METTE MARIE LEI LANGE

Dårlig humor og fede telefoner

Selfie!
Selfie!

Jeg har sovet 8 timer i nat!
Må man godt sige det, når man har seks uger gamle tvillinger?
Det virker jo lidt som om, verden bare gerne vil have, at jeg er ved at gå op i limningen på nuværende tidspunkt. Det er ligesom prisen for at få TO så lækre unger: Slapt maveskind, fedtet hår og søvnunderskud. 😉
I går aftes havde vi held til at få ungerne i seng kl. 23.30 efter sidste amning, og så skyndte jeg mig at spæne efter dem og kaste mig på langs i dynerne.
Da de (ungerne, ikke dynerne) vågnede første gang kl. 3.30, gav Jon dem traditionen tro hver en flaske, og så vågnede de først atter og var sultne klokken lidt i syv! Og da de klokken otte var spist af i bar(m)en, smed jeg dem op i sengen ved siden af Jon, og så sov vi alle sammen til kl. 9.30!
Jep, jeg lever et vaskeægte driverliv!
Bevares, der skulle måske nok lidt mere end otte timers usammenhængende søvn til, før Mamma Lange officielt kan erklæres udhvilet, men det ligner satme da noget, der ligner! Og fordi, min husbond kun arbejder om aftenen, er jeg også typen, der kan få et bad, som inkluderer hårvask! HVA’BEHA’R!! ;-D

Hey, jeg har i øvrigt ret dårlig humor. Altså, jeg synes selvsagt, den er fremragende, men når jeg bliver presset på emnet, så KAN jeg godt se, at den har visse ligheder med mange midaldrende menneskers …
Eksempelvis lavede jeg i efteråret et storstilet lobbyarbejde for at få billetter til premieren på ‘Finn &amp: Jette: Musik & Fis 2’ i Falkonersalen. Og da det endelig lykkedes, var den eneste, jeg kunne overtale til at tage med, min svigermor. Hun er så gudskelov en prægtig dame og aldrig mit sidstevalg, men alligevel. Desuden er jeg pjattet med Ørkenens Sønner, og jeg savner virkelig Schulstad-reklamerne med Niels Olsen som faren.

Hvor om alting er satte Jon og jeg os i går aftes til at se DR3s dokumentar om Christopher, og jeg skreg af grin hver femte minut over deres intro (Kender I det, når den samme morsomhed dukker op i hovedet på én flere gange efter, den er fortalt, og man bare MÅ le igen? Jeg kalder fænomenet ‘ekko-grin’ …)
I introen hører man nemlig Christopher sige ‘Jeg kan huske, at jeg som 15-årig sad i min forældres badekar og tænkte: ‘Det er det her, jeg vil!”
Jeg synes, det er en kende uambitiøst, at en dreng med et så åbenlyst talent for at synge, kun drømmer om at tilbringe sit liv i et badekar …!
… Jeg sagde jo, jeg har dårlig humor.
Den vits græd jeg af grin over hele aftenen i går til min mands store fortrydelse.

Forresten har jeg lovet at gøre jer opmærksom på en konkurrence.
Jon er den syge Samsung-fan, han har en Galaxy Note 3 og bliver kaldet ‘pointtavlen’ på teatret, fordi skærmen er ret stor og dermed perfekt at se fodbold på i kulissen.
Han vil sygt gerne have den nye S5, men det er altså over budgettet herhjemme i storfamilien, så jeg har også fået ham til at deltage i den her konkurrence.
Den går i alt sin enkelhed ud på, at man tager et ’selfie’ og uploader det her på Samsungs facebook. Så står man i en virtuel kø til den nye telefon.
Man rykker frem i køen ved at få ‘likes’, og de tre, der på onsdag har flest ‘likes’, vinder en Samsung Galaxy S5! Én hver, altså … De skal ikke deles om den.
Hvis I ikke selv gider have en splinterny, herresej mobilos, kan I da bare stemme på mig eller Jon i stedet! 😉
Jeg er lige nu cirka nr. 12 i køen, når man klikker ind her på Samsungs facebook. STEM-STEM-STEM!!

