METTE MARIE LEI LANGE

Tivoli og teeny-tiny temperamenter

68bff864c17e11e390690002c99ca9d0_8Hvor ville verden på mange måder være et sjovere sted at være, hvis man som voksen beholdt den fuldstændige og totale mangel på selvcensur og rationale, som små børn har. Det ville på den anden side nok også være svært at få en del gennemført sådan set fra et socialt perspektiv.
Men det, der er så befriende og underholdende, er den der fuldkomne mangel på eftertanke. Mine unger kan falde i en dyb søvn ét sekund efter, at de har haft mavepine. Hvis mavepinen stopper, så sover de bare! Eller får øje på noget og glemmer alt andet.
Ikke noget med at ligge og tænke over, at det var da også ubehageligt, og nu er det også tredje gang i denne uge, og hvad putter de egentlig i kødsovs dernede hos Den Sorte Gryde …
Nej, de går direkte fra ‘Av, for satan! Hvad fanden er dét nu?! Så HJÆLP mig dog, kvindemenneske!!??’ til ‘Heeeeeey, sollys! Niiiice….’

Desuden går både Hugo og Berta seriØST all in, når de skal “på toilettet”. De presser og trykker, til de er skeløjede og gasblå i hovederne, og til vores store morskab (undtagen om natten), akkompagneres udtrykkene gerne af lyd. De slår såmænd bare stemmelæberne til, og så kan det lyde som alt fra en flok vrede fårekyllinger til når de, der helt sikkert IKKE går videre i X-faktor, varmer op til at skulle synge.

Desuden har de en meget kort hukommelse, og deres teeny-tiny følelser stikker vist ikke så dybt endnu. I går sad Berta i sin Nomi-stol ved bordet, mens vi andre spiste morgenmad, og så fik hun hikke. Midt i den hikke blev hun træt af at sidde i stolen og gav sig til at brokke sig højlydt. Lige indtil næste hik. Efter dét havde hun komplet glemt, hvor hun kom fra og faldt i søvn.

I går havde jeg i øvrigt ungerne med i Tivoli! Jeg ELSKER Tivoli, og jeg har altid haft årskort dertil.
Der er ikke noget bedre end lige at gå igennem Tivoli på vej hjem fra arbejde og bruge en halv time på at spise en softice, mens man ser på springvandet lige bag Plænen. Det kan redde enhver dårlig dag. (Ellers skal man altid bare spise en softice mere).

I går var ungerne og jeg i Tivoli med Nina og Kopierne. Omend det lyder som en halvringe dansktop-gruppe fra 80’erne, dækker Facebook-20140412-114821den betegnelse over min frelse: Min veninde, Nina og hendes to enæggede unger.
Nina fik tvillinger 5 uger før mig, så hver gang, jeg panikker over noget, ringer jeg til hende, og så har hun prøvet det. Oven i det er hun børnelæge. Og hendes mor er børnepsykolog. Hun er ganske enkelt verdens bedste livline.
Og hvis I tror, ovennævnte kvalifikationer er den eneste grund til min sympati for hende, så hør engang, hvad hun bestilte i Tivolis Konditori, hvor jeg selv investerede 40 kr. i hjertevafler med softice og syltetøj.
Hun købte softice med GUF!! Det kunne jeg ikke engang finde på!? Det er da klamt! I love it!!! ?

Lidt om herskabelige snegle og natspiseri …

20140411-032637.jpg

Prøv lige at forestille dig, at du vågnede om morgenen ved, at nogen lige skubbede en hamburgerryg ind om mundvigen på dig? Eller en omgang benløse fugle?
Eller at du skulle spise tarteletter med høns i asparges otte-ti gange i døgnet …
Jeg elsker både hamburgerryg, benløse fugle og i særdeleshed tarteletter med høns i asparges. Men ikke på dén måde!
Derfor får jeg også lidt ondt af ungerne nogle gange. Fordi jeg fodrer vores mini-mennesker synkront kræver det, at når den ene vågner og er sulten, vækker vi den anden, og så er der tvungen fællesspisning. Yes, det kan være hårdt at være tvilling.
Det betyder så blandt andet, at de altså kan vågne op med en gaffel i munden (i deres tilfælde en babs), mens de lå lige så sødeligt og drømte om fødsler og stofbleer (eller hvad babyer nu ellers drømmer om) og slet ikke var i mad-mood. Og menuen er altid den samme! Aldrig juice eller kaffe – kun mælk!
Indtil nu har jeg dog ikke ligefrem modtaget klager for serveringen, og begge baryler vejer nu hver
fire kilo.

