METTE MARIE LEI LANGE

MM – Sverige: Anden runde

Vor tid i Sverige er for denne gang forbi, vi kom hjem i går aftes, og jeg har tænkt mig at købe en mega-god fedterøvs-rødvin til Jons mor-fætter, så vi kan gøre os forhåbninger om at komme retur.
Her i andet heat havde vi Verdens Sejeste Farmor med, hvilket var great! Både fordi, hun er formidabelt selskab (hun læser også bloggen… ?), og fordi hun er næææsten lige så pjattet med ungerne, som vi er, og når solen nu skinner, og folk i den størrelse er bedst tjent med skygge og i øvrigt ikke gider underholde sig selv længere, end det tager at hive et blad af en busk, er det nu en bonus at kunne spille med flyvende målmand, så der også kunne blive et par minutter til Sara Blædel.
Vi har grillet og badet (denne gang havde vi cash med, så jeg fik min toast! Vidste I, at de her i Sverige putter ketchup i deres toast? I så fald kunne I godt have sagt noget!), solet, spillet spil, lavet hindbær-trifli og spist noget så eksotisk som artiskokker – for mit vedkommende for første gang. Det kan sgu godt noget!
I dag skal jeg have studset spidser hos Flemming, og i morgen tager vi satme Ford’en med til Djursland, hvor vi skal tilbringe en uge i sommerhus med min familie! Ja, vi kalder det sgu’tte sommer-turné for ingenting!
Jeg efterlader jer for denne gang med ønsket om en bomben torsdag og et par fotos knipset i idyllisk lys fra de helt rigtige vinkler. ?
Og der er hele tre billeder af mine tænder, fordi min svigermor siger, at jeg blotter dem for lidt og blogger-smiler for meget.
Stort, vådt møs!

20140716-195357-71637903.jpg

20140716-195357-71637097.jpg

20140716-195357-71637658.jpg

20140716-195357-71637383.jpg

På forhånd undskyld

20140715-000344-224773.jpgOkay, okay, okay! Nu kommer der noget, som jeg ikke havde tænkt mig st fortælle jer. Faktisk havde jeg aftalt med mig selv, at jeg ikke ville fortælle om det her til nogen …
Men det regner, og det er så godt, så jeg er nødt til at lade jer det vide.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er svært glad for skumfiduser. Grillede, altså. Og jeg har ved flere lejligheder her på bloggen delagtiggjort jer i mine sommeraften-eskapader involverede fiduser, grill eller bål.
Nu kan jeg ikke huske, om det er et tip, jeg har læst på en anden blog, eller om det var én af jer, kære læsere, der delte dette med mig i kommentarfeltet til et tidligere indlæg, men ikke besto mindre skal lyde en blanding af ‘Tak’ og ‘Fuck you’, for det her fantastisk/forfærdeligt.

Tippet går i al sin enkelthed ud på, at når det regner udenfor (eller sner, vel egentlig også), og man får en lyst til fidus på grill, så kan man bruge en støbejernsgryde eller -pande. (Det er vigtigt, at man bruger et aggregat af støbejern. Don’t ask, just trust me …).
Da Jon søndag aften var ude for at se VM-finale, og jeg var løbet tør for RitterSport, besluttede jeg mig for at give det et skud.
Jeg smed otte skumbaryler i gryden og vendte dem løbende med en gaffel. Efter nogle minutter var de allesammen helt bløde og mushi, og da jeg skulle have dem gelejdet over på en tallerken, fedtede de sig selvfølgelig sammen, indtil der lå en klat, som mindede mig lidt om en krydsning imellem softice og hvid hundelort.
Og. Det. Smagte. Ganske. Enkelt. Utroligt.
Faktisk næsten bedre end på grill, da hele fidusen blev smattet – også kernen.
Problemet er, at den tid, det tager at stege de små frækkerter over sagte ild gør, at man ikke kan overskue at spise så mange. Men på den her måde fik jeg spist 24 skumfiduser på den tid, det tog Queen Latifa at score en basketball-spiller på TV3.
Og det var først bagefter, sukkerchokket og samvittigheden ramlede ned over mig som de tørre, tyske tæsk gjorde det over Brasilien under semifinalen.
Kæft, det er klamt! Og sindssygt lækkert. Som at sætte sig på et lunt toiletsæde efter at have frosset i køen.
Now you know what I know! Selv tak og undskyld.

PS: Tak for jeres grineren kommentarer til indlægget i går!
Tænk sig: Forbløffende mange af jer går rundt og kalder jeres børn for ‘Bøsse’ i det daglige …??!! ?

