METTE MARIE LEI LANGE

Mor-modeuge, Berta på tur og mer’ fidus

20140802-081057-29457374.jpg“Skal det hele handle om skumfiduser?” fristes man til at spørge. “Er dette nu en fidus-blog?”
“Hvad så med os, der ikke kan se fidusen?”, spørger man så, mens man trykker området øverst på næsen imellem højre hånds tommel- og pegefinger og med lukkede øjne svagt ryster på hovedet.
Og nej, det skal det ikke. Og det er det ikke. MEN LIDT ENDNU! ?

Jeg har nemlig afprøvet budgetversionen af BARÚ-skumfiduserne, som bestod af bål-ristede fiduser på grove Digestive-kiks tilsat SMIL-chokolade. Kæft, en god idé, mand!
Desværre viser det sig, at skumfiduserne simpelthen er så søde, at man overhelehovedet ikke kan smage den SMIL, som er mast ned i, smeltet og derfor sågar har samme konsistens. Vi var tre, der smagte efter, og nope!
Min anbefaling vil være at spise S’mores som sædvanligt her i sommervarmen, og så gem et lille SMIL, til det bliver gråvejr.

I næste uge er det modeuge for guder, dyr og mennesker. Jeg er for første gang blevet inviteret til en masse i forbindelse med børnemodeugemessen i BellaCentret og andre steder, og jeg har sagt ja til det meste af det, der ikke falder sammen med en fodring (vi kører stadig med strengt skema) og tillader adgang for dobbelt-Bugaboo.
Jeg har kun sagt ja til enkelte shows i voksen-modeugen. Jeg kan ikke rigtigt overskue det, må jeg indrømme, så nu embracer jeg min barsel og kigger på børnetøj med krapylerne under armen i stedet for. Og et par receptioner. Det virker mest ferieagtigt! ?

20140802-083527-30927539.jpgI fredags tog Berta og jeg forskud på glæderne, da jeg proppede hende i bæreselen og smuttede til morgenmads-arrangement hos Pieces på KAF-BAR. Jeg kunne ikke have barnevognen med, så Jon blev hjemme med Hugo, og så nød vi hver især kun at have øje for ét barn i halvanden times tid.
Jeg havde for engangs skyld klædt ungen i tøj, der passede sammen, hun var i en bette cardigan, og jeg havde sågar lagt en stofble frem, der passede i farven til bukserne. Og den glemte jeg så … ROOKIE MISTAKE!
Vi nåede ikke længere end Gråbrødre Torv, før bette Bertie havde sølet os begge to ind i morgenmælk, og jeg måtte samle en serviet op fra gaden for at skrave det værste af bukserne og siden stikke snuden ind i det hippe 42RAW (det er første gang …) for at tigge lidt køkkenrulle.
Men vi kom frem, og også her gylpede en entusiastisk Berta på både gulv og gæster, men de var søde og sagde ting som “den slags sker jo”, og der var gratis yoghurt, og det var hyggeligt.
Og Pieces laver nogle ret fine ting. Jeg forbandt dem indtil i går mest med de der hoops, man kan købe til ørene på bagvæggen i nogle highstreet-butikker, men de havde nogle superfine printede sæt (I seriously love that!) og nogle fine guldtøfler. Det er ikke dem fra Stine Goya, nej, men har de ikke snart fået scenetid nok?
Bagefter tog vi forbi det nye ImpressionsPR, spiste jordbær med chokolade og sagde tillykke med lokalerne. Her faldt Berta i søvn i bæreselen. Noget af det hyggeligste i hele verden! Så jeg nuldrede hendes tæer hele vejen hjem, og uden for vores dør mødte jeg to flotte fyre fra Go-Box, som kom for at levere de kasser, vi nu skal fylde med aaalt muligt lort. Så kommer de og henter det og opbevarer det, og så ringer vi bare og siger “Vi vil godt be’ om kasse 4 i morgen, tak!”, når vi mangler noget. Fandme fikst! Og så til 29 kr. pr. kasse. Jeg synes, jeg har gjort verdens bedste opdagelse for folk, som bor i lejlighed og ikke kan holde det minimalistisk! (Skal nok fortælle mere om konceptet i et senere indlæg).
Hav nu en knald-god weekend, folkens! Med gin/tonic, skumfiduser og solskin! ?

