METTE MARIE LEI LANGE

Lidt om mit møde med Scientology

Facebook-20141015-060613Ovenfor ses jeg med én af mine afguder: Maltesers …

Jeg er og har altid været stor fortaler for, at folk må tro på lige præcis det, de vil. Det kan virkelig ikke sætte mit pis i kog, at nogle beder til den ene Gud, mens andre beder til den anden. Ligesom at jeg synes, man skal have lov at gå i seng med eller gifte sig med lige den, man har mest lyst til – forudsat at vedkommende også har lyst. Selvfølgelig. Sådan har de fleste, jeg kender, det nu også.
Når jeg som barn rejste på ferie til fjerne egne med mine forældre, turde jeg ikke gå ind i kirkerne, som min far ellers nysgerrigt inspicerede. Jeg var bange for, at “min” Gud ville blive fornærmet, hvis han så mig sådan hænge ud i de andres klubhus. Sådan har jeg det heldigvis ikke længere. Jeg hader museer, men når jeg er i udlandet – særligt i katolske lande – elsker jeg at gå ind og tænde lys i de flot dekorerede kirker og forestille mig, hvordan disse bygninger har rummet uendelige mængder af følelser fra ligeså uendelige mængder af mennesker igennem hundredevis af år.

Jeg flyttede fra Als til København i begyndelsen af 2001, og jeg har nok set meget påvirkelig ud, som jeg kom spankulerende dér på Vesterbrogade, 19 år gammel i mine reflekssko og mine Only-bukser. Jeg svarede i hvert fald et gedigent ‘Jow, tak!’, da en ung mand klædt i jakkesæt stoppede mig og inviterede mig til en gratis stress-test lige rundt om hjørnet.
Jeg var begyndt at flirte med tanken om at læse psykologi og synes da, det kunne være spændende at se, hvor meget stress, jeg sådan gik rundt med rent mentalt. Desuden var jeg ugen forinden blevet hijacked til en blindsmagning af appelsinvand på præcis samme manér, så jeg mistænkte ikke min nye bekendte for at have andre motiver end dem, han fremlagde.

Rundt om hjørnet lå der så intet mindre end en Scientology-kirke. Den unge mand forsikrede mig om, at ordet ‘kirke’ var et gammelt ord for ‘forsamlingssted’, og at der ingen religiøse undertoner var i deres forehavende.
Jeg gik med ind, satte mig ned og blev via mine fingre koblet til et elektrisk måleapperat, som viste en nål på en skive, som så fór op og ned, når jeg svarede på mandens spørgsmål. Han kom slutteligt til den konklusion, at jeg havde en del psykisk stress i bagagen, men han trøstede mig med, at den ville de godt kunne hjælpe mig af med mod et symbolsk vederlag. Inden jeg forlod etablissementet, havde jeg købt en bog af en småtyk mand ved navn L. Ron Hubbard og modtaget et girokort på små 1.000 kr., som jeg pligtskyldigt lovede at betale inden det næste møde den følgende onsdag, hvor jeg ville få fornøjelsen af at blive indviet i gruppen dér på Vesterbro.

Jeg var ny i storbyen og vel egentlig ret lettet over sådan at få serveret en stor gruppe nye venner, som man øjensynligt også kunne tale dybt med. De ville jo i hvert fald meget gerne hjælpe mig af med al min stress.
På vej hjem i bussen ringede jeg til mine forældre. Min mor tog telefonen, og da jeg fortalte hende om min indlemmelse i den her københavner-klub, begyndte hun at hikse i den anden ende, at Gurli og Børge nede i nummer 14 altså havde været nødt til at tage til Bolivia for at befri deres datter fra Scientology, og det havde hun og min far altså ikke råd til. Straks kom min far til telefonen. Han bad mig stå af bussen omgående og forklarede mig så, så godt han kunne og med bas på stemmen, at det efter hans bedste overbevisning var en rigtigt sårlig idé at melde sig ind i Scientology – han ville i hvert fald til en hver tid foreslå roning, håndhold eller måske endda en strikkeklub, hvis jeg savnede venner i storbyen. Han havde også et par historier i ærmet om folk, der var blevet manipuleret til at aflevere hele deres månedsløn til klubben, og  da ramte han en nerve, for jeg tjente helt utroligt dårligt som telefonsekretær hos KontorService og havde absolut ikke lyst til at sige farvel til mine surt tjente skejser på den måde.
Så da den venlige mand i jakkesættet ringede og rykkede for min indbetaling, fortalte jeg, at jeg havde skiftet mening. Han prøvede at overtale mig, men jeg afviste venligst. Da nogle af hans venner ringede ugen efter og ugen efter igen, endte jeg med helt panisk at skrue bissen på og true med politi, hvis de ikke holdt op med at ringe til mig. Jeg var vist bange for, at de over telefonen kunne manipulere mig til Bolivia, og den ulykke ville jeg jo ikke udsætte min arme mor for.