Medfødt talefejl …

20140714-085045-31845126.jpgHvad sker der for, at man, efter at have poppet et par unger eller to, udvikler en form for kælenavns-Tourette?
Jeg har altid fået min morgenmad skubbet lidt op i halsen, når jeg har hørt mødre med pludrede stemmer kalde deres babydøtre for ‘Prinsesse’, ‘Mussepige’ eller ‘Mit guld’ eller deres infantile sønner for ‘Prinsen’ eller lignende (listen på drengesiden er knap så lang og kvalm).
Men nu er det gået op for mig, at det ikke er deres egen skyld. Sammen med ungerne, moderkagen, angsten og alle de andre ting, man skubber ud der på de ukomfortable lejer rundt omkring på landets hospitaler, kommer tilsyneladende også en talefejl, som ikke sådan er til at slippe af med. Jeg har måtte tage mig chokeret til munden flere gange om dagen den seneste måneds tid, når jeg i ro og velbehag har skiftet min datter ved skiftebordet i børneværelset, hun har stukket mig et tandløst grin, og pludselig hører jeg min egen stemme helt overgearet og gerne i omegnen af falset småråbe: “Hvad såååå, er du mors lille prinsesse-musling?”
For fanden, altså! PRINSESSE-MUSLING?! Jeg har hørt om kongerejer, men det er ligesom noget andet.

Kære med-mødre: Kom så med dem! Giv mig jeres værste eksempler på, at jeg har ret! ?

Kvinder, kander og kærlighed

20140713-151515-54915892.jpgDengang jeg boede på Als, og jeg blev gammel nok til at gå i byen, var turen over grænsen et yndet rejsemål – særligt op mod weekenden.
Siden har jeg svoret, at mit liv er for kort til dårlig vodka, men dengang, hvor pengene var små og byturene mange, købte vi Jelzin Vodka for 10 DMark flasken!
Da jeg gik ud af 3.g, var jeg en ganske habil dranker, så da jeg flyttede til København, kunne jeg drikke de fleste mænd under bordet. Jeg kan huske følelsen af særegen stolthed, den dag jeg drak min første københavner-kæreste standervissen i en flaske Bacardi Limon, inden vi tog på IN og drak “champagne” og rød sodavand.
Nåh, men denne alkohol-resistens er ej, hvad den var engang, må jeg altså sande denne søndag eftermiddag. Jeg har været ude at spise to gange tidligere, siden jeg blev beriget med de to kærlighedsklumper, men da jeg stadig ammede på bemeldte tidspunkter, indtog jeg kun meget beskedne mængder af alkohol.
I går havde jeg så en middagsaftale, som har stået i kalenderen siden ultimo maj måned, med to af mine allerbedste veninder. De er de damer, jeg har brugt det meste af mine 20’ere sammen med, og jeg har rejst og boet sammen med dem begge to.
Tine er den vildeste arbejdshest, og Hanne er ditto, og da de begge to har kærester, og den ene sågar også to børn, kan det sgu være svært at vride kvalitetstid ud til hinanden også.
Men de har været dejligt jaloux over mine tidligere middags-dates med Kopiernes mor, Nina, så i går skulle vi altså ud at spise.
Jeg fik hældt flydende kost på to flasker, positioneret Jon med én i hver hånd og en baby på hver side, så krudtede jeg fjæset grundigt op, og da Jon til sidst skulle lyne min splinternye kjole fra Paul & Joe Sister, opdagede han, at der var gået en syning.

20140713-152830-55710209.jpgDerfor hoppede jeg i stedet i en wrap-kjole fra Stine Goya, som jeg købte i anledning af et eller andet festligt, da jeg var gravid i 5. måned, men den passede fint, bortset fra at jeg tog mig selv i at suge maven ind foran spejlet.
Selvom jeg synes, den har taget sig ret godt sammen efter baby-bageriet, så buler den bare lidt mere en før. Og al fred være med det, i øvrigt!
Men jeg benyttede anledningen til at afprøve de Spanx, som nogen forærede mig inden mit bryllup, men som jeg dengang ikke synes var nødvendige. Og jeg må sgu sige, de virkede efter hensigten!
Bortset måske fra under cykelturen ned mod PS Bar & Grill, hvor jeg i mangel på cykel fik en plads i Hannes børnesæde … (Se selv på Instagram: @mmleilange)
Inden middagen delte vi en flaske cava hos Tine, som i fugleflugtslinie bor 40 meter fra mig, og bare de par glas, jeg fik indenbords der, gjorde mig yderst lattermild og venligt stillet. Da vi krydsede gården under Tines lejlighed, for at komme ud til cyklerne og mødte hendes nabo, som holdt fest i anledning af sin 25-års fødselsdag, bad jeg hende love mig at knalde alt med en puls fra nu, til hun fylder 30. Det forslag synes hendes kæreste, som sad et par meter derfra vist ikke var helt så sjov, som jeg, på det givne tidspunkt …

