METTE MARIE LEI LANGE – Side 450

Dét skal fejres!

I går aftes, da jeg ikke kunne falde i søvn, gav jeg mig til at se ‘The Biggest Loser’ på Kanal 4.
I ved, det der program med en gruppe amerikanere, som hver især vejer cirka 4-5 gange det samme, som jeg gør nu (plus/minus), bare uden at være gravide, som så bliver tævet igennem af to plastikopererede personlige trænere, og efter en sæson med nogle tårevæddede indrømmelser omkring deres (deltagernes, ikke trænernes) natlige ture efter chips på tanken, vænner de sig til selleri, taber sig vildt meget, bliver nærmest små-lækre og vender hjem til et brand new life.
chokoNår jeg ser det program, kan jeg bedst lide at spise RitterSport til …
Når de så samler alle de sindssyge madvarer (I aftes var det sandwiches med navne som ‘The Terminator’ og ‘The Death’ med flæskesteg, mayo og pommes frittes i samme klapsammen), de har spist i deres gamle liv sammen i et akvarium, så de virkelig kan se, hvad de har gjort imod sig selv, skåler jeg med fjernsynet og skyller min Vollnuss ned med sodavand.

Det er det samme, når jeg ser ‘Luksus-fælden”! Det nydes allerbedst simultant med netshopping. Fødderne på bordet, dankortet i hånden!
Og når jeg har set programmet om folk med ekstrem samlermani, som lever side og side med malerbøtter og resultatet af 50 års indsamling af ødelagte billedrammer og rustne gafler, venter jeg altid liiige med at banke sofapuderne og lægge tæppet sammen til i morgen …
Fordi SÅ slemt står det i det mindste ikke til herhjemme! 🙂

Jeg læste engang for nogle år siden, at en undersøgelse havde vist, at gennemsnitsalderen for dem, der så ‘Paradise Hotel’ var 31 år.
Det kom bag på mig! Jeg troede da, det var deres jævnaldrende, der så med, når disse seksuelt udsvævende unge i starten af 20’erne tog røven (både i bogstavelig og overført beydning) på hinanden på betagende locations i Mexico.
Men artiklen forklarede yderligere, at disse programmer altså primært ses af (voksne) mennesker, som gerne vil have det bedre med sig selv.
Så kan det godt være, at de måske har en lidt kedelig, overvægtig ægtemand, to børn, der stadig ikke gider hjælpe med opvasken og en chef, der lever for træde på deres værdighed i det daglige – men de har i det mindste ikke været med til at lave en ‘Eiffeltårnet’ sammen med to bartendere i et boblebad et sted i Nordamerika. Og det kan de så fortælle sig selv, når de lægger sig på puden om aftenen – således opløftet.

Og sådan er jeg åbenbart også! Jeg er bare afsindigt godt tilfreds med mit hverdagsliv, så mine små, hemmelige, selvhævdende fejringer sker altså i forbindelse med oprydning, guf og netshopping. For nok er jeg et rodehoved, der elsker at spise usundt og købe ting, jeg ikke behøver, men jeg er slet ikke i en liga, der ville kunne kvalificere sig til et underholdningsprogram. Dét skal da fejres! SKÅL i cola!

I aften kommer min hunky ægtemand hjem fra London, og jeg glæder mig som en hævngerrig revisor til et torskegilde!
Solen skinner, foråret er på vej, og i dag kan kun blive en god dag!
God mandag! 🙂

Husk også at deltage i Twinpeaks.dks Valentine’-KONKURRENCE!
Vinderen trækkes på fredag!

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook ? klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin? ? klik her.

Count down: 4½ uge tilbage …

For mig at se, er det at smadre sin mobiltelefon noget, der rimer på ‘god bytur’!
Ikke på at ligge i sengen og være syg … Det er altså snyd!
Eftersom at Jon ikke er hjemme, har jeg i weekenden brugt hans side af sengen som praktisk opbevaringsplads for Kleenex, en flaske vand og min iPhone.
I nat, da jeg vågnede i et hosteanfald, tog jeg en slurk vand for at lindre mine lidelser, hvorefter jeg atter faldt i søvn.
Mine fede fingre har tilsyneladende ikke formået at skrue lågen ordentligt på flasken igen, hvorfor ganske få dråber vand er dryppet ned i min iPhone, som nu er død. COME ON!!
Hvis en iPhone skal dø grundet væske en lørdag nat, skal det sgu da enten være gin/tonic på SUNDAY, eller fordi man impuls-bader i Storkespringvandet! Det andet er da for nørdet!
Jeg er ret skuffet over mig selv. Og min iPhone.

