METTE MARIE LEI LANGE

Konkurrence: Vind en valgfri dibbedut!

Facebook-20141025-090914Okay, den her konkurrence er altså ikke sponsoreret, jeg siger det bare! 🙂
Den kommer lige fra hjertet, for da jeg blev gjort opmærksom på denne butik, blev jeg helt våd i øjenkrogene og lun under armene. Jeg synes, den er så nice og overskudsagtig, sjov og finurlig! Jeg mangler intet af det, de sælger, og alligevel ønsker jeg mig det hele.

Derfor tryglede jeg Ninna (som ejer webshoppen og i øvrigt er en fellow sønderjyde! Det forklarer jo unægtelig en del), om jeg ikke nok måtte afholde en konkurrence her på bloggen, og hun sagde ja! Hurra!
De, der har lyst til at deltage, kan altså vinde den ting, de helst vil have på hele webshoppen! Alt, man skal gøre for at få sit lod med i puljen, er at skrive en kommentar herunder og lægge et link ind til det, man gerne vil vinde.
Hele baduljen ses her, og jeg advarer: Det er en tidsrøver, der er så sygeligt meget at glo på. Nåh, men det kan altså ses her på dibbedut.dk

Jeg håber, der er nogle, der har lyst til at vinde noget.
Der er jo under to måneder til jul, så man kan jo tale om en form for tidlig julegave til sig selv! 😉

Vinderen trækkes onsdag d. 5. november om aftenen af en formentlig solbrun MM, som samme eftermiddag returnerer fra Barcelona! #ftw 😀

Mandag morgen, mommy-fitness og typisk MM

IMG_0685.JPG
Sådan ser en fru Lange ud, når hun i raskt fjed iført tennissko er gået turen med Bugaboo’en fra sit centralt placerede hjem til Fisketorvet tidligt (eller… I hvert fald inden 10) om morgenen, uden at have været i bad eller have lagt makeup, for at deltage i et (fucking) mommy-fitness-hold! Og så finder ud af, at det først er i morgen….. Klassisk!
Ungerne besluttede sig for at følge planen og er således netop faldet i søvn, så nu vandrer jeg rundt på må og få havnefronten for at lade dem få deres time på øjnene, før jeg atter begiver mig de 200 meter, der er, ind til byens larm og støj.

Jeg har jo selv tidligere skrevet her på siden, at hvis man ikke er tilfreds med sin krops mængde, skal man lade være med at snakke så meget om det og bare gøre noget ved det. Det er så kedeligt at høre om, nemlig. Så jeg lover, at indlæg som disse bliver sjældne. 😉

Jeg har det meste af mit liv været lidt til den slanke side. Jeg blev i mine sene teenageår nogle gange mistænkt for at lide at spisevægring, men man skal kende mig ualmindeligt ilde for at tro, noget sådant nogensinde kunne komme over mig. Jeg havde bare et højt stofskifte og dyrkede dengang megen gymnastik.
Op igennem tyverne ændrede det sig, og jeg tog lidt på, hvilket jeg befandt mig godt i.

Mens jeg ventede krapylerne, tog jeg 26 kilo på imellem 20. og 35. graviditetsuge, og jeg tabte de 21 af dem på tre uger uden at løfte en finger. Eller, altså, jeg var lige blevet mor til to, så fingre blev da løftet, men satme ikke i vægthenseende.
De sidste fem kilo sidder der endnu, og der er flyttet yderligere et par stykker ind, og de er begyndt at irritere mig. Jeg har mere mås, end der er plads til i mine jeans og dyre undertøj, og hvad vigtigere er, så er min krop stadig meget mærket af det år, den har været igennem.
Jeg har jo taget trampolinen op igen (omend i et noget andet gear), og på de onsdage har jeg opdaget, at mine mavemuskler stadig ikke virker efter hensigten.

Så i et forsøg på at rette op på noget af alt det, så vil jeg altså henover vinteren begyndte at træne med krapylerne et par gange om ugen. Jeg har ingen planer om lynresultater, jeg vil bare gerne ned i de underhylere igen uden at give min navle klaustrofobi inden næste forår.
Og ja, jeg lover, at jeg stadig bekender mit troskab til skumfiduser og ting med mælkechokolade (helst købt syd for grænsen) og ikke gør dette her domæne til en fitnessblog. As if! ;-P

Jeg har købt en pool på nettet!

barcaGæt, hvad jeg har købt!!
Jeg har fandme små-impulskøbt tre nætter og fire dage i Barcelona fra om en uge til mig, mine unger og min svigermor! Det har jeg knagme!

