METTE MARIE LEI LANGE

Ego-MM, flæskesteg og lak med sok i

Det startede så godt!
Det startede så godt!

I går var dagen, hvor jeg for første gang nogensinde valgte at forlade mine to små, forsvarsløse børn kun for at gøre noget for min egen skyld.
Helt egoistisk havde jeg booket en tid til en times fodbehandling hos Sahar hos Palma Salon & Spa, og da vi bor ti minutter derfra i rask trav, ville ungernes køleskab med andre ord være lukket i omkring halvanden time. (Jeg mangler seriøst en cykel!)
Jon var udstyret til tænderne med sukkeflasker, for selvom krapylerne selvsagt nemt kan klare sig uden mad i halvanden time, kræver det jo, at amninger forud herfor er timet, og den luksus tillod de mig naturligvis ikke på denne tirsdag. Små (latterligt nuttede!) bæster …
Så Jon var klar med panikflasker i fald, de ikke kunne holde sig til min hjemvenden.
Sahar fra Palma Spa, som sidst så mig ugen før ungernes exit for to måneder siden, da jeg vejede 22 kilo mere og havde hævede hobbitfødder i størrelse 41, kunne nærmest ikke kende mine nu i sammenligning magre KZ-udseende fussetæer, som dog stadig ikke helt er skrumpet til den vanlige 37. (Kom så! Mine Louboutins savner mig!)
Og til spørgsmålet, om det ikke var vildt underligt at være væk fra ungerne, må jeg svare: Nej, det var det ikke.
At efterlade dem hos deres yderst kapable (og i mine øjne i øvrigt fantastisk velskabte, ikke at det har noget med sagen at gøre) far i en time, føltes altså ikke forkert. Nærmere tværtimod! Hvor er det dog smart indrettet, at naturen har sørget for, at man som udgangspunkt skal være to på holdet for at børn, så man nu og da kan tørre den af på hinanden.

Voksenrøde negle tilsat sokker fra H&M. Crap!
Voksenrøde negle tilsat sokker fra H&M. Crap!

Jon og jeg var i SMS-korrespondance undervejs, og rapporten lød, at ungerne sov sødeligt, mens jeg sad indhyldet i puder, drak teog blev nusset om. Indtil Sahar nåede til at lakere mine tånegle med den flotteste voksen-rød.
SÅ kom beskeden om, at Berta var vågnet med en glubsk sult. Og nu, da jeg var så tæt på at kunne nå at amme selv og undgå den flaske besluttede jeg mig for at gribe chancen og spurte hjem!
Så jeg tog sokker og sko på og drønede op ad Strøget så hurtigt, som jeg ikke har løbet, siden Netto sidst havde choktilbud på chokolade-skildpadder.
Og jeg nåede Vestergade, inden Berta opdagede, at selv ikke de mest økologiske natursutter afgiver føde uanset, hvor meget gas, man giver den, og alle var glade.
Lige med undtagelse af min pedicure, som altså i kampens hede måtte lade livet under mine tigerstribede bomuldssokker. Meeeen så har jeg undskyldningen for at booke en ny tid …

Til aftensmad lavede jeg flæskesteg! Fandme ja. Det er første gang i omkring et halvt år, at jeg melder mig på madholdet herhjemme, og Jon var taknemmelig for at slippe for tjansen for once, selvom sværen ikke blev helt sprød over det hele.
Som jeg skriver dette indlæg her fra den syrenfarvede satan, som udfør foderbrættet med poderne koblet til attributterne, konstaterer jeg tilfreds og med en vis lettelse, at jeg allerede har sovet fire gange mere, end jeg gjorde i går nat, og jeg skal oven i løbet i seng igen om lidt.
Og selvom det fede ved det barnløse liv var at kunne sove hele natten i streg, kan jeg nogle nætter godt varme mig ret gevaldigt ved den helt rolige og stille hyggestund, jeg, Hugo og Berta har dér midt i mørket.