Lørdagens gode oplevelse fik jeg hos PALMA Salon & Spa.
Jeg ville så gerne have nusset tæer, og en bekendt på facebook foreslog Palmas butik, så der smuttede jeg ned.
Jeg blev puttet i en morgenkåbe ved ankomst og fik nusset, masseret (blidt, så ingen fødsler blev sat igang), filet og puslet tæer i næsten halvanden time – og I tror, det er løgn, men da min søde behandler, Sahar, var færdig, stillede hun spørgsmålet:
“Kunne du tænke dig noget is?”
Og lidt efter sad jeg der med tykke, pæne tæer og en kugle passionsfrugtis på maven!
Jeg kunne græde! Så godt har jeg ikke haft det i mindst tre uger.
I øvrigt giver Palma 20% rabat på første visit, så alle I med og uden mave: Kom afsted!
Og lad mig lige tilføje, at dette IKKE er et sponsoreret indlæg, jeg var bare meget begejstret for mit besøg. 🙂

Lørdag eftermiddag kom min søde svigermor på besøg. Jeg havde købt fastelavnsboller hos Lagkagehuset i den anledning – og hun havde købt kage hos H.C. Andersens bageri i samme anledning. Kage-orgie. Perfekt!

Tiden som høj-frugtsommelig med twins i bugen begynder at synes mig noget lang.
I starten af min graviditet, når folk hørte, jeg skulle have tvillinger, blev jeg tit såret og skuffet over tit fremmede menneskers reaktion.
Folk på Strøget, samarbejdspartnere på jobbet, kolleger, familiemedlemmer har reageret med forskellige former for nedsættende kommentarer a la “Puh, godt, det ikke er mig!” eller “Ja, så kan I godt vinke farvel til forelskelsen, søvnen og livsglæden!”
Og når jeg har forsøgt mig med ét spagt “Vi synes nu, det er meget fedt …” er jeg blevet sat på plads med “Det siger du kun, fordi du ikke har børn”!

Og nu, hvor jeg mere og mere minder om en rødkælk i min fysiske udformning efter at have taget 22 kilo på, fået vand i hele kroppen, skin-tags, dobbelthager, karpaltunnelsyndrom, nældefeber og stoppet næse, og folk spørger, hvordan det går, starter jeg altid med et “Ungerne har det fantastisk derinde, så det går godt” og tillader mig så nogle gange et “Men jeg begynder sgu at være lidt træt ….”

Pludselig har piben fået en anden lyd. Nu må jeg IKKE være utilfreds med min situation. Tidligere skulle jeg ikke prise mig for lykkelig!
“Du skal da bare være glad for, at børnene har det godt!”, siger de. Eller “Det er hele prisen værd”. Eller “Du kommer til at savne at være gravid, bare vent!”

Så min konklusion er, at når man er gravid, må man ikke have det, som man har det, af årsager, som man endnu ikke selv har mulighed for at forstå. Nix, jeg har ingen børn, og jeg aner ikke, hvad der venter mig.
Folk taler om kærligheden til deres børn som noget himmelsk, guddommeligt, og jeg glæder mig til at opleve det!
Men som det er nu, selvom jeg næsten konstant mærker liv, der ikke er mit eget i form af én, der hikker, sparker eller mosler i min mave, føler jeg stadig, at ungerne er nogle, vi besøger oppe på sygehuset og som bor inde i den skærm, vi kigger på, når jordemoderen sætter scanneren til min mave. Og at vi har lavet dem, er bare for syret …
Det er alt for abstrakt. Jeg kan ikke rumme det endnu, og jeg tror først, 10-øren falder, når Knold og Tot er født og ligger UDEN på min mave.

Og nøj, hvor jeg håber, de får deres fars pæne, aristokratiske næse og lækre krøller, når det sker … <3

Fredag, fred og fine fødder (forhåbentlig)

Åh, Herre, Gud i himlen!
Jeg synes ellers, jeg plejer at være ret hardcore, og jeg har normalt en ret høj smertetæskel.
Jeg griner altid lidt (skjult) af min mand, når han er døden nær af en forkølelse og han liggende på sofaen med hundehvalpeøjne og dirrende stemme forkynder, at det er for tidligt at sige, om han klarer den denne gang …

Mig, da det så sortest ud i går ...
Mig, da det så sortest ud i går …

KÆFT, hvor var jeg glad for, at han ikke var hjemme i går!
At være højgravid med tvillinger og have scoret stort set alle symptomer i den kategori og så være forkølet samtidig, får mig lidt til at savne dengang, jeg blev kørt over af en cementblander. Eller da jeg faldt ned af trappen i vores opgang iført et par bukser kun lavet af knive …
Alright, det er så aldrig sket, men jeg er stensikker på, at det ville være mere behageligt!

