METTE MARIE LEI LANGE

Lidt om hamsterhjulet …

IMG_6942.JPGKÆFT, hvor jeg dog elsker at være på barsel!
Nu er Jon også startet på job igen, og når han er væk fra hjemmet, om end det oftest blot er en 4-5 timer om dagen, føles det endnu mere “rigtigt”. Jeg har taget mig selv i at redde vores og ungernes senge som noget af det første hver morgen. Det er aldrig sket tidligere! Rollen som hausfrau bekommer mig ganske vel. Selvom jeg efterhånden virkelig ikke kan kende dagene fra hinanden. Måske skulle jeg begynde at sylte her til efteråret? #not

Ungerne vågner hver morgen lige omkring klokken syv. Så lader vi dem ligge og pludre med hinanden i en ti minutters tid, før vi haler dem ind i dobbeltsengen, hvor der puttes og siges pruttelyde, indtil de får serveret morgenmad på sengen klokken otte.
Imellem klokken otte og tolv sover de en lur på en eller to timer, og jeg skal være helt ærlig at indrømme, at det sker oftere end ikke, at jeg napper den sammen med dem i førnævnte dobbeltseng. Oftest sover jeg den første del af luren med den ene unge i favnen, hvorefter jeg triller om og spooner den anden mini i sidste halvleg. Det kan sgu godt noget!

Klokken tolv spiser de frokost, og om eftermiddagen sover de (og ja, ofte jeg) endnu en lur, og så er der mad kl. 16. I det tidsrum er der også tid til en gåtur, og ja, den har tre gange i denne uge haft chokoladeovertrukne jordbær og skumfiduser på pind i kølvandet.
Herefter ligger udfordringen i at holde krapylerne vågne til klokken halv otte, hvor de får deres aftensmad, og så sover de sgu altid (7-9-13) fra klokken otte til syv næste morgen. Måske beder Hugo om hjælp til en sut ved tre-tiden, men det er så også dét.
Og sådan ser alle dagene sgu ud!

Mange er af det indtryk, at Hugo og Berta er nogle små cirkus-unger, som siden fødslen har været halet med til alt muligt, men det er faktisk ret langt fra virkeligheden. Vi har været på sommerferie, men ellers ligner dagene satme hinanden.
Siden vor hjemkomst fra Riget har jeg trillet tur med dem næsten dagligt, og da jeg er bosiddende i indre by, er dette ofte foregået på Strøget. Det har betydet, at jeg har kunne spise frokost med godtfolk på fortorvs-caféer under disse trips, men ungerne har ikke anet en skid, da de har knaldet brikker lunt og trygt i Bugaboo’en.

Da de for et par måneder siden begyndte at vågne mere op, gjorde jeg gåturene mindre og har sørget for, at de har tilbragt de fleste af deres vågne timer her på matriklen, sådan at de ikke er blevet overdynget med sanseindtryk og i ro og mag har kunne vænne sig til Jon, mig og hinanden. Når jeg har mødtes med en veninde på café eller har været til et andet arrangement udenfor hjemmet, har jeg som oftest været væk i max halvanden time, mens Jon så har passet barylerne, da jeg tror, det er sjovere for dem at ligge på et legetæppe og spille op end at sidde på en arm på en beværtning eller et andet sted.
Det føles rigtigt for os. Andre ting føles rigtigt for andre. Hip hurra for, at der er frit valg på hylderne, og at folk (og børn) er forskellige.

I dag gik vi dog linen ud og tog ungerne med til et event på Papirøen, fordi Microsoft lancerer en Surface Pro 3 samt en ny Xbox One. Jeg er fan af førstnævnte og Jon den sidste. Hvis det skulle vise sig at være noget rod, kunne vi jo bare tøffe hjem i jordhulen igen.
Vi var der i halvanden time, og krapylerne var helt oppe at køre! De spruttede af grin og smilede til alle, de kunne komme i kontakt med. Jeg tror sågar, Hugo scorede et telefonnummer på én af tøserne …

Hverdagen slanger sig af sted i al sin hast og charme, og pludselig ligger jeg altså inde med to babyer, som på lørdag er et halvt år gamle, hvilket jeg ikke rigtigt fatter en krone af. Og jeg ELSKER, at jeg bor i et land, hvor jeg kan gå på barsel i et helt år og bruge tiden på lade mig opsluge af hverdagen og ungerne og glemme forskellen på tirsdag og lørdag.
Skål for velfærdssystemet! ?