Apropos mad har vi netop haft besøg af min far og hans kone de forgangne par dage. I går fik vi kylling med brun sovs og ris, en favorit fra min barndom.
Om morgenen ville jeg forkæle de gamle med bagerbrød, så jeg gik på gaden inden morgenmaden (på en torsdag. Jeg elsker barsel!) I Lagkagehuset købte jeg seks rundstykker og en lille snegl. Det blev 86 kroner. I Emmery’s købte jeg også en snegl (skulle lige se, hvem der gør det bedst!) og 0,4 l. appelsinjuice samt 0,25 l. æblemost. Det blev så 82 kr.
Undskyld mig, men SHEISSE, hvor er det dyrt!!? Da jeg som 17-årig arbejdede i en bager, kunne man få fem rundstykker for 10 kr.! Jeg er godt klar over, at det er 15 år siden – og i Jylland, men stadig! Optrækkeri ved højlys dag, det er, hvad det er!
(Til de interesserede: Emmery’s laver den bedste snegl. Den er højere, større, lidt billigere og mere lækker.)

Men de gamle var godt tilfredse med rundstykkerne, og det er vel det mindste, man kan gøre, sådan som de lægger tøj sammen og steger hanekyllinger så langt væk hjemmefra for vores blå øjnes skyld.
Det er så skægt at se, at ikke alene har jeg lavet to børn – jeg har også lavet bedsteforældre! I går stod min kære, gamle far sgu og skiftede bleer som på samlebånd, selvom det er en kundskab, han ikke har vedligeholdt i henved 30 år. Og han dikkedikkede mit afkom så ofte, han kunne komme til det, når de ikke hang i bar(m)en. Jeg kunne godt gå hen og blive helt rørstrømsk!

I øvrigt går det ganske udmærket med de nye, natlige ammeforhold.
Dette indlæg er skrevet kl. 3 om natten fra foderbrættet, og nuvel, jeg er træt, men dog lysår fra at have lyst til at nappe min pulsåre med en tre-i-en’er.
Jon forestår stadig en flaske-feeding i de tidlige morgentimer, hvor mor hér så gennemknalder brikkerne så vederstyggeligt, at de glemmer, hvad de hed, og hvor de kom fra.

Og her til sidst: Vi vandt sgu Samsungs selfie-konkurrence! Kun på grund af jer! I er for vilde, TUSIND tak for stemmerne, Jon er ekstatisk over udsigten til den nye Samsung Galaxy S5! Han sidder bare i vinduet og spejder efter pakkeposten hele formiddagen. TAK! 😀

Ros til rollingerne!

20140409-070953.jpg

Vi har lavet et par enestående arvtagere! Sønderjysk kvalität, intet mindre! Jeg sagde jo nok, at Mamma Lange var en mean babymaker.
Den hule, min +25 kg store krop fik banket sammen, har gjort for alletiders spædbarns-skatkammer!
I går blev ungerne set grundigt efter i sømmene. Vi havde sundhedsplejerske på visit i privaten, OG de var til 5-ugers-tjek hos lægen.
De har fået min gode læge Kim, som sidste sommer gav mig en gynækologisk undersøgelse for at fastslå oprigtigheden af mit svangerskab. På det allermest intime tidspunkt i undersøgelsen – og i øvrigt på syngende bornholmsk – udbrød han: “Nej, hvor løjerligt, det minder mig om, at jeg i går var på Mungo Park og se ‘Kvinde, Kend Din Krop’!”
Både læge og plejerske havde kun lovord til overs for vores to krapyler.
Nuvel, Berta har en navlebrok, og Hugo ligner mig. Men i begge tilfælde gælder det samme: Vi håber, det går over, og ellers kan man vælge at operere.