Anmeldelse af meget fancy skumfidus

20140731-231242-83562872.jpgEfter mange forespørgsler kommer hermed en anmeldelse af de dér fancy skumfiduser, I alle sammen taggede mig i på facebook, sådan at jeg slutteligt så mig nødsaget til at købe dem, da de lå og blinkede til mig på hylden i Mad & Vin i Magasin. Et sted, jeg ellers ikke kommer så meget, men torsdag aften var min mand atter på farten, så jeg var i området for at finde noget boller i karry, jeg kunne putte i hovedet foran Netflix, når ungerne sov.

Og her fandt jeg dem så, de fornemme fiduser fra BARÚ. Jeg valgte varianten med havsalt og karamel.
De fine skumfiduser er super-cute pakket ind og i en pakke til 34,50 kr. er der fire. FIRE!
De er så igen individuelt pakket ind i hver sin lille foliepose. Det er altså lidt miljø-schweinerei, synes jeg…

Og jeg må beklageligvis melde, at jeg er skuffet.
Nu har jeg med enorm tilfredsstillelse – ja, nogle vil betegne det som glæde – brugt sommeren på at spise mig igennem flere kilo budget-fiduser, og de smager mindst lige så godt. Desuden er de lune ved indtagelsen. Og meget billigere.
De smager da fornemt, de her dyre fiduser, med deres havsalt og deres karamel, men det kan man jo altså også lave selv.
Og konsistensen af skummet er ikke lige så mushi, som når de er lune.

Skumfiduser er slum-mad! Det er sgu da derfor, vi elsker det! At pakke dem ind i glinsende papir og sælge dem i Mad & Vin svarer til at prøve at klæde Polle fra Snave pænt på eller hive al siliconen ud af Linse Kessler.
Nogle ting er ikke skabt til de bonede gulve, og så skal man ikke sådan vride armen om på dem. Don’t mess with perfection.

Så nej, summa summarum er, at jeg ikke har i sinde igen at betale 8,62 kr. pr. fidus!
Er I klar over, hvor mange Dumle-karameller, man kan få for de penge syd for grænsen?! 🙂

I øvrigt er jeg nysgerrig!
Så HVIS I gider låne mig et sekund mere af jeres dag, så ville jeg blive henrykt, hvis nogle af jer ville tilkendegive i skemaet nedenunder, hvordan I følger bloggen her. Hvis I da gør det! Hvis det er første besøg, så HEY! Velkommen!
Kommentér også meget gerne, hvis I følger bloggen på en anden måde. Eller hvis I har noget at sige om det med skumfiduserne. 🙂

Og igen: TAK fordi, I følger med! 😀

[polldaddy poll=8219190]

Ret okay onsdag

20140731-083522-30922346.jpg
Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er en kødpige! Jeg har det skidegodt med vores placering i fødekæden, jeg elsker dyr og synes, det er meget vigtigt, at vi behandler dem ordentligt. Også køer, lam, kyllinger og grise. Og når vi så har gjort det en rum tid, synes jeg, det er helt vildt okay, at vi skyder dem en kugle for panden og smider dem på grillen.
Åh, en god bøf er bedre end en thriller med Ryan Gosling! Jeg ville hellere undvære chokolade end kød, og det siger vist ikke så lidt. ?

Derfor var jeg også meget tæt på himlen på flere planer i går, da Jon, jeg og ungerne kørte til Vejby, hvor min bedste veninde samt mand og børn havde lejet et sommerhus. Hun havde nemlig inviteret vores bedste veninde og hendes kæreste (og ja, så os!) op at besøge dem.
Dagen gik med store is, tur på stranden, vandmelon, hår-nusseri i hængesofa i haven, fodbold på computeren (for drengenes vedkommende) og så grill af satans store bøffer fra Kødsnedkeren i Ørby til hovedret samt is med frisk frugt til dessert! Jeg er NÆSTEN glad for, at ingen havde købt cola, for det ville sgu have været for meget af det gode.
Efter middagen gik vi seriøst all in på et spil Bezzerwizzer, og efter midnat bar vi de sovende unger ind i bilen og tøffede hjem.

20140731-083856-31136864.jpgMeget voksent, føltes det hele. Og meget optur!
Det er de veninder, jeg har drukket flest shots og set flest dvd’er med, og nu sad vi der og delte sjofle vittigheder, som så ofte før, mens vores respektive dudes sparkede til dæk og talte om fodbold og alufælge. Meget voksent! Det hele mindede mig ret meget om Det Brune Punktums ‘Tur til Rørvig’. Uden alle intrigerne, altså.

