METTE MARIE LEI LANGE

Fra Mols til Skagen … Og så til Kjøwenhavn!

20140727-100721-36441509.jpgJeg kan huske følelsen af at sidde på bagsædet af vores små-antikke Mitsubishi Lancer stationcar, da jeg som barn var på dansk campingferie med mine forældre, når de begejstrede pegede ud i regnen og med overgearede stemmer småskreg: “Seeee, er her ikke smukt!”
Nu boede vi jo i forvejen seriøst langt ude på landet i Mommark, så jeg ville nok egentlig hellere have set skyskrabere, smog, beskidte hjemløse og dobbeltdækkere og havde morderligt svært ved at sætte pris på hede, klitter og assorterede typer af grantræer.

Altså MÅ jeg være blevet voksen, for hvor kan jeg dog nu se det smukke i det helt særlige skagenske lys og den jyske flora i al sin beigefarvede herlighed.
Vi boede på Hjorths Hotels nabohotel Kokholms Hotel – ja, de kører noget kombi der. Og det hele var enkelt, oldschool og lækkert på den måde, der ville blive røvsnobbet, hvis det lå i Tisvilde, men som virker autentisk og fantastisk, fordi personalet taler jysk.

Efter en familielur i dobbeltsengen (en af mine yndlingsting ved at have fået unger!), drog vi af Skagen til og lod os sammenklemme i transportmidlet ‘Sandormen’ sammen med øvrige store dele af Familien Danmark, til den lille vogn med de hermetisk lukkede vinduer havde samme temperatur som Amin Jensens armhule på denne lune sommerdag, og blev således fragtet op i toppen af Danmark.
Grenen kunne det, den skulle, og bagefter tog vi ned på havnen i Skagen på jagt efter krabbeklør. En bloglæser, Katja, havde i kommentarfeltet foreslået sin egen arbejdsplads, Skagen Fiskerestaurant, og GUD, hvor er jeg glad for det! Vi fik et kæmpe-fad med KRABBEKLØR (jeg er nødt til at bruge versaler, for de var virkeligt store!), og vi åd som havde vi ingen skam, mens Bøffen og Baben chillede i vognen.
Da de havde fået en flaske, smed vi dem ind i Ford’en og kørte ned på stranden i Kandestederne for at se solnedgangen. Man kunne køre bilen helt ud på stranden, og netop som showet gik i gang, begyndte det at regne. Himlen blev lilla, vandet irgrønt og solen var guldfarvet. Hvis nogen havde gengivet den udsigt i et maleri, ville jeg havde bedt dem skrue ned for 80’er-stemningen. På den virkeligt gode måde!

Lørdag ankom vi efter en morgen-Vesterhavs-dukkert tillagt en dejlig lun biltur til vort hjem på Vestergade, og så snart Jon havde koblet ungerne til godnat-flasken, strøg jeg over i Tivoli sammen med min Pap for at nyde TamTam-revyen, som Christiane havde inviteret mig ind og se.
Jeg ville ønske, jeg kunne anbefale jer at følge mit eksempel, men det var desværre sidste spilleaften (med mindre man bor i Århus, hvor de spiller snart, har jeg hørt!)
Jeg er altså født i det forkerte årti, for jeg morede mig bedre end alle de fremmødte pensionister tilsammen. Jeg forsøgte flere gange i ren iver at starte en klappe-i-takt-stemning, men jeg blev ikke bakket op af andre end min søster.

20140727-101024-36624978.jpgShowet var genialt og alt for kort, og da vi havde sagt tak for underholdning i garderoben, gav Pap en tur i Dæmonen, hvorefter jeg listede over Rådhuspladsen, snoede mig udenom horderne af sommer-stive teenagere og puttede mig ind til Jon i sofaen.

Lidt om morskab

20140725-084040-31240709.jpgDet er længe siden, jeg indså, at jeg har en lidt små-oldschool humor. På den front har jeg helt utroligt meget til fælles med min far og landets øvrige pensionister.
Jeg er typen, der fyrer en plathed af a la ‘Det sagde hun også i går’ under aftensmaden for derefter at føre glasset til munden og gemme mig bag det, mens jeg laver stoneface og med alt for ivrigt blik scanner lokalet for en optrukket mundvig eller et anerkendende smil. Og ofte forgæves.
Tit bliver det bare til et smil af den mere overbærende art.