Hav en dejlig aften, folkens! Engang betød torsdag for mig aftenvagt på café Strassen efterfulgt af gin/tonics og Heineken-bajere på HipHopKontoret. I aften betyder det stearinlys på bordet, film i kassen og dyner i sofaen. Begge dele er altså quite alright! ?

Jeg ér typen, man digter om!

IMG_6895.JPGJeg er 32 år gammel. Snart 33, faktisk, jeg har fødselsdag d. 9. oktober, og jeg glæder mig som en kåd hoppe til foråret.
Jeg har gået i både folkeskole, gymnasium, på 1-årig HHX, sprogskole og universitet, og jeg har snavet store dele af den mandlige befolkning – i hvert fald indenfor Storkøbenhavn.

Da jeg gik i folkeskole, havde alle pigerne en spiralkalender fra Mayland-kalender. Man skulle helst have én af dem, der støttede et eller andet. Det var jo før iPhonen, så mit gæt er, at det var vores statussymbol.
Jeg kan huske, jeg et år havde én, der støttede kampen mod AIDS, og på bagsiden sad et kondom. Hvilket jo gav sygt meget mening for en lille dame i 6. klasse … Men sådan skulle dét åbenbart være.
I starten af skoleåret skiftedes vi så til at få hinandens kalendre med hjem og skrive små vers på siderne og ikke mindst overdekorere sin egen fødselsdag. Det kunne være liflig poesi a la ‘Nutid, datid, øltid, altid’ eller ‘Husk at leve, mens du gør det, husk at elske, mens du tør det’, og sågar humor så som ‘Love me or leave me – hey, where is everybody going?!’ Altså i bund og brund prosa omhandlende aspekter af livet, vi ingenlunde kendte til på det givne tidspunkt.

Min pointe med denne tur ned ad mindernes gade er at tegne et billede af, at jeg har levet en rum tid, efterhånden. Jeg har gået i en del skoler, digte er blevet skrevet, og der har været uendelige lejligheder til, at nogen kunne skrive et digt til mig. Altså fra bunden!
Man kunne have håbet på et venskabsdigt fra en veninde eller måske endda et romantisk kvad fra en bejler. Men i mine små 33 år er det ikke blevet til et eneste. INDTIL I GÅR!

I går var der satme bid! En bloglæser, som underskriver sig ‘Lou’, delte et digt OM MIG i kommentarsporet!
It goes a little something like this:

Fru Lange kan fange enhver med sin blog
Den rummer det hele og hendes kærlighedsflok
Danmarks bedste blogger må være næste pris
Historierne skrives på ærligste vis
Et dejligt break på den travleste dag
Tak fra mig, du er en knag

A’hva’beha’r?! Jeg er helt på røven! ?

For børnenes skyld …

IMG_6885.JPGForestil jer dette:
Man er ude at vandre med kærlighedskuldet i Bugaboo’en. Pludselig begynder det at regne, og man har ikke ungernes regndækken med. Man søger ly i den nærmeste forretning, som rent tilfældigt er Magasin, og tager elevatoren for at nå til anden sal i den henseende, at man kunne bruge tiden på at finde en passende fødselsdagsgave til sin søster.
Men elevatoren er i stykker. Den lystrer ikke. I stedet for at køre op, kører den ned. I kælderen. Til Simply Chocolate (Ikke Summerbird, som jeg fejlagtigt skrev i går), hvor man så kommer til at købe endnu én af deres sticks.
Man kunne jo ikke gå ud i regnen, vel? Det ville være skidesynd for børnene! ?

Retraction: Jeg mente PYJAMAS!

Jeg tror, jeg må skuffe nogle af jer, for jeg forstår godt, hvis I med “natdragt” forestillede jer en voksen-sparkedragt, og hvor vild ville sådan én ikke lige være med ordet “AWESOME” trykt på maven?
Jeg forestiller mig noget blød bomuld med lynlås hele vejen ned på midten og gerne i komplimentær-farver …
Jeg har da egentlig også et par stykker af den slags i forvejen, hvoraf jeg har fået den ene af Jon i 1-års kærestegave.
Og jeg så ganske genial ud i dem, da jeg var højgravid, hvis jeg må være så fri! Synes mest af alt, jeg lignede noget, man sparer penge op i.

