METTE MARIE LEI LANGE

Ude godt, hjemme bedst – og lidt om fremtiden

Krapylerne kom i baby-fængsel, mens Jon og jeg pakkede på Samsø kl. 6 i morges... ;-)
Krapylerne kom i baby-fængsel, mens Jon og jeg pakkede på Samsø kl. 6 i morges… Ikke Bertas kop te. 🙂

 

Så var vi på Samsø – nu er vi hjemme. Ude godt, men hjemme bedst.
Det er meget tydeligt at mærke på mine yndlings-unger, at de er glade for at være hjemme igen. Selvom de begge to er et miks af Jon og mig, og de blev født på Riget den samme søndag morgen med blot 28 minutter imellem sig, så er Hugo og Berta lige så forskellige fra hinanden, som en klassisk koncert er fra en klase bananer.
Hugo moser ind i folk med træsko på, han flirter med selv en lygtepæl, hvis den har lidt glimt i øjet, og han snakker højt og hele tiden, og så spiser han som et tærskeværk. Han sover uroligt om natten, men det går ham ikke på om dagen. Han er så klart halvt sin far og halvt mig.
Berta er sød og underspillet. Når folk på gaden smiler til hende, ser hun dem an længe, og så smiler hun måske, mens hun genert drejer hovedet væk. Hun sludrer ikke meget endnu og især ikke ude blandt fremmede, men når hun er herhjemme, griner hun af alting, siger som Crewbacca fra Star Wars, og hun vil helst sidde på min arm eller stå op af noget.
Den dér fine, feminine side (bortset fra det med Chewbacca …) aner jeg slet ikke, hvor hun har fundet! Det er ikke noget, vi Lei’er før har haft i slægten, og jeg har også stadig til gode at møde en bonert Lange-dame. Men jeg elsker det! Dét blandet med, at hun nu har fået lidt hår på hovedet og tilmed de fineste, buede øjenvipper, gør, at jeg er begyndt at klæde hende i kjole i ny og næ. Noget, jeg ville have forsvoret for et halvt år siden! Aaaaand I love it! 😀 Lige om lidt falder jeg sgu sikkert for hele Hello Kitty-sekten, og så smider Jon mig på porten!

Jeg skrev for et par uger siden i dette indlæg lidt om, at jeg måske spænder kæden lidt vel hårdt nogle gange. Det der med at være på barsel samtidig med, at man begynder at mærke lysten til at lave andet en modermælkserstatning og havregrød igen på et tidspunkt, kan godt være lidt forjættende, skulle jeg hilse at sige. Følelsen af nogle gange at glæde mig til en dag at kunne sætte mig ved min computer og arbejde uforstyrret i måske et par timer eller tre i træk, får min livmoder til at trække sig sammen i dårlig samvittighed. Men heldigvis er jeg (det meste af tiden) fornuftig nok til at forklare min livmoder, at der altså er nødt til at komme nogle penge i kassen, for de dér krapyler skal jo både have penalhus, flyverdragter, frugtstænger og vandfarve som tiden skrider frem. Og fru Lange skal have andre input, og det er der ikke noget galt i. Og når mine argumenter slipper op, er jeg heldigvis gift med en mand, der formår at sparke nogle gode nogen ind på midten. Når han får lov og ørenlyd.
Jon er nu hjemme om dagen, da han kun spiller teater om aftenen, så det betyder, at jeg engang imellem kan smutte ud uden unger og lave nogle helt andre ting, og det er lidt fedt! I aften var jeg til lancering hos min tidligere overbo, Christiane Vejlø, også kendt som Elektronista. Hun har lavet en clutch, som er fremstillet til den gadgetglade girl, og den har tilmed en freaking mobiloplader INDBYGGET! I LOVE IT!
Til dette fancy event så jeg robotter lavet af chokolade, og jeg mødte en sød bekendt, som mener at kunne skaffe mig et bord på et kontorfællesskab, som jeg ville komme til at dele med en masse enormt cool kvinder, som jeg ville elske at kunne sparre med, når jeg til marts gerne vil til at arbejde igen. Håbet er, at jeg kan ernære mig selv og min familie som delvist blogger, delvist bogskriver (som jeg har fortalt i dette interview, skal jeg til marts i gang med at skrive den første af to bøger, jeg har indgået aftale omkring med et forlag) og delvist freelance-skribent og måske social media manager (ja, det er sgu en titel i vore dage). Hvis jeg kunne patchworke sådan et arbejdsliv sammen, ville jeg selv kunne planlægge min arbejdstid og derved bruge mere tid sammen med krapylerne og ham, min mand med de skæve vagter, og det ville give mig det bedste af det bedste. Som bøf/bernaise og profiteroles på samme tallerken!
Man har lov at håbe! Og hvis det ikke går, er der nok noget andet, der gør. Må vi håbe. 🙂

Onsdags-hilsner fra en dame, som så småt begynder at planlægge længere end til næste fælleslur. Og øver sig i det.