Smart i en fart

Ham har jeg lavet! :-D
Ham har jeg lavet! 😀

Hey, jeg er altså ikke pikke-positiv sådan HELE tiden. Ikke 24 timer i døgnet. Synes lige, jeg ville nævne det, da jeg har høstet en del ros i kommentarfeltet her på bloggen for min positivitet. (Og tak for den, i øvrigt!) 🙂
Jeg er nødt til at indrømme, at jeg også kan være lidt af en goddamn gnaven og grumpy gyllespræder, når jeg er i dårligt humør. (Det sker heldigvis ikke så ofte, og det går ret hurtigt over).
Når nogen, jeg møder ude i verden, pisser mig af, har jeg det med at blive sarkastisk. Enten direkte til dem, jeg synes, er strenge, eller efterfølgende til Jon i retrospekt. I ved, hvor man sidder og gennemgår alle de ting, man SKULLE have sagt.
Eksempel:
Da jeg var cirka 20 uger henne med Prop og Berta (Sorry, Hugo!), skulle jeg være med til et møde med en kommende annoncør på ELLE.
Vi var to fra ELLE og tre fremmede udefrakommende fra denne unavngivne annoncørs kontor. Den ene af disse gæster var også gravid, så min kollega præsenterede os med ordene: ‘Ja, I har jo lidt til fælles!’
Jeg smilede og spurgte til udløbsdatoen på den anden dames maveindhold, hvortil hun svarede, at hun ville gå på barsel den følgende onsdag. Hun fortalte, at hun havde en pige i forvejen og nu ventede en dreng, og jeg kvidrede noget i retning af: ‘Én af hver? Hvor aldeles henrivende!’
Hun gengældte spørgsmålet, og da hun undrede sig over bugens fremskredne størrelse, svarede jeg med julelys i øjnene, at vi skulle have tvillinger!

Kvindens øjenbryn skød i vejret, og hun svarede ganske uden at kny: ‘HOLD da op, det kunne jeg godt nok ikke tænke mig! Når man har et barn i forvejen, ved man jo hvor hårdt, det er, så da vil man nok gerne holde sig fra den slags!’
Jeg svarede, at nu var det for det første ikke noget, vi som sådan havde valgt. (Gud kom ikke med et særligt afkrydsningskema til lige præcis os, hvor vi kunne vælge 1, X eller 2). Men når man brændende ønsker ét barn og for at vide, at man i sin iver har produceret TO raske, fine fostre, så beder man altså ikke om en ny plade.

Jeg sad og småskummede under hele mødet, og straks derefter ringede jeg til Jon og sagde alle de ting, jeg ville ønske, jeg havde sagt i situationen.
Så som: ‘Ja?! Siger du det, moster!? Nåh, men jeg kunne da heller ikke tænke mig den der næse, skæbnen har tildelt dig!! Men det er jeg da bare for høflig til at indlede et møde med!’
Eller: ‘Nej, du virker heller ikke som typen, der ville kunne klare det. Du må jo bare lukke øjnene og krydse fingre på vegne af den søn, du har i maven! Dig? Med TO børn!? Puuuuha…’

Det er nok meget godt, at jeg som oftest ikke er rap nok i replikken i den egentlige situation, så Jon bare kan grine af mig senere i stedet. Men en dag i kantinen på Aller var jeg faktisk lidt for smart i en fart, det var ikke engang fordi, jeg var pissed. Da var jeg bare kæk, og jeg har skammet mig lidt siden…
Der var chokolade-mousse til dessert den dag, og jeg og vores modepraktikant, Benedikte, ankom til skålen samtidig med Anders fra IT blot for at opdage, at den næsten var tom. Anders smiler venligt og siger: ‘Er det i orden, at man slikker skålen?’
Og Gud nåde og trøste mig, om ikke jeg hører min egen stemme svare: ‘Anders, hun hedder altså Benedikte!’
Hvor upassende er det lige?! For fanden, MM! Du er langt over 30 år!