I går gik jeg i seng kl. 21. Jeg vågnede en gang i timen og måtte have gang i min ‘nose buddy’ (Én eller anden: Please lav en næsespray til gravide, den der saltvands-satan virker jo ikke), men efter sammenlagt 12 timer på madrassen har jeg det marginalt bedre, og min taknemmelighed når højder, som når deltagerne i X-factor går videre til bootcampen.

Derfor har jeg besluttet, at dagens eneste opgave (udover at købe takeout til aftensmad) skal være at få en pedicure! Åh, at lade én massere mine fødder uden at skulle sidde og tænke på, om hun om lidt beder mig gengælde tjenesten.
THAT’s what I need! Også selvom det så åbenbart ikke kan gøres for under 500-700 kr. (Christ, er det bare mig, eller er det ikke pebret?)

Jeg håber, I alle får en god weekend!
Da jeg havde allermest ondt af mig selv i går, læste jeg nogle af kommentarerne på mine tidligere indlæg igen, og jeg kan ikke sige, det ikke var det, der gjorde, at vi stadig er så heldige, at jeg trækker vejret i dag. 😉

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook ? klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin? ? klik her.

London, snotnæse og Ryan Gosling i underbukser

Jon er i dag, som en meget glad mand, rejst til London for at besøge venner, se sit yndlingshold, Manchester United, spille kamp og drikke en masse pints (hedder det ikke det derovre?).
Fordi han har været så god ved mig, og flybilletterne til London var ustyrligt billige i januar, foreslog jeg, at han tog på herre-tur til London på fælleskassens regning. 😉
Jon er den sygeste fodbold-nørd. Han kunne se fodbold 24 timer i døgnet – og så bruge halvlegene til at spille FIFA på sin PS3.

Men han har aldrig set sit yndlingshold spille!
Og da han jo også gerne skulle have lidt overskud og god energi, når de dér aliens, jeg brygger på, kommer ud på den anden side, og jeg personligt ikke kan bidrage med så meget nyt til samtalerne, da det meste af mit liv foregår liggende (ikke på den frække måde), fik jeg sammen med en gammel ven fra Sønderborg arrangeret, at Jon skal med i deres “loge-box”, hvor der inden kampen serveres tre-retters menu, og det flyder med gratis fadøl.
Og fordi, jeg har mødt den danske målmand, Anders Lindegaards, fantastisk smukke kæreste et par gange, har hun været så sej at arrangere, at de skal mødes med ham efter kampen.

Jeg har prøvet at finde den feminine ekvivalent til den oplevelse, men det falder mig ikke helt let.
Jeg er lidt ude i noget med Ryan Gosling i underbukser med gratis flybilletter til New York og lommepenge i favnen …

Art Rebels IKEAJeg er desværre blevet drivende forkølet efter mit Jyllands-ophold.
Jeg vågnede kl. 1.30 i nat, og modsat andre nætter havde jeg ikke held til at falde i søvn igen, så jeg føler det som om,  jeg har tømmermænd. Efter en ond druktur, som involverede et ordentligt lag tæsk. Not funny!

En ting, jeg ikke kunne lade være med at fundere lidt over i min togtur fra Als til København i går:
Hvorfor tager det så langt tid for IC3s toiletdøre at lukke, når man er gået ind og har trykket på knappen …?
Seriøst, det tager 4-6 sekunder, og man står jo bare dér. Det er jo ikke sådan, at man sætter sig ned, inden døren lukker, og der er ikke rigtigt andet at give sig til.
Det har resulteret i nogle akavede øjenkontakter med andre tissetrængende, som er kommet et par sekunder senere til fasciliteterne end mig. Nærmest sådan en “Ha, jeg nåede det først, and I’m gonna take my damn time”-agtig stemning …

Jeg tilbringer dagen på denne, vores næsten nye sofa.
Puderne er i hvert fald nye – vi skyndte os i IKEA i lørdags, da Art Rebels samarbejde med dem blev sat til salg, og jeg er helt tosset med de dér harlequin-tern.
Til underholdning har jeg det nyeste ELLE, og jeg KAN ikke komme mig over, hvor labert, det er!

Tusind tak til alle jer, der har sendt mails og skrevet kommentarer med gode idéer til, hvordan jeg løser mine natlige vende-vanskeligheder! Jeg vil prøve dem fra enb ende af og siger til, når jeg finder én, der virker. 🙂

Hov! Husk også at deltage i  min allerførste KONKURRENCE!

Kvinde – kend dine vinkler!

20140205-154605.jpg

Kender I det, når man skal tage et billede og uforvarende kommer til at trykke på knappen, som vender linsen og ser sig selv se ud som på billedet til venstre?
Så kan sådan en ellers fin onsdag godt lige tage en drejning…

Hvis der er noget, Instagram og selfies har lært os kvinder, så er det sgu, at vi skal kende vores vinkler! 😉