Det eneste virkeligt fortrydelige, der blev os forkynt, var så da sundhedsplejersken sløjfede natflasken. Da mine to små gajoler gerne skulle producere mælk nok til hele TO baryler, mener hun ikke, at jeg kan tillade mig sådan en god nattesøvn. Vi har jo ellers haft det, jeg mener var en ganske fortræffelig rutine i det lille hjem.
Jeg ammede inden midnat, hvor vi gik i seng, og så gav Jon flaske ved tre-tiden, så jeg kunne sove nogle timer i streg og først stå op og amme ved 6-7-tiden. Men den går ikke længere …
Ungerne bliver større og kræver mere og mere fra Babs og Nutte.
Jeg kastede mig på maven, hamrede næverne i gulvet og skrig-græd , da jeg fik beskeden, men lige lidt hjalp det. Ak og ve. Men det er jo så kort tid endnu, og så må jeg tage mig en lur om dagen i stedet.
På lørdag spiller Jon fandango i Odense for sidste gang i denne omgang, og derefter har han fri helt indtil september! FIRE-EN-HALV MÅNED!!
Vores lille firkløver får hele sommeren til intensivt at hygge, nyde, fucke up, sove, grynte og hvad vi nu ellers kan hitte på. Hvis dét ikke er priviligeret, så ved jeg ikke hvad!

Psssst …: Jeg ville stadig blive vildt glad for en stemme på mit billede i Samsungs selfie-konkurrence! Jon ønsker sig nemlig brændende den telefon, de udlodder. Jeg skal være på top 3 i aften kl. 23 for at vinde, og den er tight!
Jeg er lige nu cirka nr. 3 i køen, når man klikker ind her på Samsungs facebook. Find mit billede og tryk på hjertet! Så bliver jeg (og Jon) glaaaad … 🙂

Bonusinfo: I dag fylder jeg 32 1/2, OG det er 19 år siden, jeg blev konfirmeret! ?

Og PPPS: Jeg har shoppet igen!! Og har derfor opdateret ‘KLÆDESKABET’! Klik på fanen ovenfor, hvis det skulle have interesse. ??

Dårlig humor og fede telefoner

Selfie!
Selfie!

Jeg har sovet 8 timer i nat!
Må man godt sige det, når man har seks uger gamle tvillinger?
Det virker jo lidt som om, verden bare gerne vil have, at jeg er ved at gå op i limningen på nuværende tidspunkt. Det er ligesom prisen for at få TO så lækre unger: Slapt maveskind, fedtet hår og søvnunderskud. 😉
I går aftes havde vi held til at få ungerne i seng kl. 23.30 efter sidste amning, og så skyndte jeg mig at spæne efter dem og kaste mig på langs i dynerne.
Da de (ungerne, ikke dynerne) vågnede første gang kl. 3.30, gav Jon dem traditionen tro hver en flaske, og så vågnede de først atter og var sultne klokken lidt i syv! Og da de klokken otte var spist af i bar(m)en, smed jeg dem op i sengen ved siden af Jon, og så sov vi alle sammen til kl. 9.30!
Jep, jeg lever et vaskeægte driverliv!
Bevares, der skulle måske nok lidt mere end otte timers usammenhængende søvn til, før Mamma Lange officielt kan erklæres udhvilet, men det ligner satme da noget, der ligner! Og fordi, min husbond kun arbejder om aftenen, er jeg også typen, der kan få et bad, som inkluderer hårvask! HVA’BEHA’R!! ;-D

Hey, jeg har i øvrigt ret dårlig humor. Altså, jeg synes selvsagt, den er fremragende, men når jeg bliver presset på emnet, så KAN jeg godt se, at den har visse ligheder med mange midaldrende menneskers …
Eksempelvis lavede jeg i efteråret et storstilet lobbyarbejde for at få billetter til premieren på ‘Finn &amp: Jette: Musik & Fis 2’ i Falkonersalen. Og da det endelig lykkedes, var den eneste, jeg kunne overtale til at tage med, min svigermor. Hun er så gudskelov en prægtig dame og aldrig mit sidstevalg, men alligevel. Desuden er jeg pjattet med Ørkenens Sønner, og jeg savner virkelig Schulstad-reklamerne med Niels Olsen som faren.