Anyway …
Jeg er ikke altid über-positiv og overskudsagtig. Jeg har allerede formået at tude over manglende nattesøvn et par gange, og jeg har også været aldeles urimelig og lunteløs, når det er kommet over mig. Selvfølgelig! Sådan er vi jo, alle sammen!

Men jeg prøver nu altid at få det bedste ud af de fleste situationer. Nu, hvor vi har tvillinger på 6. uge, og folk spørger, om det ikke er hårdt, er jeg begyndt at sige, at andre mennesker, som får to børn af to omgange, jo mister dobbelt så mange nætter som os. Vi skal kun balladen med søvnløse nætter, ømme brystvorter, gylp på tøjet og lort i skoene (don’t ask) igennem én gang her i livet. Og når nu én unge har kastet op på ens silketrøje, kan man lige så godt lade én mere gøre det også. Og når man har skiftet én ble, gør det altså ikke den store forskel, om der skal skiftes én til bagefter.

Be' om to styks, tak!
Be’ om to styks, tak!

Og I, der har børn. Kan I huske, da I havde født poden og i sekunderne efter lå og havde den syge optur over, hvor vildt smuk, jeres baby var? Den der kæmpe surprise, det var, da ungen omsider fandt vej ud, og I endelig kunne tælle fingre, tæer og beundre hårpragt?
Da jeg havde født min første baby og havde set hende og nydt hende, fik jeg satme lov at gøre det igen! Jeg fik den samme oplevelse, den samme overraskelse, den samme mirakel-oplevelse TO GANGE på en halv time. Imagine that!
Og sådan bliver det også med det første smil, det første grin, den første tand og alt det andet.
Nej, det er sgu ikke hårdt, når man først har lavet matematikken i det. ??

 

Pssst…: Jeg har shoppet i dag. Læs mere i KLÆDESKABET ved at klikke på fanen herover.

Har alle mænd, som har børn, smagt modermælk?

Modermælk? Nej, tak ...
Modermælk? Nej, tak …

Og har kvinderne?
Det mener min mand og en af hans venner (som jeg har lovet forbliver unavngivet), som i går var på besøg, mens jeg sad låst fast i foderbrættet med en arving på hver attribut.
Jeg har altså ikke smagt på min modermælk … Og jeg har heller ikke sådan ligefrem gået og tilbudt det til andre end krapylerne.
Jeg tror, jeg kom til at babbe lidt erstatning første gang, jeg skulle give ungerne flaske, fordi jeg ville se, hvor svær, den var at sutte mælk op af. Men sådan rigtigt SMAGT på min egen mælk, det har jeg nu ikke …
Jons ven fulgte diskussionen op med et relativt ekstremt eksempel fra den virkelige verden. Han havde læst i et interview med trommeslageren fra Blur, at han de seneste 10 år, hvor han og konen havde haft småbørn i hjemmet, havde startet dagen med en café latté – lavet på modermælk. Jeps!
Ligeledes har jeg læst om en nylig tendens i Japan, som går ud på, at hovedrige forretningsmænd betaler en storbarmet amme for, at de må ligge i sengen og drikke hendes mælk direkte fra … “indpakningen”! Efter sigende er der intet seksuelt i dette lille arrangement. Det tjener udelukkende et ernærings- og sundhedsmæssigt mål, da mælken indeholder en masse gode og nærende egenskaber. Riiiight ….!
Lav lige et Freud-tjek på de mænd, someone?
Jeg kan sagtens forstå, at både mødre og fædre kan have lyst eller måske behov for at smage på varen. Det kan jo være meget rart at vide, hvad det er, ens unger inhalerer hver tredje time.
Jeg ser nok sådan på det, at idet jeg skal stå for en mindre overproduktion herhjemme, således at jeg kan brødføde ikke et, men TO børn af egen barm, er det nok bedst, jeg holder fingrene fra deres rationer. Tænk nu, hvis der en dag ikke var nok! Så ville jeg da ærgre mig over, at jeg tog den mundfuld!
(Nuvel, jeg indrømmer: Jeg har VIRKELIG ikke lyst til at smage på det!!!) 🙂

