet ind fra gavmild givere på Instagram! Det kan I sgu – altså lifehack’e! Jeg elsker det! <3

  1. Bag koldhævede boller. En pakke gær og Nutella og VUPTI: Luksus!
  2. Lav en tøm-køleskabet-menu (virker også på fryseren).
  3. Lav mad til fryseren, så man undgår takeaway på de travle dage.
  4. Download McDonald’s app og hent billg og/eller gratis junkfood!
  5. Køb kun tøj til udsalg. Køb eventuelt børnenes vintertøj en sæson for tidligt.
  6. Lav madplan i starten af måneden og undgå impulskøb.
  7. Køb kun ind én gang om ugen.
  8. Brug tynde hammam-håndklæder, som fylder mindre i vaskemaskinen, hvilket giver færre vaske.
  9. Flere teatre har late-sale, hvor man en time inden forestillingens start kan købe billetter til 100 kr.
  10. Hæv de sidste penge i kontanter. Så er det lettere at huske, at der ikke er flere.
  11. Køb ind efter kl. 20 og handl dato-varer. #stopmadspild
  12. Shoppe genbrug, DBA, Reshopper, Facebook Market og alle de andre gode steder.
  13. Madforfattigrøve.dk.
  14. Invitér dig selv til mad hos dine forældre eller bedsteforældre.
  15. Bestil bord på earlybird.dk og få billigt bord på en restaurant.
  16. Brug Spiir.dk.
  17. Kartoffelmadder i stedet for avokadomadder.
  18. Hjemmelavet deo: Neutral kokosolie og natron i en lufttæt bøtte.
  19. Bag hjemmebagte boller med smør – det går til alle måltider og er billigt.
  20. Følg @tippet.dk
  21. Undgå at følge @tippet.dk … 😉
  22. Fyld en tom håndcreme op med vodka og hav den i tasken under byture. Så kan man lige toppe sin drink op og gøre den til en dobbelt!
  23. Tag to-do-kaffe med hjemmefra i en termokop.
  24. Lad være med at tage en kurv i Netto – så køber man kun det, man kan bære.
  25. Rema1000 har godt, nybagt brød til få penge.
  26. Linser, bønner og kikærter mætter godt for få penge.
  27. Farve bryn og vipper selv!
  28. Skær opvasketaps over. Man behøver kun én, og så har man dobbelt så mange.
  29. Brug GoMore i stedet for bus og tog.
  30. Repair Café på Nørrebro fikser høretelefoner, blender, bukser og meget andet.
  31. Slet MobilePay.
  32. Hav fryse-pommes frites i fryseren til tømmermandsdage og undgå en stor regning på takeout.
  33. Frys rester af fløde ned i isterningeposer og hav til sovs!
  34. Køb dimser på Wish/Ebay/AliExpress og brug til børnefødselsdage i klassen eller børnehaven.
  35. Brug neutral balsam i stedet for shaving gel.
  36. Gem pengesedler overalt i dit hjem (eventuelt, når du er fuld) og få optur på, når du finder dem

Og min favorit:

37. Sov længe og gå tidligt i seng – det er gratis, og du bruger ingen penge imens!

Opskriften på en bedre dag


Der findes efter min mening to slags dårlige dage. Den slags, der skal repareres, og den slags, der ikke skal.
Nogle gange er man i dårligt humør, og det skal man have lov til. Hvis man ikke føler alle sine følelser, men i stedet undertrykker dem, fornægter dem eller drikker sig stiv og tager i Tivoli hver gang, man har nedtur på, pibler naturen i nedturen bare frem senere, og så kan man ikke nødvendigvis genkende den. Og det er noget rod.
Derfor skal man føle alle sine følelser.

Men der er forskel, og man kan tit mærke den. Nogle dage er man ude at balance, i dårligt humør og har mest lyst til det, Paprika Steen i ‘Den Eneste Ene’ kalder “hyggesørge” og bruge dagen på at forkæle sig selv med grillmad eller sushi, eller hvad man nu er til. Og det skal man gøre, det er vigtigt. Måske er der tale om en sorg eller nogle dårlige følelser, der skyldes noget, som er sket, og de skal bearbejdes.