20140731-083522-30922722.jpg
Bortset fra det har jeg de seneste par dage været ramt af en virus, som har gjort ret ondt i maven. Jeg tror, det er Uffe Buchard, der har spredt et eller andet i anledning af modeugen i næste uge.
Men at være syg, mens man har ansvaret for baby-tvillinger, får lidt kinesisk vandtortur til at minde om en badeferie. Hallo, de kan både ligge ned og slappe af, og der er vand og eksotisk location involveret, og alt muligt!

Lidt om Prop og Berta! Og selfies …

20140730-074740-28060972.jpgJeg har tilbragt de sidste to dage siden vor retur til hovedstaden i lejligheden for nedrullede gardiner – stort set.
Hvor. Er. Det. Dog. VARMT!

Jeg plejer at være en hund efter hedebølger, men mine arvtagere bliver lynhurtigt som små grillkyllinger dernede i dobbeltgryden. (Ingen klage herfra i øvrigt! Jeg er fan af sol regardless!)
De ville jo bare ligge der og stege, som de formentlig gjorde i maven på mig sidste år, da jeg i gravid tilstand var et smut i Nice og Monaco. Dengang var de stadig kun to små æg, og jeg var et øjeblik på stranden alvorligt nervøs for, om man kunne hårdkoge sådan nogle…

Men nu er de her, og de er så sygelige cute, at jeg ikke fatter, at jeg har lavet dem!
De er sindssygt forskellige, og det er mig komplet umuligt at forstå, at man kan smide de samme ingredienser i én gryde, røre rundt i godt og vel syv-en-halv måned og så hale to så forskellige baryler op af den!
Berta er frygtløs og smiler hele tiden. Until she doesn’t! Hun har intet mellemniveau, når hun eksempelvis bliver træt af at ligge på maven, går hun fra tandløs kæmpe-smiley til skriggråd a la preteens til en Justin Bieber-koncert. (Apropos Bieber… Tjek lige min insta! ?)
Hun elsker at blive kastet op i luften, og vi har da også grebet hende hver gang indtil videre. Så griner hun (oftest lydløst), og hendes øjne danner de sødeste små halvmåner.
Som hendes farmor sagde en rum tid tilbage: “Når Berta smiler, bliver hendes øjne til halvmåner, og når Hugo smiler, bliver hans til stjerner”. Er det ikke fint sagt? ?
Hun (Berta, that is…) babysnakker ikke så meget endnu, og lige for tiden kan hun bruge enormt lang tid på at studere ting, liggende på skjoldet med et nærmest videnskabeligt udtryk i femøren.
Hugo snakker konstant (de siger jo, han ligner mig …). Han er mest til vokaler so far. U, Y og O er blandt favoritterne, og de er i spil stort set hele tiden. Han taler sågar i søvne og med mad i munden, hvilket vanskeliggør nogle punkter på dagsordenen herhjemme. Han vil helst have øjenkontakt altid. Det der med aktivitetstæppe er han ikke skidestor fan af, næh, han er et menneske-menneske!
De er også begyndt at kunne kende forskel på os og andre mennesker, og jeg får lidt hemmelig optur, når andre forgæves forsøger at fremmane et smil hos én af dem, hvorefter de vender hovedet mod mig og voldblotter gummerne.
Det er pudsigt, hvordan det at blive forældre på én gang gør ens liv så meget vildere og samtidig så meget enklere. Jeg laver de samme ting hver dag om og om igen, og alligevel er alt nyt hele tiden!
Nogle gange bliver jeg spurgt, om det ‘ikke bare føles som om, de altid har været der..?’
Nej, det synes jeg satme ikke! Jeg var barnløs i 32 1/2 år, og det kommer jeg sgu meget godt i hu.
Da jeg mødte Jon, datede vi først, så blev jeg lige så stille mere og mere vild med ham, så blev vi forelskede, kærester, og efter et halvt års tid elskede vi hinanden og vidste, at det skulle være os. Efter næsten halvandet år flyttede vi sammen, and the rest is history.
Og med krapylerne er det noget ganske andet! De kom allesammen (!) på én gang med al deres vindende væsen, forpligtelser og kærlighed. Man kunne ikke trække noget som helst ud, forelskelsen kom straks, og livet var forandret på et sekund! (Eller helt præcist: 28 minutter, som der er imellem dem).
Det er vildt, voldsomt, vanvittigt hverdagsagtigt og sindssygt storslået på én gang.