 

 

Luksus vs. budget: Perlesmykker

IMG_1654.JPG
Chanel har altid været mega-vild til perler. En klassisk Chanel-perlekæde var engang noget, vi forbandt med vores bedstemødre (ikke min, men altså den generation), men nu er det jo lige så meget noget, man ser på en 17-årig fashionista – hvis hun kommer fra Nordsjælland, that is. 😉

For et par kollektioner siden lavede Karl Lagerfeld nemlig den sygeste kollektion af perlesmykker til Chanels show under modeugen. Der er nok ikke mange, der ikke husker den sindssyge perlekæde med to enorme perler eller de smukke armbånd.
Heldigvis kan mindre også gøre det. Mange af de perler, vi ser i modebilledet, er absolut ikke ægte, og highstreet-kæderne har også denne gang arbejdet enormt hurtigt!

IMG_1655.JPG
Alle smykkerne på billedet herover koster (langt) under 500 kr., og jeg ville gerne have dem alle sammen i min smykkesamling!
Jeg kan især godt lide det rå i den sidste ørering, som lægger sig op ad øret. <3
Find dem alle på boozt.com lige her.

For mere ‘Luksus vs. budget’ – klik her! 🙂

Indlægget er lavet i samarbejde med Boozt.com

Casino, (måske) ny lejlighed, Samsø og Focus

Facebook-20141123-101405

Min fine familie … <3

Jeg elsker at gå på casino! Siden vores første fælles ferie, hvor Jon og jeg camperede i Sydfrankrig i et kæmpe telt og tilbragte en aften på casinoet i Monte Carolo, har vi haft en ting med at tage på casino, når vi rejser sammen. Men vi har altid forinden aftalt præcis hvor mange penge, vi må bruge, og dem ser vi som prisen, den oplevelse koster. Ikke som et indskud, der gerne skulle resultere i et overskud. Derfor er det rent win, hvis der så endda kommer bare et par kroner ud af det. Jeg er således ikke den store gambler.
Jeg er heller ikke særligt god til at bruge mange penge på ét sted. Jeg er eminent til at klatte penge væk, dog. Jeg køber en masse små ting hele tiden, og selvom jeg i 10 år har talt om, at jeg en dag skal have en Chanel-taske, så ved jeg bare, at hvis skulle blive så rig, at jeg havde en 28-30.000 kr., jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til, ville jeg hellere have dem stående på kontoen end hængende over skulderen. I know, jeg er en ringe fashionista.

Ikke desto mindre har min mand og jeg netop budt tre af de RIGTIGT lange bananer på en lejlighed! Yes, sir! Vi har fundet noget, der kunne være ret labert og Lange-værdigt på det, de kalder Indre Østerbro.
Jeg har svært ved at tro, vi er så heldige, at sælgeren accepterer vores bud, det virker sgu for godt til at være sandt. Meeeen det sagde jeg jo også om det med at blive preggo på sin honeymoon. 😉
Så skal jeg så bare lige bruge en rum tid på at vænne mig til at se mig selv som sådan en, der bor på Østerbro. Det er det eneste område i København, jeg aldrig tidligere har beboet.

Lige nu er vi på vej til Samsø! Vi drøner stadig rundt i den fine Ford Focus, jeg har fået lov at teste i 14 dage, og den er faktisk endnu sejere end den, vi havde i sommer. Blandt andet har begge sidesepejle en lille lampe, der lyser, når der er en bil i ens blinde vinkel. Det er jeg fandme fan af! Både på motorvejen, når man skal overhale, hvor jeg altid har jumbo-noia over, om der ligger nogen lige der, hvor jeg ikke kan se, når jeg trækker ud, og når man skal svinge til højre steder, hvor der er cyklister.
Turen til Samsø går primært ud på at besøge krapylernes oldemor, som netop er fyldt 94 år. Vi skal spille spil, spise mad, gå ture og hygge, og jeg elsker, at mine unger har en oldemor! Jeg havde ikke selv vildt meget familie omkring mig, da jeg voksede op – bortset fra mine optursforældre og min lillesøster. Og Emma, vores gravhund – så jeg er pjattet med, at mine unger har både bedsteforældre, pap-bedsteforældre, bedste-mostre og sgu også en oldemor, selvom hun så bor på en ø ude midt i vandet.