Hvor om alting er satte Jon og jeg os i går aftes til at se DR3s dokumentar om Christopher, og jeg skreg af grin hver femte minut over deres intro (Kender I det, når den samme morsomhed dukker op i hovedet på én flere gange efter, den er fortalt, og man bare MÅ le igen? Jeg kalder fænomenet ‘ekko-grin’ …)
I introen hører man nemlig Christopher sige ‘Jeg kan huske, at jeg som 15-årig sad i min forældres badekar og tænkte: ‘Det er det her, jeg vil!”
Jeg synes, det er en kende uambitiøst, at en dreng med et så åbenlyst talent for at synge, kun drømmer om at tilbringe sit liv i et badekar …!
… Jeg sagde jo, jeg har dårlig humor.
Den vits græd jeg af grin over hele aftenen i går til min mands store fortrydelse.

Forresten har jeg lovet at gøre jer opmærksom på en konkurrence.
Jon er den syge Samsung-fan, han har en Galaxy Note 3 og bliver kaldet ‘pointtavlen’ på teatret, fordi skærmen er ret stor og dermed perfekt at se fodbold på i kulissen.
Han vil sygt gerne have den nye S5, men det er altså over budgettet herhjemme i storfamilien, så jeg har også fået ham til at deltage i den her konkurrence.
Den går i alt sin enkelhed ud på, at man tager et ’selfie’ og uploader det her på Samsungs facebook. Så står man i en virtuel kø til den nye telefon.
Man rykker frem i køen ved at få ‘likes’, og de tre, der på onsdag har flest ‘likes’, vinder en Samsung Galaxy S5! Én hver, altså … De skal ikke deles om den.
Hvis I ikke selv gider have en splinterny, herresej mobilos, kan I da bare stemme på mig eller Jon i stedet! 😉
Jeg er lige nu cirka nr. 12 i køen, når man klikker ind her på Samsungs facebook. STEM-STEM-STEM!!

Smart i en fart

Ham har jeg lavet! :-D
Ham har jeg lavet! 😀

Hey, jeg er altså ikke pikke-positiv sådan HELE tiden. Ikke 24 timer i døgnet. Synes lige, jeg ville nævne det, da jeg har høstet en del ros i kommentarfeltet her på bloggen for min positivitet. (Og tak for den, i øvrigt!) 🙂
Jeg er nødt til at indrømme, at jeg også kan være lidt af en goddamn gnaven og grumpy gyllespræder, når jeg er i dårligt humør. (Det sker heldigvis ikke så ofte, og det går ret hurtigt over).
Når nogen, jeg møder ude i verden, pisser mig af, har jeg det med at blive sarkastisk. Enten direkte til dem, jeg synes, er strenge, eller efterfølgende til Jon i retrospekt. I ved, hvor man sidder og gennemgår alle de ting, man SKULLE have sagt.
Eksempel:
Da jeg var cirka 20 uger henne med Prop og Berta (Sorry, Hugo!), skulle jeg være med til et møde med en kommende annoncør på ELLE.
Vi var to fra ELLE og tre fremmede udefrakommende fra denne unavngivne annoncørs kontor. Den ene af disse gæster var også gravid, så min kollega præsenterede os med ordene: ‘Ja, I har jo lidt til fælles!’
Jeg smilede og spurgte til udløbsdatoen på den anden dames maveindhold, hvortil hun svarede, at hun ville gå på barsel den følgende onsdag. Hun fortalte, at hun havde en pige i forvejen og nu ventede en dreng, og jeg kvidrede noget i retning af: ‘Én af hver? Hvor aldeles henrivende!’
Hun gengældte spørgsmålet, og da hun undrede sig over bugens fremskredne størrelse, svarede jeg med julelys i øjnene, at vi skulle have tvillinger!