In other news:
Jeg gav for et par måneder siden min far min gamle iPad, fordi jeg ikke bruger den mere, efter at jeg er gået over til Surface Pro 2, så nu har jeg fået ham oprettet på både facebook og Instragram (hvor han kun følger mig og min søster) så han kan se billeder af Prop og Berta fra det jyske. Men bevidstheden om, at min far, som i øvrigt synes, blogging lidt er noget narcissistisk gøjl, nu ser alle mine billeder, gør, at jeg ikke rigtigt tør poste selfies længere …
På den anden side, hvis han mobber mig, må jeg jo undskylde mig med, at selv statsmedisteren gør det! ?

DAGENS TIP:
Jeg er faldet over en blogger, der hedder Emma Martiny!
Udover, at hun måske har verdens sejeste efternavn, så er jeg blevet helt pjattet med hendes univers!
Hun er så smuk og fin, også har hun sygt god smag i alt muligt – blandt andet boligindretning, hvilket jeg lidt er en sucker for.
Og så er hun sådan én, der deler alle de sjove links fra nettet.
I går delte hun en opskrift på mojito jello-shots, som hun havde serveret for nogle venner.
Hvis I spørger mig, tyder det på, at hun er en prægtig kvinde! ?
Tjek hendes blog ud her!

It ain’t over ‘til the fat lady sings!

Yes... That's me! En aften på Sam's Bar for et par år siden... ;-)
Yes… That’s me! En aften på Sam’s Bar for et par år siden… 😉

Jeg tror, at man i vore dage er nødt til at gøre sit bedste for ikke at tage sorgerne på forskud. Intet er ovre, før den fede dame skråler. Hvis man går i panik i første omgang, hvor skal man så gå hen, hvis der nu kommer en runde to …?
Det er bedst at gemme lidt krudt til en potentiel anden omgang i stedet for at tabe alle sine glaskugler i den første.

At lade være med at male fanden på væggen er en kunstart, der kan forfines sådan hen ad vejen, bilder jeg mig selv ind. Med lidt øvelse kan man vænne sig til at vende tingene lidt på hovedet og se lidt rundt om hjørnerne, før man reagerer, for ja, det er muligt at pause sin reaktion, det kan man faktisk godt!
Eller – det kan kvinder godt. De fleste kvinder…

Måske ikke den slags kvinder, som sparker hinanden eller har sex med op til flere personer ad gangen på TV i Paradise Hotel, for så er jeg nødt til at tro, de ville have gjort det netop i de og mange andre situationer. For eksempel inden, de plukkede øjenbryn. Eller o, gru, barberede brynene af og fik tatoveret nye på … Men lad nu det ligge, det er en anden historie.

Hvis man for eksempel har en tendens til at gå helt i kulkælderen over, at det regner en hel weekend i juni, hvor man havde planer om at blive mega-tanned. Hvad gør man så, hvis det pisser ned i lårfede stråler samtlige af de tre uger, man har taget selvbetalt fri fra sit lortejob, og man ikke har råd til at tage med EasyJet til Mallorca? Bare sidde og flæbe ferien væk?
Eller hvis man får at vide, at man eller en, man kender, er syg. Så er det ret smart at vente med at flegne ud, til man ikke har andet at gøre. Hvis nu prøverne viser, at han snildt kommer ovenpå, så er det satme træls at have brugt tid på at græde sig grim på en dag, hvor man i stedet kunne have eksempelvis spist en OnsdagsSnegl fra bageren og have læst sladderblade på en terrasse eller drukket tequilla slammers med nogle, man godt kan lide. Eksempelvis.

Jeg tror, mange af os (moi, aussi!) kan blive bedre til at forholde os til det, vi rent faktisk får at vide og så tøjle fantasien.
SAGDE lægen rent faktisk kræft, eller var det egentlig Google (den forbandede drama queen), der sagde det? Og selvom det regner på en lørdag, behøver hele weekenden ikke partout at være fucked. Med frygt for at lyde som en ridset CD, så kan meget reddes med chokolade og NetFlix. Hvis det ikke kan det, har du ikke købt nok chokolade.
Nu er der jo rimeligt langt til regnvejr i disse dage, but you catch my drift. ?

Jeg har i øvrigt været i arkivet og har samlet nogle af de indlæg, der omhandler emner, I flinke folk oftest spørger til og som er læst mest, lige her. Så kan man klikke, hvis man orker, og ellers bare nyde solen og lave noget andet!

Noget om sundhed
Noget om det med kroppen
Noget om min uddannelse
Noget om mit arbejdsliv
Opsang til all the single ladies
Noget om min sidste første date
Noget om et bryllup …
Noget om at finde to aliens i sin mave
Noget om en dobbeltfødsel

Og selvfølgelig: Opskriften på hjemmelavede P-tærter.

Tak fordi, I læser med. I er for vilde! <3