Jeg har siden folkeskolen haft et far-crush på Niels Olsen, og jeg savner sådan Schulstad-reklamerne, hvor han spillede det lune familieoverhoved med de hyggelige punchlines.
Da jeg var 9 år, så jeg Finn Nørbygaard og Jette Torps fantastiske show ‘Musik & Fis’, som jeg ejede på VHS, indtil det blev til bredspolet båndsalat, og i 1990 sendte jeg mit livs eneste fanbrev til Jette Torp, som kvitterede med et brev og et signeret billede af sig selv. Det billede blev sat i skifteramme og hængt op på min hessianbeklædte væg på værelset i Mommark midt imellem et postkort med et sort/hvid-billede af en veltrænet mand i bar overkrop, som fremstrakte en rose, som var billedets seneste farvede element, og en midtersideplakat fra MIXX af Jason Priestley.
I efteråret, mens jeg stadig bar ungerne som ekstra polstring, mødte jeg med stor entusiasme og høj forventning op i Falkonersalen, da ‘Musik & Fis 2’ blev sat op, og jeg sværger, at jeg næsten græd i en blanding af nostalgi og latter under hele showet, og jeg håber sådan, de laver en 3’er.
Og don’t get me started på Ørkenens Sønner! ??

I går modtog jeg verdens bedste SMS fra en veninde, som er med i revyen ‘Tam Tam’ i Tivoli. Hun delte med mig, at hun lå inde med to billetter til forestillingens sidste spilleaften i morgen, lørdag, kl. 19.30, og de ville blive mine, hvis jeg ville det. Og det vil jeg!
Så i morgen, mens Jon putter ungerne i deres egen seng efter hjemkomsten fra Skagen, smutter jeg de 200 meter over til Tivolis farverige verden og lader mig underholde af Christiane, Szhirley, Søs Egelind, NIELS OLSEN og alle de andre! Kæft, hvor bliver man forkælet nogle gange.

Trætte øjne med nyfarvede bryn!

20140724-200904-72544366.jpgImens og efter brynfarveri! ?
Kæft, hvor har jeg stive knapper over vejret i disse dage! (I realiteten er mine babser varme og bløde og meget lidt struttende, but you get the picture…)

Dog har jeg aldrig brugt så få stunder i solen på dage med sol, som jeg gør denne sommer, da krapylerne jo ikke de er store tanning-entusiaster endnu, og de dage, hvor de bare lå på skjoldet og underholdt sig selv eller snorkende dagene bort er lykkeligt glemt.
De sover 10-12 timer hver nat, hvilket er sindssygt fedt, men den luksus bytter de så med en forventning om konstant underholdning i revy-dimensioner i dagtimerne. Jeg er bange for, at vi har overstimuleret de små baryler bare en anelse… Når Jon om to uger rejser til Sverige på filmoptagelser, står mor her altså tilbage med to små skravl med høje stemmer og en vane for to voksne mod to børn ‘round the clock.

Der er jo i øvrigt ingen regler uden undtagelser, så i nat vågnede Hugo klokken 2, og så brugte han den gode del af resten af natten på at øve sin falset-røst. Han var egentlig ikke utilfreds, han har blot opdaget øverste del af sit register, og det fik han sgu lige lyst til at prale med.
Så i dag har Jon og jeg siddet i skyggen af vores grønne strandtelt og kanøflet ham og søster og med tunge øjne set til, mens resten af familien kastede sig i bølgen blå.
Varmen slog dem dog ud (ungerne, that is) i en times tid midt på eftermiddagen, så vi fik mulighed for at fange krabber og svømme lidt om kap.

Her til eftermiddag har min søster farvet mine bryn, som vist er blevet lige lidt for mørke, men what the hell, Cara Delevingne har ikke levet forgæves, og lige nu er min far igang med at grille en kylling i Weberen, så jeg er en happy camper!

I aften går jeg tidligt i seng, og i morgen går turen til Kandestederne, hvor vi sgu havde held med at finde et værelse på et Kokholms Hotel, som min far varmt har anbefalet. Så jeg satser på at bruge aftenen i morgen på at spise krabbekløer et sted i Skagen, helt veludhvilet med sovende babysæt i barnevognen og lækker husbond overfor mig! ?

Date night og mærkedage

20140723-235030-85830408.jpgI går var det fem måneder siden, at mit kæmpe-korpus kapitulerede og tilvejebragte de to mini-mennesker, som siden har optaget størstedelen af min tid.
Fem måneder!! Jeg kan ikke finde ud af, om det er vildt langt eller vildt kort tid, men den tid er i hvert fald gået, mens ungerne er blevet smukkere, sjovere og sejere, og jeg er blevet klogere, større og mindre på én gang.

I går fik Hugo og Berta deres aftensmad serveret klokken syv, og da begge sov som Amalie i samfundsfag en time senere, hoppede Prinsgemalen og jeg i Ford’en og drønede til Ebeltoft, mens min familie holdt vagt over Bugaboo’en.
Vi fik en lækker middag i endnu mere lækre omgivelser på Restaurant Smag, hvor vi sad i deres sindssygt frodige gårdhave.

Ebeltoft er jo gårdhavernes by, har jeg opdaget! Selv bundtmagere, foto-butikker og garnforretninger har de sødeste gårdhaver hægtet bagpå, proppet med stokroser, bindingsværk og lutter idyl.
Eneste minus: Jeg havde iført mig mine gyldne By Malene Birger-stiletter på denne vores første date i FEM måneder, men det kræver knagme sin dame at se elegant ud på brosten i hæle. Og sådan en dame er jeg ikke, så jeg måtte smide guldskoene og fik sorte fødder til gengæld.