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Søvnløshed, store smil og Daim-islagkage

Okay, ny rekord! I den lave ende…
Jeg har sovet en time i nat. Seriouso! Én time!
Pygmæerne spiste ikke synkront inden sengetid, Hugo talte for vildt i søvne hele natten, og jeg fik besøg af mit gamle natbekendtskab, søvnløshed, som gjorde, at da jeg endelig

Det er så mig ...
Det er så mig …

havde mulighed for at sove, kunne jeg ikke andet end høre musiknumre (i nat var det titelmelodien til børnetimen ‘Hulubulu, Lotte, hvor er du henne’) for mit inde øre og konstant tælle ‘Hvis jeg falder i søvn LIGE NU, kan jeg nå at sove fem kvarter inden næste madning”. Og Ole Lukøje tænder sgu ikke rigtigt på stress …

Oh, well, i går tog jeg mig en to timer lang eftermiddagslur med sofaen på ryggen og begge banditter på maven, og det var latterligt hyggeligt, så det gør vi da bare igen. To gange, måske …

Men fuck nu alt det der kedelige noget et øjeblik, for gæt, hvad der skete i weekenden?
Berta smilede for første gang! I går tog fanden ved hende, og så udviklede hun sig til at blive en regulær grinebider! Som en lillebitte kærlighedskanon skød hun salver af sjask-charmerende og komplet tandløse smil i hovedet på sin far og mig, og hun ramte bullseye hver gang.
Det er nok til at tilgive alle de sherifstjerner, hun har givet mine arme babser de seneste 51 dage.
Og tjek det lige: Fordi jeg har fået mine arvinger sætvis, har jeg nu set et første smil OG har et til gode! #win

I går gik hele familien Lei Lange i Tivoli, spiste frokost på Waggamamma og tog en tur på Galopbanen. Man KAN ikke gå i Tivoli uden at prøve Galopbanen!
På Waggamamma mødte vi (What are the odds? En regnvåd mandag eftermiddag i Tivoli!) én af Jons gode venner og hans 3-årige søn, og vi blev begge to helt småbørns-skruk! Som i: Mand, hvor bliver det også fedt, når Hugo og Berta bliver så store, at de kan og mener ting! Og foreslår at skyde forbipasserende og have candyfloss til frokost!

Apropos ingenting:
Jeg vil anbefale jer allesammen at bruge påsken på at lave en Daim-islagkage!
Jeg spiste i går sidste rest af den, min veninde, Tine, havde lavet til mig, og den smager så godt, at det føles som om, at en lillebitte mand tegner blomster og spiller klassisk musik i ens mavesæk. ??
Nu har jeg googlet opskriften, og det ser tilsyneladende både nemt og herre-billigt ud! Hvis nogle af jer følger mit råd, så læg lige et billede ud på Instagram af resultatet og tag mig i det! Jeg vil sgu se med! ?

I øvrigt er jeg næsten færdig med at sammensætte gaven i min næste konkurrence. MAYN, det bliver godt!

Søndag med burger og overskud

MMHugoJeg undskylder på forhånd overfor de, der er tømmermænds-ramte.
Det er nok ikke helt fair at være sygt happy og overskudsagtig på en søndag. Men det er jeg!
Jon havde sidste forestilling på Odense Teater i går, så de næste 4,5 måned, står den på familiehygge og baby-bootcamp! Solen skinner, og jeg freaking ELSKER det!
I de sidste par måneder af min graviditet, kunne jeg af en eller anden grund ikke holde bøffer og burgere ud. I know, right?! Mega-weird!
Men så snart, ungerne var poppet, vendte lysten tilbaws!

Den dag, vi ved en tidlig scanning opdagede, at vores kærlighedsbarn havde taget en ven med i vommen, spiste vi frokost på Cock’s & Cows på Gammel Strand, og det gjorde vi så igen i dag – blot denne gang med ungerne udvortes. Og til dessert skyllede jeg en ekstra-tyk chokolade-milkshake ned i et sug. Jøb!
Under hele frokosten sad Jon og så en fodboldkamp på sin mobil, mens jeg bare chillede med ungerne sovende på mit liv på skift.