Det var så mit møde med Scientology! Og jeg er i øvrigt fortsat af den overbevisning, at man skal gøre, som man vil, tro på det, man tror på og bruge sin månedsløn på det, man har allermest lyst til. 🙂

Og vinderne er …

Facebook-20141009-092740Så er dagen oprunden! Vinderne af billetter til TWINPEAKS X THE BODY SHOP-eventet på mandag d. 20. oktober kommer her!
Jeg glæder mig super-meget til at hilse på jer, snakke om skønhedsprodukter og spise donuts og Matador Mix, mens vi drikker cola, mens vi hører god musik! Og tænk sig: Så er der nogen, der ikke kan lide mandage?! Tsk! 🙂
Vinderne har fået en mail – eller også får I det lige om snart.

Hav en pragtfuld onsdag! Jeg skylder en historien om min optagelsessamtale hos Scientology! Den kommer så snart, jeg har to unger, der snorker i takt! 😉

Vindere                                                                 Veninder   

Agnethe Herskind Julie Herskind
Anne Sophie Møller-Larsen Siff
Anne-Sofie Vibæk Kirchgässner Signe Søndergaard Thomsen
Camilla Egegaard Petersen Dorte
Camilla Gregersen Charlotte Andersen
Charlotte Janus Thea Brandt Poulsen
Charlotte Kryger Kyllesbech Sheila
Cindy Skou Maja Richter
Dorte Zschau Charlotte Zschau
Heidi Agerdal Jørgensen Annika Lund Jensen
Heidi V. Larsen Ida Værnskjold Larsen
Helle Hansen Anne-Mette Hansen
Henriette Rosschou Tanja Straagaard Jensen
Inge Marstrand Katrine Trærup
Kathrine Busch Sara Højgaard,
Lisbeth Østergaard Andersen Dutte
Louise Kaa Sofie Hviid
Marie Tvarnø Katrine Damgaard Nielsen
Mia Warming Sofia Preuss Hardvendel
Pernille Hjarnaa Mathilde Hjarnaa
Sarah Elisabeth Andersen Christina Arboe
Sofie Rostock Cecilie Hermansen
Tine Mathiesen Nadia
Trine Marvig Højgaard Nielsen Trine Jensen
Viola Tranelund Katja Pedersen

Stylista for en dag

mette-marie-lei-lange

I dag har jeg fået lov at lave en instagram-takeover på Stylista.dks instagram-profil! Det betyder i al sin enkelthed, at det bliver mig og ikke dem, der deler billeder på deres konto fra min dag i dag. Dog vil der nok forekomme en vis censur …
Formiddagen er gået med endnu en omgang ‘Fang Regnormen’, der ikke lykkedes. Lægen ville ikke godkende den ellers skidesmarte “tisfangerpose”, I var mange erfarne mødre, der anbefalede – hun vil have det rent fra kilden. Heldigvis er knægtens feber i mellemtiden forsvundet, så nu giver vi det lige til op ad eftermiddagen, og så tager vi en ny snak med lægen.

Anyway, nok om det pis (pun intended).
Udover at lege insta-pirat, er jeg i dag også med i en artikel på Stylista.dk. Her svarer jeg på nogle spørgsmål omkring mine planer for fremtiden, så hvis nogen skulle være nysgerrige på, hvad jeg har tænkt mig i det nye år, når min barsel slutter, og jeg atter skal til at være en del af samfundet, så kan man jo med fordel klikke ind og læse artiklen lige her.

Jeg har siden den spæde start for et års tid siden været ret stor fan af Stylista.dk, der er startet af blandt andre Camille Berner, som er min tidligere kollega. Hun var nemlig digitalredaktør på Eurowoman, mens jeg var det på ELLE, og hun var ret god til det, så jeg blev lidt glad, da jeg hørte, hun havde sagt op. 😉

Jeg håber, I vil følge med på Instagram i dag: @stylistadk

Sådan man kan vel også spendere en mandag …!

Min holdkammerat og jeg i denne sære mission ...
Min holdkammerat og jeg i denne sære mission …