Vi sluttede aftenen af med at knipse billeder af Fregatten, jeg fik en slikkepind mere fra Mols Bolcher, og så var vi retur hos snorkende yngel klokken 23. Ekspres-romantik! Jeg kan sådan grave det!

On another note!
I dag fylder Twinpeaks.dk faktisk seks måneder. Jep, jeg skrev mit første indlæg som lavstammet højgravid en måned før krapylernes fødsel! Jeg kan huske, at jeg sad på en køkkenstol i tre timer, mens jeg riggede bloggen til, og mit bækken blev så gennembanket af det, at jeg efterfølgende måtte søge liggende leje i to dage…
Siden da er det blevet til lidt over 950.000 sidevisninger, 148 (amme)indlæg og (fucking) 3.097 kommentarer!
You guys blow my mind, altså! Og så ELSKER jeg, at I er så mange, der tagger mig i jeres lun-skumfidus-billeder på Instagram derude, bliv endelig ved! ?
Tusind, tusind tak for, at I gider læse med, når jeg sådan hælder vand ud af ørene, det er så latterligt dejligt! Jeg læser alle kommentarer, selvom jeg ikke når at svare, og jeg er så taknemmelig over, at I har lyst til at dele jeres tid med mig.
Jeres gode karma smitter! Jeg er selv blevet bedre til at give fremmede folk komplimenter, og når nogle dage godt kan starte lidt skævt, når man er sådan lidt baby-baldret, så kan det som oftest reddes hjem af at læse jeres grineren, søde ord eller se på bløde fiduser med sprød skorpe! ?

Nu vil jeg slikke det sidste Mols-sol, inden turen i morgen går videre – vi ved endnu ikke, om den går til Skagen eller København, for de skagenske overnatningsmuligheder er tilsyneladende mere overrendte end Jerusalems, dengang verdens skulle skrives i mandtal.

Med ønsket om varmefri, masser af faktor 30, solskin og høj livskvalitet! ??

DAGENS TIP:
Næste gang, I bruger balsam i håret, brug da det sidste, der sidder tilbage på hænderne, til at smøre på pusselankerne, når der skal shaves legs! Det giver de glatteste ben i byen!
Jeg anbefaler i øvrigt altid den grønne fra Davines. ?

Stokroser, fiskefilet og Molscher

20140722-182156-66116350.jpg
Okay, hvor er Ebeltoft dog en fin by!
I dag fik Jon og jeg lidt ø-kuller i sommerhuset herude i Mols Bjerge, så vi proppede barylerne i Ford’en og tøffede ind til Ebeltoft for at spise noget frokost.
Nu er jeg ganske vist også sygt billigt til salg for bindingsværk og stokroser, så man skal ikke være nogen lektor i matematik (hvis man da kender Ebeltoft) for at regne ud, at jeg blev ramt i knæhaserne og sendt i sænk hurtigere, end en Louboutin-butik bliver tømt på første udsalgsdag.
Vi gik en tur ned ad det, jeg gætter på er gågaden, og jeg regnede med at løbe tør for oldschool byggestil ret hurtigt, men de fintkalkede huse med de småsprossede vinduer blev bare ved!
Vi løftede Bugaboo’en op ad trappen på en restaurant ved navn ‘Mellem Jyder’ (det kunne jeg sgu ikke stå for). Her kom vi til at dele bord med et par, som var bedsteforældre til tvillinger, så vi fandt en del fælles interesser at tale om.
Til frokost spiste vi os igennem hver vor udmærkede og panerede rødspættefilet, som blev vores for bare 59 kr. pr. styk! Den var ikke gået i København.
Jeg havde mit hjerte sat på en portion pandekager med is, men da fiskene var sat til livs, vågnede ungerne og delte deres utilfredshed med at være hensat til at ligge dér på skjoldet, så vi talte vores velsignelser og satte kurs mod bilen. Gåturen over de mange brosten lullede imidlertid søvnen frem igen, så jeg nåede lige at købe fem frisklavede slikkepinde til blot en femmer stykket hos Mols Bolscher. Som jeg i øvrigt mener burde hedde ‘Molscher’!
I aften står den på lammekølle på grill i selskab med resten af selskabet her i sommerhuset, som består af min far og hans kone, min søster og min papsøster. Som slet og ret går under tilnavnet ‘Pap’.
I morgen har vi tænkt os, Jon og jeg, that is, at tage ind til Ebeltoft og spise en middag, når krapylerne er faldet i søvn kl. 20, mens mit bagland holder vagt.
Jeg fornemmer jo på min Instagram, at nogle af bloggens læsere har til huse på disse kanter, så måske nogen har et forslag til, hvor det kunne gå for sig?
Det må godt være sådan lidt lækkert. Det er ikke så tit, vi forlader ungerne begge to på samme tid, så den skal også have, hvad den kan trække, de par timer. Tips modtages med kyshånd! ?