Jeg elsker folk (navnligt kvinder), der ammer offentligt og FORSTÅR vitterligt ikke, at det kan støde nogen!
Men når det så er sagt, så har jeg aldrig selv haft lyst til at hive babsen frem in public.
Så da ungerne vågnede med en mini-sult, fik de hver en kvart flaske, så vi kunne nå hjem i god ro og orden uden mellemfornøjede minier. Og som billedet viser, så har de, der mener, at mænd ikke kan multitaske, aldrig set en tvillingefar bette på en fodboldkamp! ?

Hugo og Berta er i dag 7 uger gamle. HVER! Det må jo betyde, at vi i alt har 14 uger børn … Og jeg har stadig ikke helt forstået det!JonBerta
Men jeg elsker det, og jeg glæder mig åndssvagt meget til de næste par måneder, hvor vi skal chille, sove længe, øve os på ting, på Danmarks-turné med krapylerne og vise dem frem fra Mols til Skagen samt have dem døbt på vores bryllupsdag.

Nåh, men jeg ville ikke noget særligt i dag. Bare dele mit gode humør.
Masser af god søndags-slapper-karma til jer derude!

PS: Jeg gad godt lave en konkurrence på sitet igen. I hjalp mig med at vinde Samsung-telefonen til Jon, så jeg vil gerne gengælde tjenesten.
Derfor vil jeg gerne vide: Hvad kunne I godt tænke jer at vinde?

??

Tivoli og teeny-tiny temperamenter

68bff864c17e11e390690002c99ca9d0_8Hvor ville verden på mange måder være et sjovere sted at være, hvis man som voksen beholdt den fuldstændige og totale mangel på selvcensur og rationale, som små børn har. Det ville på den anden side nok også være svært at få en del gennemført sådan set fra et socialt perspektiv.
Men det, der er så befriende og underholdende, er den der fuldkomne mangel på eftertanke. Mine unger kan falde i en dyb søvn ét sekund efter, at de har haft mavepine. Hvis mavepinen stopper, så sover de bare! Eller får øje på noget og glemmer alt andet.
Ikke noget med at ligge og tænke over, at det var da også ubehageligt, og nu er det også tredje gang i denne uge, og hvad putter de egentlig i kødsovs dernede hos Den Sorte Gryde …
Nej, de går direkte fra ‘Av, for satan! Hvad fanden er dét nu?! Så HJÆLP mig dog, kvindemenneske!!??’ til ‘Heeeeeey, sollys! Niiiice….’

Desuden går både Hugo og Berta seriØST all in, når de skal “på toilettet”. De presser og trykker, til de er skeløjede og gasblå i hovederne, og til vores store morskab (undtagen om natten), akkompagneres udtrykkene gerne af lyd. De slår såmænd bare stemmelæberne til, og så kan det lyde som alt fra en flok vrede fårekyllinger til når de, der helt sikkert IKKE går videre i X-faktor, varmer op til at skulle synge.

Desuden har de en meget kort hukommelse, og deres teeny-tiny følelser stikker vist ikke så dybt endnu. I går sad Berta i sin Nomi-stol ved bordet, mens vi andre spiste morgenmad, og så fik hun hikke. Midt i den hikke blev hun træt af at sidde i stolen og gav sig til at brokke sig højlydt. Lige indtil næste hik. Efter dét havde hun komplet glemt, hvor hun kom fra og faldt i søvn.

I går havde jeg i øvrigt ungerne med i Tivoli! Jeg ELSKER Tivoli, og jeg har altid haft årskort dertil.
Der er ikke noget bedre end lige at gå igennem Tivoli på vej hjem fra arbejde og bruge en halv time på at spise en softice, mens man ser på springvandet lige bag Plænen. Det kan redde enhver dårlig dag. (Ellers skal man altid bare spise en softice mere).

I går var ungerne og jeg i Tivoli med Nina og Kopierne. Omend det lyder som en halvringe dansktop-gruppe fra 80’erne, dækker Facebook-20140412-114821den betegnelse over min frelse: Min veninde, Nina og hendes to enæggede unger.
Nina fik tvillinger 5 uger før mig, så hver gang, jeg panikker over noget, ringer jeg til hende, og så har hun prøvet det. Oven i det er hun børnelæge. Og hendes mor er børnepsykolog. Hun er ganske enkelt verdens bedste livline.
Og hvis I tror, ovennævnte kvalifikationer er den eneste grund til min sympati for hende, så hør engang, hvad hun bestilte i Tivolis Konditori, hvor jeg selv investerede 40 kr. i hjertevafler med softice og syltetøj.
Hun købte softice med GUF!! Det kunne jeg ikke engang finde på!? Det er da klamt! I love it!!! ?