Så gik man ellers her og troede, at hverdagen med spædbørn var forudsigelig – ja, endsige på kanten til det ensformige nogle gange. Men i dag har jeg befundet mig i en på næsten alle måder helt ny situation med mit kære drengebarn.
Som nævnt her på bloggen tidligere, har vi været lidt ramt af sygdom herhjemme den seneste uge. Hugo har haft feber, og Berta er snotforkølet. De første par dage var hun ret højlydt omkring det, den unge frøken Lange, men siden hun blev venner med den der suge-dims, som man kan suge snot ud af babynæser med, er hun blevet markant mildere stemt.
Hugo derimod er en rigtig mand! Eller det vil sige  han er vel rettere sagt det modsatte. Han tager sin feber, som ligger stabilt over det 38, som en sand trooper, og udover at være lettere at overtale til en lur, kan man intet mærke på hans daglige gøren og laden.
Her til formiddag tog jeg for en sikkerheds skyld krapylerne med til lægen, da jeg synes, hans feber har været høj lidt for længe. Lægen lyttede, dyttede og båttede, og efter en rum tid blev jeg bedt om at tage hjem igen om vende retur med en urinprøve, da hun mistænker drengen for at have blærebetændelse. Og nej, det duer ikke at opsamle urinen i hans ble, idet prøven så ikke vil være fri for ydre bakterier.
Derfor har jeg de seneste timer spenderet tiden med at lege en noget mere politisk korrekt (om end ikke mindre underlig) udgave af den for tiden omdiskuterede leg ‘Fang Regnormen’, da jeg har gjort mit for at holde den afklædte Hugo rygliggende og konstant observere, hvornår trangen til at lette sig skulle komme over ham. Det skete efter halvanden times ventetid! Men det var mens, jeg tog en bid af min hjemmelavede fiskefrikadelle  …
Så det eneste, vi hidtil har opnået, er en våd dyne, en noget forvirret dreng med kolde lår og en lettere frustreret MM. Lige nu sover han i bar mås med et opsamlingsbæger strategisk vel placeret, så mine fingre er krydsede for, at han ikke krydser sine ben. 🙂

I morgen skal jeg lave en såkaldt “takeover” på Stylista.dks Instagram-profil, så jeg håber sådan, at missionen lykkes inden, da jeg ellers har noget svært ved at se, hvordan jeg skal gøre min hverdag visuelt tilgængelig på en bare nogenlunde flatterende måde.

Til de, der vil vide noget om gadgets, kan jeg sige, at jeg har skrevet en anmeldelse af den nye Samsung Galaxy Alpha her!
Og til de, der har penge at brænde af, kan jeg minde om før-udsalget hos Nelly.com! Koden, der giver adgang før alle de andre, er her. 🙂

God mandag!

MMs anmeldelse af Samsung Galaxy Alpha

Facebook-20141012-105327

Så har jeg testet den, den der labre guld-mobil, en Samsung Galaxy Alpha.
Jon har jo været fan af Samsung i en årrække, så han har været bisidder og har råbt til mig fra sidelinien. Og her kommer den så, min uforbeholdne mening om telefonen.

For det første er den fandme pæn! Jeg tror faktisk, jeg vil gå så vidt som til at sige, at det er den pæneste mobiltelefon på markedet lige nu. Og lad nu være med at sige, at vi ikke vælger telefoner for udseendets skyld, for så havde vi jo alle sammen beholdt vores Nokia 3210. Det lort kunne modstå selv den vildeste bytur og havde en batterilevetid, der kunne få én igennem utallige runder af ‘Snake’. Nuvel, tilbage til Alpha’en.
Jeg elsker, at den er stål-agtig i stedet for plastik-agtig, og så passer størrelsen perfekt i en (dame-)hånd. Desuden er den firkantet og ikke afrundet, hvilket er læx, og dens kamera er psyko-godt! Den føles enormt dyr, når man samler den op. Trods den metalliske ramme er den meget let, og plastikbagsiden er rar at have liggende i hånden.

Det her billede er taget med min Samsung Galaxy Alpha på en aften-gåtur rundt om søerne. Det er sgu da ret godt!
Det her billede er taget med min Samsung Galaxy Alpha på en aften-gåtur rundt om søerne. Det er sgu da ret godt!

En fordel, android har, er, at man kan designe telefonens opsætning ganske, som det passer én. Man kan eksempelvis have sin kalender (eller sine fodbold-nyheder, siger Jon), så den ligger blot et højre-swipe med tommelfingeren væk fra forsiden, uden at man skal ind i appen. Og så er delingsmulighederne, når man har taget et billede, enorme. Man kan dele på facebook, sende med Dropbox eller lægge ind i diverse noteprogrammer yderst snapt.

Jeg har været en iPhone-tøs i umindelige tider, men efter denne mulighed for aftestning af førnævnte android-vidunder, vil jeg absolut ikke stille mig afvisende overfor at kunne blive omvendt. De telefoner, der ligger i det niveau, Alpha’en ruller i, er alle sammen gode, lækre i designet og med røvgode kameraer. Så i sidste ende bliver det detaljerne, der afgør spillet, og i denne omgang synes jeg virkelig Samsung har tænkt sig overordentligt godt om. Så jeg vil slutte med at´sige som Etha Cameron “Den får et flot femtal af mig!” 🙂

Og Jeps, dette indlæg er sponsoreret af Samsung. Og det har i sandhed været mig en fornøjelse!