Nåh, de færge-fritter spiser ikke sig selv, så jeg må ile! 😉

Krøllet MM efter rekord-lur

IMG_1577.JPG
Hvordan ser fru Lei Lange ud efter en lur på fem timer? Her har I svaret! 😀

Min mand har spillet hele to forestillinger på Gasværket i går, så aftalen er, at jeg i weekenden er den, der står op med ungerne, og da klokken blev 5.39, synes Hugo, at det måtte være dag!
Måske var han oppe at køre over, at han og søsteren i dag runder ni måneder, jeg skal ikke kunne sige det… 😉
Jon vågnede henad halv ni, og så snart han stak sit smukke, morgenkrøllede hoved ind i stuen, sprang jeg på hovedet i seng for lige at nappe en time på den anden side inden dagens familieudflugt til IKEA.
Jeg vågnede igen kl. 13.30 helt rundforvirret! Jeg er typen, der normalt sover ad helvede til, men ikke desto mindre havde jeg sovet igennem ungernes formiddagslur efterfulgt af højrøstet frokost, et besøg fra min søster, som inkluderede ringning på dørklokke og masser af larmende leg med LEGO DUPLO!
Jeg er så veludhvilet, at jeg næsten ikke kan kende mig selv! Jeg kan sågar høre stemmerne i mit hoved igen! (Hehe…)

Jeg er blevet nomineret til #mamaliv på Instagram af smukke Julie Wettergren. Jeg er normalt ikke rigtigt til den slags med på forhånd bestemt indhold derinde, men nu har jeg besluttet at prøve. Det går ud på, at jeg fem dage i træk skal poste et hverdagsbillede fra min dag med krapylerne og hver dag nominere en ny mor til at gøre det samme.
Overskudsagtige Wettergren gav mig så stafetten på et billede, hvor hun er ved at lave den syyyyygeste gingerbread-karrusel med sine unger (Se det på @juliewettergren) men jeg håber denundenlyneme, at mindre kan gøre det. Herhjemme er det faren, der står for det kunstneriske input. Jeg er mere den type mor, der introducerer dem for Rasmus Seebach-musik og sæbebobler. 😉
Men man kan følge med på min profil (@mmleilange), hvis man orker.

Med ønsket om en slap søndag med julehygge, Netflix og nutellamadder til alle og enhver! <3

PS: Tusind tak for de nice kommentarer om gårsdagens video-interview!

Hipster-alarm, brunch med dej og MM på video

Facebook-20141122-024216I dag var så dagen, hvor jeg skulle spise brunch med Kopiernes mor på det kendte Atelier Septembre i Gothersgade. Jeg havde iklædt mig mine nye læderbukser fra Six Ames i dagens anledning og nåede at ankomme et par minutter før Nina.

Jeg fik ærligt talt helt stress over straks at erfare, at begge de ansatte bag baren bar hver deres hovedbeklædning. Den unge fyr, der velsagtens var på alder med drengene i Joe & the Juice, som jeg passerede på vejen derned, netop som de var i færd med at slice appelsiner til de overraskende toner af DJ Alligators ‘Blow My Wistle, Bitch’, havde denne lørdag valgt en sort hat med hel-skygge. Den var ikke ulig dem, man ser på mændene med puddelkrøller langs ørene i det jødiske kvarter i Paris.
Hans kvindelige kollega var iført en hue, som var stylet meget a la Holger i ‘Find Holger’-bøgerne. Helt rullet op, så den sad øverst på issen som et kondom.
Desuden var der meget lidt plads på stedet, som var gennemkoldt, da rummet var småt og døren ud til verden konsekvent stod åbent. Alle de kaffe-sippende kunder var stadig iført overtøj, og jeg kunne ikke få øje på andre kulhydrater end croissanter, og jeg havde sådan lyst til en RIGTIG brunch!

Jeg synes absolut, at alle har lov at køre deres egen stil. Eller lade helt være, hvis det er dét, man foretrækker. Og hipsternes eksistensberettigelse er ingenlunde mindre end en lidt træt tvillingemors. Men lige netop denne lørdag kunne jeg ikke rigtigt overskue at være ung med de unge, så da Nina ankom, overtalte jeg hende til at tage med på café Zirup i stedet, hvor jeg véd, de har pandekager med honning og bacon.

Noget ganske andet er, at jeg er med i et par videoer på Charlotte Torpegaards youtube-profil. Hun har skrevet bogen Yummy Mummy, og nu har hun altså interviewet et nogle gravide eller nybagte ladies – og en af dem er så mig.
Jeg synes, videoen er blevet fin, men jeg er nødt til at sige, at jeg tror, de har lagt et filter ind over den. Så mælkeglat er min hud altså (desværre) ikke i virkeligheden.
Synes bare lige, det skulle siges. 😉