20140713-151603-54963696.jpgMen vi kom på PS Bar & Grill, hvor vi delte en masse små retter og en kande med drinks (how very Craisy Daisy!), og bagefter nappede vi en enkelt på cocktailbaren O’s ved siden af, hvor jeg i baren faldt i snak med en pige, som var uddannet slagter og psykolog. Det er da en kombi end ikke RUC har fundet på endnu!
Det var i sandhed en herlig aften, hvor vi fik sladret, talt, diskuteret, berettet og bagtalt, som kun damer kan gøre det.
Jeg er ikke pjattet med at være væk fra min hjemmelavede duo i alt for langt tid, så lidt efter midnat smed jeg skoene (Det blev mine gamle Zara-favoritter i stedet for de bærfarvede Louboutins. Jeg kunne ikke nænne at ødelægge den fine sål) og blev kørt hjem siddende i damesadel bag på Tines cykel. Ungerne havde sovet sødeligt, siden jeg forlod dem, og Jon ventede oppe underholdt af sin PlayStation, da jeg ganske små-dingelsk slingrede ind ad døren.
Flere gange i løbet af aftenen måtte jeg knibe mig selv lidt i armen. Der sad jeg med en bette skid på sammen med mine bedste veninder et sted i København, som vi har gjort det hundrede-tusinde gange før. Alt er, som det plejer, og umiddelbart kan man ikke se forskel. Men alt og intet er det samme som før. Nu har min helt egen, hjemmebryggede familie, som venter på mig derhjemme, og det føles helt nyt og på samme tid enormt velkendt. Kæft, hvor jeg dog elsker det!

Spændende lokalbefolkning, vansmægtet MM og ny kjole

20140711-211225-76345111.jpg
Vores svenske sommerresidens ligger i rabatten 10 kilometer udenfor verdens mindste flække, og her er lige dele topcharmerende og mega-creepy!
Hvis jeg skulle lave en film med folk, der i al hemmelighed gik i seng med deres høns i de faldefærdige lader bag gårdspladser fulde af smadrede håndvaske, bilvrag og valmuer, skulle den optages her!
Her stinker af vamle hemmeligheder, incestuøse ægteskaber og lækker landlig idyl, og når vi går tur med ungerne, digter Jon og jeg historier om, hvad folk mon går og laver derinde bag røvballegardinerne.
I går blev vi vinket til fra et køkkenvindue, hvor to smækfede mænd og en fedtet kvinde sad ved et sammenklappeligt køkkenbord med voksdug og drak brandbiler kl. 11.45 om formiddagen. I love it!

Denne eftermiddag tog vi et smut ned til den nærmeste bys offentlige swimmingpool. Meget fint anlæg med tre bassiner, to vipper, en kiosk og en stor græsplæne.
Vi skulle betale 50 svenske kroner i kiosken for at komme ind, og den klarede Dankortet.
Da vi havde vinklet Bugaboo’en, så den skyggede for krapylerne i græsset, strøg jeg op i kiosken for at købe to af de pariser-toasts, de pralede af at ligge inde med, men da jeg skulle betale, sagde teenageren bag disken på klinkende skånsk, at de altså ikke modtog Dankort.
Gennem mit savl (jeg kan virkelig godt lide parisertoast og var mega-sulten) fremstammede jeg, at jeg da for 7 minutter siden med stor succes havde fået entré efter at have betalt med det præcis samme Visa Dankort.
“Det er en anden kasse!” svarede drengen, så dunene på hans overlæbe dansede. “Her tager vi ikke betalingskort. Du kan hæve i den næste by”.
Med blanke øjne tog jeg afsked med skinke og smeltet ost og gik harmdirrende til værks på en banan, vi havde medbragt hjemmefra, i stedet.

Til trods herfor elsker jeg altså at hænge ud her omkring sommerhuset. Det er så optur at have en have, hvor man kan indtage alle sine måltider og læse krimier, imens ungerne sover lur. De har ikke været sindssygt samarbejdsvillige, dog, og har mest sovet i kanon, men de er til stadighed på røven over Verdens Største Uro: Havens æbletræ, hvis blade glimter i solen fra ungernes point of view liggende på skjoldet i græsset.

I morgen drøner vi retur til København, da jeg nægter at aflyse den date med mine to BFFs, vi lavede for to måneder siden! Lørdag aften skal vi på PS Bar & Grill, mens Jon passer unger! Jeg har LIGE købt den her kjole på Me & The Met og bedt om levering lørdag kl. 17, og så skal de bærfarvede Louboutins, jeg scorede på udsalg, satme breakes in!
Søndag skal Jon være fuld med nogle venner og se fodbold-finale, og jeg viser min support ved, at vi har sat 1.000 kr. fra husholdningskontoen på, at Tyskland vinder, og så tager jeg ungerne hele mandag formiddag, så han kan sove krøllerne ud.
Og så tager vi sgu tilbage til Sverige! Fandme ja! Fra mandag til onsdag! Solen skinner, og huset står tomt de dage, så det kan vi jo lige så vel. Vi har inviteret Verdens Sejeste Farmor med, og så har jeg en plan om at bortføre den flaske gin, vi har stående derhjemme ovenpå kosteskabet, så aftnerne kan byde på et spil UpWords og en sjus i haven, når ungerne sover.
Den her sommer skinner solen altså
mere end nogensinde før! ??