Twinpeaks vil frem i verden! :-)

20140402-150134.jpgBOOYAAA! Jeg startede Twinpeaks.dk d. 24. januar i år – altså for lidt over to måneder siden.
Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om, hvorvidt nogle ville gide læse med, og om jeg ville kunne finde tiden til at skrive efter krapylernes exit af bugen.
Men det bliver bare sjovere og sjovere, og der ér sgu da nogen, der klikker og kigger på det verbale fis, jeg fyrer af, for på to måneder og én uge har bloggen rundet de 300.000 sidevisninger!
Jeg bukker og takker!
Og så brugte jeg i øvrigt nattens amninger i den syrenfarvede satan, mens ungerne småsovende torturerede mine areolaer, på at opdatere fanerne KLÆDESKABET, BADEVÆRELSET og TWINS med, hvad jeg har brugt penge på for nylig. Klik på dem herover, hvis det på nogen måde har interesse.

Med ønsket om en fab onsdag!

Fuld af løgn …

Jon og Berta imellem hans scener på Odense Teater. Totalt udenfor kontekst, men SE, HVOR CUTE!!
Jon og Berta imellem hans scener på Odense Teater. Totalt udenfor kontekst, men SE, HVOR CUTE
Jeg har besluttet mig for ikke at lege ‘Aprilsnar’ med nogen i år.
Årsagen er, at jeg ikke KAN komme i tanker om en løgn, der er bedre end den, jeg havde held til at binde både min søster og Jon på ærmet for to år siden …
Så vidt, jeg husker, faldt den fantastiske dag på en fredag. Jon og jeg delte endnu ikke bolig, og vi havde sovet hver for sig. Jeg skulle med toget til Als for at besøge min far og hans dejlige kone igennem et årti selvsamme eftermiddag, og jeg startede altså dagen ud med at lyve noget så grusomt for min kæreste. Jeg var netop stået op til en sød godmorgen-SMS fra bemeldte gentleman, der kærligt spurgte til mit overordnede velbefindende. Jeg svarede ham ved at sende en SMS med følgende ordlyd:

“Jeg har det ad helvede til. Min far har lige ringet og fortalt, at hans kone er fucking GRAVID!!!? Hun er 61 år!? HVAD SKER DER!? De har talt med lægen, og det sker åbenbart cirka én gang ud af 100.000, at en kvinde, som er gået i overgangsalderen, bliver gravid. Hun er 11 uger henne, og de ved ikke, om de vil beholde barnet endnu. Jeg er helt rundt på gulvet og har aflyst min tur til Als. Jeg har bare brug for at være alene …”

Arme Jon ringede mig prompte op. Han var totalt snydt og rundt på gulvet. Synes, det var enormt synd for alle de involverede parter, ikke mindst min fars arme hustru, som nu skulle træffe så svært et valg.
Jeg holdt på joken og fik løjet videre om nogle flere statistikker og eksempler fra udlandet, før jeg brød grædende sammen af grin og udnævnte mig selv til kongen af 1. april.

Samme eftermiddag fangede jeg min lillesøster på venindetur i Berlin med samme løgnagtige SMS.
Hun havde sågar talt situationen igennem med veninderne, før hun ringede tilbage til mig, chokeret og ude af flippen.

Så ser I, kære læsere. Den løgn kan jeg ganske enkelt ikke toppe i år.
Hvis I har lyst, så del MEGET gerne jeres egne bedste 1. april-oplevelser i kommentar-feltet herunder.
Og skulle lysten opstå, er I velkomne til at bruge min historie som inspiration til i dag.
Lige nu er jeg i øvrigt ved at ringe rundt til veninder for at overtale dem til at bruge mit første scanningsbillede af ungerne til at narre kærester og bollevenner med…!

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Happy lying!!! 🙂