Men der er også de andre dage. Dem, hvor man vågner og er vranten. Irriteret på kaffemaskinen, vrissen og ugidelig. Mere eller mindre bevidst misforstår andres intentioner og i det hele taget har de mørke briller på. Og de kan fikses!
Jeg havde sådan en i sidste uge. Jeg havde dagen forinden mistet overblikket i en situation med børnene og havde råbt, selvom jeg havde lovet mig selv at lade være. Så jeg var egentlig berettiget træt af mig selv, men det var jo ubrugeligt at blive ved med at være, når først erkendelsen af egen fiasko er erkendt og bearbejdet. For det underskud ville ikke bringe mig i overskud overfor Krapylerne, og enhver forælder ved, at overskud er nøglen til at komme vel igennem ulvetimen (hvem er det egentlig, der mener, at det begreb er i éntal?), når man er alene med sine børn.
Så jeg gjorde det, jeg gør, når jeg gerne vil vende skuden. Det kan måske virke lidt langhåret, og det er naturligvis ingen universalløsning, men det virker for mig. Nogle gange. 🙂

Det handler for mig om at hive mig selv op af det hul, jeg er havnet i (som tit befinder sig på bunden af min egen navle), og reetablere min kontakt til verden. Det er sværere at være gal på den, når man føler sig forbundet med den.

  1. Smile til folk i S-toget. Man behøver ikke nødvendigvis gå full Pjerrot, men bare øjenkontakt og et lille træk i den ene mundvig. De fleste smiler tilbage, og så føler man sig ikke helt så ensom inde i sit eget hoved.
  2. Lave en liste i hovedet med gode ting, man kommer forbi. Jeg cykler gerne fra Dybbølsbro til kontoret på Værnedamsvej, og på køreturen plejer jeg at liste de fine ting op, jeg kommer forbi, og bevidst registrere dem.
    Solen skinner. Det er mindre koldt end i går. Den facade er så fin! Der var en fyr, der kiggede efter mig dér. De blomster er flotte. Der står to mennesker og griner sammen. Sådan nogle ting.
  3. Give en anden et kompliment. Enten en, man kender, eller en, man ser på gaden. Jeg så eksempelvis en pige med den fineste og mest symmetriske eyeliner, jeg længe har set, i S-toget i morges. Jeg komplimenterede hende så til gengæld ikke, for grunden til, at jeg virkelig kunne sætte pris på hendes øjenlågs udsmykning var, at hun sov. Men verden vrimler med vågner mennesker, der elsker anerkendelse og komplimenter, og når man deler ud af dem, bliver man uden undtagelse altid i bedre humør. For når man kan give glæde, har man den også.

Så altså – der er ingen garantier, og der er næsten ikke noget, der virker hver gang (eller burde. Bortset fra måske pletfjerner), men det virker lidt næsten hver gang. Og så er man jo på vej. 🙂

Jeg er startet i terapi – ganske solo!


Jeg er jo gift med en liebertiner! Det meste af 2018 har han været meget hjemme, fordi der har været et hul i hans arbejdsskema, hvilket har passet ret godt med, at vi er flyttet til Køge. Jon har ellers haft arbejde væg til væg (plus minus et par måneder), siden han kom ud af skuespillerskolen i 2011, og det har også været dejligt, for han bliver så sindssygt glad af at gå på arbejde. Og selvom han har lavet et par TV-serier og en film, siden vi fik børn, og jeg har haft nogle måneder som alenemor, der har trukket tænder ud hen imod slutningen, har vi alligevel klaret det ganske godt, synes jeg. Glimmer på og op på kaminhylden. 🙂

Nu er 2018 slut, og 2019 har taget over. Og det samme har Jon på arbejdsfronten! Hans kalender er fuldkommen tapetseret fra nu til engang i september. Lige nu spiller han teater i Nyborg, og derefter skal han til Odense. Faktisk overlapper Nyborg og Odense hinanden, så jeg er ret meget hjemme med ungerne. Heldigvis afviger teater fra TV og film på den måde, at der er et meget fast arbejdsskema, og så sover han hjemme de fleste nætter – bortset fra ugen inden premieren.
Indtil videre går han stadig til prøver, og det betyder, at han kommer hjem lige efter, at jeg har puttet ungerne hver aften, så vi får stadig set en masse til hinanden, ham og jeg. Og efter premieren har skal han først hjemmefra ved 17-tiden, så da kan han tage nogle fridage med ungerne også. It’s all good!