Lidt om herskabelige snegle og natspiseri …

20140411-032637.jpg

Prøv lige at forestille dig, at du vågnede om morgenen ved, at nogen lige skubbede en hamburgerryg ind om mundvigen på dig? Eller en omgang benløse fugle?
Eller at du skulle spise tarteletter med høns i asparges otte-ti gange i døgnet …
Jeg elsker både hamburgerryg, benløse fugle og i særdeleshed tarteletter med høns i asparges. Men ikke på dén måde!
Derfor får jeg også lidt ondt af ungerne nogle gange. Fordi jeg fodrer vores mini-mennesker synkront kræver det, at når den ene vågner og er sulten, vækker vi den anden, og så er der tvungen fællesspisning. Yes, det kan være hårdt at være tvilling.
Det betyder så blandt andet, at de altså kan vågne op med en gaffel i munden (i deres tilfælde en babs), mens de lå lige så sødeligt og drømte om fødsler og stofbleer (eller hvad babyer nu ellers drømmer om) og slet ikke var i mad-mood. Og menuen er altid den samme! Aldrig juice eller kaffe – kun mælk!
Indtil nu har jeg dog ikke ligefrem modtaget klager for serveringen, og begge baryler vejer nu hver
fire kilo.

Apropos mad har vi netop haft besøg af min far og hans kone de forgangne par dage. I går fik vi kylling med brun sovs og ris, en favorit fra min barndom.
Om morgenen ville jeg forkæle de gamle med bagerbrød, så jeg gik på gaden inden morgenmaden (på en torsdag. Jeg elsker barsel!) I Lagkagehuset købte jeg seks rundstykker og en lille snegl. Det blev 86 kroner. I Emmery’s købte jeg også en snegl (skulle lige se, hvem der gør det bedst!) og 0,4 l. appelsinjuice samt 0,25 l. æblemost. Det blev så 82 kr.
Undskyld mig, men SHEISSE, hvor er det dyrt!!? Da jeg som 17-årig arbejdede i en bager, kunne man få fem rundstykker for 10 kr.! Jeg er godt klar over, at det er 15 år siden – og i Jylland, men stadig! Optrækkeri ved højlys dag, det er, hvad det er!
(Til de interesserede: Emmery’s laver den bedste snegl. Den er højere, større, lidt billigere og mere lækker.)

Men de gamle var godt tilfredse med rundstykkerne, og det er vel det mindste, man kan gøre, sådan som de lægger tøj sammen og steger hanekyllinger så langt væk hjemmefra for vores blå øjnes skyld.
Det er så skægt at se, at ikke alene har jeg lavet to børn – jeg har også lavet bedsteforældre! I går stod min kære, gamle far sgu og skiftede bleer som på samlebånd, selvom det er en kundskab, han ikke har vedligeholdt i henved 30 år. Og han dikkedikkede mit afkom så ofte, han kunne komme til det, når de ikke hang i bar(m)en. Jeg kunne godt gå hen og blive helt rørstrømsk!

I øvrigt går det ganske udmærket med de nye, natlige ammeforhold.
Dette indlæg er skrevet kl. 3 om natten fra foderbrættet, og nuvel, jeg er træt, men dog lysår fra at have lyst til at nappe min pulsåre med en tre-i-en’er.
Jon forestår stadig en flaske-feeding i de tidlige morgentimer, hvor mor hér så gennemknalder brikkerne så vederstyggeligt, at de glemmer, hvad de hed, og hvor de kom fra.

Og her til sidst: Vi vandt sgu Samsungs selfie-konkurrence! Kun på grund af jer! I er for vilde, TUSIND tak for stemmerne, Jon er ekstatisk over udsigten til den nye Samsung Galaxy S5! Han sidder bare i vinduet og spejder efter pakkeposten hele formiddagen. TAK! 😀