Kvindens øjenbryn skød i vejret, og hun svarede ganske uden at kny: ‘HOLD da op, det kunne jeg godt nok ikke tænke mig! Når man har et barn i forvejen, ved man jo hvor hårdt, det er, så da vil man nok gerne holde sig fra den slags!’
Jeg svarede, at nu var det for det første ikke noget, vi som sådan havde valgt. (Gud kom ikke med et særligt afkrydsningskema til lige præcis os, hvor vi kunne vælge 1, X eller 2). Men når man brændende ønsker ét barn og for at vide, at man i sin iver har produceret TO raske, fine fostre, så beder man altså ikke om en ny plade.

Jeg sad og småskummede under hele mødet, og straks derefter ringede jeg til Jon og sagde alle de ting, jeg ville ønske, jeg havde sagt i situationen.
Så som: ‘Ja?! Siger du det, moster!? Nåh, men jeg kunne da heller ikke tænke mig den der næse, skæbnen har tildelt dig!! Men det er jeg da bare for høflig til at indlede et møde med!’
Eller: ‘Nej, du virker heller ikke som typen, der ville kunne klare det. Du må jo bare lukke øjnene og krydse fingre på vegne af den søn, du har i maven! Dig? Med TO børn!? Puuuuha…’

Det er nok meget godt, at jeg som oftest ikke er rap nok i replikken i den egentlige situation, så Jon bare kan grine af mig senere i stedet. Men en dag i kantinen på Aller var jeg faktisk lidt for smart i en fart, det var ikke engang fordi, jeg var pissed. Da var jeg bare kæk, og jeg har skammet mig lidt siden…
Der var chokolade-mousse til dessert den dag, og jeg og vores modepraktikant, Benedikte, ankom til skålen samtidig med Anders fra IT blot for at opdage, at den næsten var tom. Anders smiler venligt og siger: ‘Er det i orden, at man slikker skålen?’
Og Gud nåde og trøste mig, om ikke jeg hører min egen stemme svare: ‘Anders, hun hedder altså Benedikte!’
Hvor upassende er det lige?! For fanden, MM! Du er langt over 30 år!

Anyway …
Jeg er ikke altid über-positiv og overskudsagtig. Jeg har allerede formået at tude over manglende nattesøvn et par gange, og jeg har også været aldeles urimelig og lunteløs, når det er kommet over mig. Selvfølgelig! Sådan er vi jo, alle sammen!

Men jeg prøver nu altid at få det bedste ud af de fleste situationer. Nu, hvor vi har tvillinger på 6. uge, og folk spørger, om det ikke er hårdt, er jeg begyndt at sige, at andre mennesker, som får to børn af to omgange, jo mister dobbelt så mange nætter som os. Vi skal kun balladen med søvnløse nætter, ømme brystvorter, gylp på tøjet og lort i skoene (don’t ask) igennem én gang her i livet. Og når nu én unge har kastet op på ens silketrøje, kan man lige så godt lade én mere gøre det også. Og når man har skiftet én ble, gør det altså ikke den store forskel, om der skal skiftes én til bagefter.

Be' om to styks, tak!
Be’ om to styks, tak!

Og I, der har børn. Kan I huske, da I havde født poden og i sekunderne efter lå og havde den syge optur over, hvor vildt smuk, jeres baby var? Den der kæmpe surprise, det var, da ungen omsider fandt vej ud, og I endelig kunne tælle fingre, tæer og beundre hårpragt?
Da jeg havde født min første baby og havde set hende og nydt hende, fik jeg satme lov at gøre det igen! Jeg fik den samme oplevelse, den samme overraskelse, den samme mirakel-oplevelse TO GANGE på en halv time. Imagine that!
Og sådan bliver det også med det første smil, det første grin, den første tand og alt det andet.
Nej, det er sgu ikke hårdt, når man først har lavet matematikken i det. ??

 

Pssst…: Jeg har shoppet i dag. Læs mere i KLÆDESKABET ved at klikke på fanen herover.