Men jeg har nu alligevel taget mig mine forholdsregler.
Jeg har valgt at tage konsekvensen af, at jeg til tider er utilfreds med den måde, jeg er mor på. Jeg gør de fleste ting godt, synes jeg, og jeg er stolt af mange af de ting, jeg gør. Men der er også ting, jeg er utilfreds med. Mere end sådan bare lidt, efterhånden. Og hvis der er noget, jeg har lært om at være i live i løbet af de sidste 37 år, så er det, at man kan ikke ændre andre, men hvis man gør sig virkeligt umage, så kan man godt ændre sig selv.
Da Jon og jeg gik i parterapi, fik jeg ændret på nogle af de små mønstre, som jeg så umanerligt gerne ville af med. Små dumme vaner, der havde sneget sig ind, efter at vi havde fået børn, om som strammede som en elastiksnor om håndledet på mig. I sidste ende var det en nærmest uendeligt lille forandring, der skulle til, og effekten har været overvældende. Det var ikke bydende nødvendigt, men igen – effekten har været overvældende, så det var indsatsen værd.
Så jeg stoler på, at jeg kan lære nyt, hvis jeg tænker mig om, lytter godt efter folk, der er klogere end mig, og gør mig umage. Efter et stykke tid bliver det  almindeligt. New normal. Jeg er ikke typen, der nogensinde holder op med at spise sukker eller begynder at lave squads, mens jeg børster tænder. Det betyder mit ydre ikke nok for mig til. Men mit indre er sgu vigtigt, og livet leves, mens vi udvikler os. Og omvendt.

Så jeg brugte en eftermiddag på Google og fandt så frem til et sted, der hedder ‘Sensitiv Balance’ på Frederiksberg. Jeg skrev en mail og fortalte, at jeg har to latterligt geniale børn, en fantastisk mand og et godt liv. Og alligevel oplever jeg, at jeg mister tålmodigheden for tit, bliver irriteret for ofte og som resultat heraf råber for meget af særligt min knægt. Og hver eneste gang – uden undtagelse – fortryder jeg bitterligt. Jeg tror ikke nødvendigvis, at mødre ikke må råbe højt, men jeg er utilfreds med den måde, det sker på, hjemme hos os. Det er ikke det, at jeg råber højt, men at jeg råber højt af ham. Det er et manglende overskud. Jeg føler, at jeg løber tør for overskud for tidligt, fordi jeg bliver irriteret over ting, man ikke kan tillade sig at irriteres over, når udøverne kun er knap 5 år. Og hvis jeg nogensinde skulle sætte ind, er det da et rigtigt godt tidspunkt at gøre det nu, hvor ungerne primært skal nøjes med mig det næste have år.

Stedet, jeg fandt, udbyder forskellige kurser, der alle harmonerer enormt skidt med, at jeg er alene med mine kærligheds-krapyler om lørdagen, så jeg endte med at bestille tid til personlig samtale, og den fandt sted for små to uger siden. Her talte jeg i den gode del af en halv time meget ærligt om, hvad jeg gerne vil ændre, og så gik terapeuten op til en tavle og tegnede tre forskellige centre i hjernen og forklarede mig, hvilken del, jeg reagerer med og hvordan, jeg gerne skal vænne mig til at reagere anderledes. Og før I tænker “Man kan ikke selv bestemme, hvordan man reagerer!”, så er jeg heldigvis nødt til at være bedrevidende og forvisse om, at det kan man godt. Man kan øve sig, og så bliver man bedre. Jeg ved det, for jeg har prøvet det før.