I denne omgang har jeg nok desværre været noget uklar i min beskrivelse – der er nemlig ikke tale om nogen dragt, men snarere en pyjamas. Sættet er todelt, men ikke nødvendigvis mindre awesome af den grund.
Mange bad om et billede, og her er det så. Med vasketøj og rengøringsmidler i baggrunden. SÅ er alle glade! 😉

Godmorgen! :-)
Godmorgen! 🙂

Mandags-reportage!

Det er satme knas ...
Det er satme knas …

Min dag i dag startede med, at jeg smadrede min blush på badeværelsesgulvet. Først blev jeg ærgerlig, men ret snaps kom jeg heldigvis i tanke om, at jeg havde endnu en blush liggende i skuffen, som jeg har været ved at dø efter at tage hul på, men samtidig for nærig til at gøre det, før den anden var borte. Og det var den så nu! WIN! Således opmuntret blev dagen faktisk kun bedre.

Formiddagen tilbragte krapylerne og jeg på Vesterbro, hvor vi besøgte min gamle ven, Anders, som er indehaver af butikken LOKAL, hvorfra han sælger møbler og smykker, som han selv laver (smykkerne, altså) under navnet HandcraftedCph.
Jeg havde nemlig i al hemmelighed bestilt en halskæde til Jon, som jeg selv har været med til at designe, og jeg er sygt tilfreds med resultatet. Det blev Jon heldigvis også. Sagde han da. ?

I eftermiddag var jeg en tur i Magasin for at få skuret facaden hos Elizabeth Arden. Det er ikke til at se det, men de har deres eget lille behandlerrum inde bag disken. Seriøst! Det er 10 kvadratmeter, eller sådan noget, og der er tyst som en vinterdag i Tisvilde, når man ruller skydedøren for.
Jeg faldt i søvn under en vidunderlig ansigtsmassage og vågnede, da min underskuffe ramte brystkassen. Ømt. Så jeg gik derfra veludhvilket og shiny i hele skallen og en følelse af at have været på weekendophold.

Inden jeg drønede hjem til Jon og barylerne, skulle jeg lige købe noget modermælkserstatning, så jeg rulletrappede den ned til MAD & VIN i kælderen. Jeg ved godt, det er hundedyrt, og jeg handler normalt heller ikke hverdagsartikler der, men når Jon ikke er hjemme om aftenen, finder jeg mig tit nogle boller i karry eller noget forstoppet pasta dernede. Det føles forkælelsesagtigt og lidt som at handle ind i udlandet. Der er så pænt!
I dag var jeg som beskrevet kun ude efter NAN, som i både Rema og Netto altid koster imellem 72 og 75 kroner, så jeg var tæt på at bruge et års som optrækkeri, da jeg måtte sande, at MAD & VIN tager 105 kr. for selvsamme erstatning.

Jeg besluttede derfor at forrette min forretning andetsteds, hvilket jo betød, at jeg sparede 30 kr., som straks begyndte at brænde i lommen på mig … Derfor bestilte jeg en ‘Stick’ hos Summerbird. Jeg har overvejet det tidligere, men er af en eller anden grund ikke  kommet omkring til det. Ekspedienten var sådan en, man godt gad være veninde med, hvis det var. Fie, tror jeg, hun hed. I ved, sådan et overskudsmenneske, som elsker sit job (Who wouldn’t! Hun får sikker chokoladerabat) og gerne deler ud af sit overskud.
I det gode selskab fik jeg mig en stick med jordbær, banan, fudge, nougat og (selvfølgelig) skumfidus – overhældt med mørk chokolade og drysset med nødder, og det smagte INSANE! Jeg var nødt til at tage én med hjem til Jon, også.
(Og nej, jeg er ikke sponsoreret af hverken Magasin eller Summerbird, men de kan bare ringe, hvis det er! ?)

Desuden har jeg i dag fået en natdragt af Jon, hvor der står AWESOME med store bogstaver på maven, og det er da på en måde også meget fedt, synes jeg! ?