Og nu øver jeg mig igen. Jeg mentaliserer, jeg fokuserer. Jeg tæller til 10 og laver vejrtrækningsøvelser, og jeg øver mig i det, Jon kalder ‘Girafsprog’, som er at se alle situationer oppefra. Og om en måned har jeg en ny tid hos terapeuten. Og det virker, kan jeg mærke. Lige så stille, lidt efter lidt og dag for dag synes jeg, at ting forandres. Og de dage, jeg falder i og råber højt, bliver jeg skideskuffet og sur på mig selv. Så tuder jeg lidt, og så kysser Jon mig i panden og forvisser mig om, at jeg stadig er genial. Og at jeg er sej, at jeg sådan har set mig selv udefra, taget ansvar for, hvordan jeg gerne vil leve mit liv og valgt at agere på det. Og det er jeg faktisk også selv meget godt tilfreds med, hvis jeg må være helt ærlig. 🙂

Jeg er stor fan af at handle på tingene. Altså, jeg betaler alle mine regninger for sent, jeg glemmer altid at tømme vaskemaskinen, når tøjet er færdigt, og få hældt det over i tørretumbleren, og jeg glemmer altid, at jeg mangler shampoo, indtil jeg står under bruseren. Men når det handler om dét, der gør alt det andet muligt og væsentligt, nemlig den måde, vi lever med og i os selv på, så handler jeg sgu, og dét føles rigtigt. For jeg tror på forandringen, glæder mig til den og synes egentlig også, at processen er ret spændende.

Så med dette indlæg en lille opfordring til at handle på det, hvis noget vigtigt føles forkert. Tænk, hvis man altid gjorde det … Og så lærte noget nyt hver gang. Pludselig lyder det med at blive ældre da som lidt af en treat, eh? 😉

(Jeg er på iiingen måde overhovedet sponsoreret af Sensitiv Balance – tværtimod. 😉 Det er ikke derfor, jeg nævner firmaet ved navn. Jeg ved bare fra tidligere, at der er nogle af jer, der læser med, der gerne have sådan nogle ting at vide, så her har I det altså).

10 ting, der passer, om mig!

Nu er det ikke fordi, jeg har for vane at skrive ting, der ikke passer, men det betyder jo ikke, at overskriften ikke er sand. 😄

1. Jeg har sovet 7 timer i nat, og jeg føler mig som et nyt og væsentligt bedre menneske.

2. Ungerne og jeg bagte boller med glasur i går. Jeg er ude i et overdrev i forhold til gluten og sukker for tiden, og jeg har taget flere kilo på, men det føles rigtigt og godt, så det er jo fino.

3. I går var det fem år siden, jeg skrev mit allerførste blogindlæg (tjek lige maven!!). Åh, tænk, hvis jeg havde vidst alt det gode, den impulsbeslutning ville hale med sig i kølvandet. Det er til at blive helt mistyeyed af!

4. Jeg var i dårligt humør det meste af dagen i går. Det var egentlig okay, sådan nogle dage findes også, og nogle gange har de dage noget at lære mig, har jeg opdaget. I dag er det væk, og mit humør er fantastisk! Nuancer er fine. 💖

5. Jeg skal have taget billeder til en artikel i dag – udendørs. Jeg havde tænkt mig at hoppe i noget smart tøj og flashy jakke. Men det er -4 grader i dag, og jeg har simpelthen for høj en livskvalitet til at fryse røven i laser i Kødbyen, så jeg er hoppet i flyverdragten! Og læbestift! Så går det nok op.

6. Jeg skal i byen i morgen med min svigerinde! Det er faktisk første gang, at bare vi to skal ud sammen, og jeg glæder mig sådan! Cocktails, jaaah! Og flyverdragt.

7. Næste weekend skal Jon og jeg til 30-års fødselsdag hos vores nabo! Der er Gatsby-tema. Jeg har alle planer om at tage den hele vejen, så tips til flotte flapperkjoler modtages hjerteligt!

8. Jeg har malet en halv væg i vores køkken. For en uge siden. Hvis jeg kender os ret, ser den sådan ud indtil april. Men det bliver vildt pænt, når den bliver færdig!!

9. Min svigermor er på Galapagos for tiden, og det er nu føjet til min bucket list efter at have set de billeder, hun har sendt hjem de forgangne uger.

10. Jeg hører i skrivende stund et nyt nummer fra Jamiroquai. Det føles som 9. klasse om igen, og jeg får flashbacks til dengang, jeg brugte min fritid på at ringe til Kim fra klassen, som jeg havde tabt hele mit hjerte til – bare for at smide røret på igen, når han eller en fra hans familie tog den…