Vi blev enige om, at vi trænger til tapas i solen, og da min veninde, Stine, i går aftes sendte mig en SMS på vej hjem fra en små-våd aften fuld af spanske gin/tonics, som var tilbragt på udendørs beværtninger i bare ben, måtte jeg til tasterne med det samme.
KÆFT, hvor jeg elsker det! Hotellet har pool på taget, og jeg har sommerfugle i maven. Og i øvrigt har jeg ingen badedragt, så nu må I have mig undskyldt, for jeg skal på nettet og shoppe.

God søndag! Jeg går ud fra, at vi ses på DR2 til lidt HOMELAND kl. 22? 🙂

I har hjulpet mig med at donere penge til Knæk Cancer. Tak for det! :-)

Facebook-20141025-082626

Jeg har lige lagt ungerne og sat mig ved min Surface for at få kigget lidt på bloggen. Som baggrundsstøj har jeg tændt for TV2, som lige nu har gang i ‘Knæk Cancer‘, hvor der samles en masse penge ind til at få udryddet den forfærdelige sygdom, som vi desværre alle sammen kender og hader.
Jeg kunne ikke undgå at tude, da jeg løftede blikket fra den ene skærm til den anden og i samme øjeblik blev mødt at et ungt par i slutningen af tyverne, som er forældre til to små børn på under fire år. Og faren har kræft. Og kan ikke gøres rask. Og det er jo slet, slet, slet ikke holde ud.
Så tænkte jeg på, hvordan jeg jo i løbet af denne måned er begyndt at tjene penge her på bloggen, og jeg tænkte, at I, som hjælper mig med det ved at læse mine beskedne indlæg, sikkert ville synes, det var helt fint, hvis nogle af de penge gik til noget lidt mere relevant end Sticks fra Magasin (intet ondt om jordbær og nougat dyppet i chokolade!) bare engang imellem, så jeg ringede til deres callcenter (hvor jeg talte med den i øvrigt fremragende og meget venlige sanger, Rasmus Walter) og donerede 1.000 kr.
Og de penge er altså nogle, I har tjent, så TUSIND TAK FOR DET!

Hvis andre skulle få lyst, kan man donere nogle flere penge til det fine formål, så kan man eksempelvis meget vel sende ordet KNÆK til 1234. Så sender man 150 kr.
Man kan også ringe 90 56 52 12, hvor man så donerer 150 kr.
Hvis man vil donere mere end det (og i tilgift tale i telefon med en dansk kendis), skal man ringe til 70 15 05 05.

Rigtigt god lørdag!
Drik en sjus, spis en skumbanan og kys én eller anden i aften! LOV MIG DET! Det hele er sgu så skrøbeligt! <3

Noget om premieren på De Tre Musketerer!

Facebook-20141025-013848Jeg er nødt til at fortælle jer lidt om premieren på De Tre Musketerer, for det var simpelthen så genialt!
Jeg er godt klar over, at jeg halter en smule bagefter her på bloggen, og det er sgu’tte med min gode vilje. Tingene har det jo blot, som tidligere filosoferet, med at ske samtidig, og lige nu befinder den bette familie på Vestergade sig midt i orkanens øje (for lige at blive lidt melodramatiserende i min overdrivelse), idet Jon både er ved at afslutte EM92-filmen (hvilket betyder meget arbejde og en stor fest) og så selvfølgelig starte på De Tre Musketerer (hvilket ligeledes betyder meget arbejde og en stor fest). De to fester faldt naturligvis dagen efter hinanden, og oven i det er Hugo begyndt at skide på vores aftale om at være et nemt barn, der sover igennem. Han synes øjensynligt at tænke, at hvis far kan té sig tosset natten lang, så kan han da også. Og når faren er ude at danse, kan I jo selv regne ud, hvem der står for at forsøge at få knægten til at visselulle uden at tage ham op ad sengen (som Biblen foreskriver), men samtidig afværge, at han vækker sin sovende søster blot 15 centimeter derfra.
I bund og grund har det betydet, at jeg har sovet, når krapylerne sover i løbet af dagen. Og det er jo de pauser, jeg plejer at henslæbe hér i selskab med jer.
Men jeg gider ikke brokke mig! Ja, jeg er vågen 2-3 timer hver nat for tiden, men guderne skal vide, at jeg kender mangen familie, der bøvler med samme problem blot med omvendt fortegn – hvor altså ungen (eller ungerne) kun sover 2-3 timer hver nat.
Hugos “problem” er, at han er gået fra at være en hjælpeløs dejkrump til en rask dreng (hvilket jeg jo kun kan være fan af), og han er nu så god til at vende sig om på maven, at han kommer til at gøre det i søvne. Og når han så i ly af natten vågner dér liggende på alle fire, synes han at rationere sig frem til, at han jo må være døset hen midt i en leg, og han giver sig således straks i kast med at genoptage denne. Han er kisteglad, hujer og griner, så jeg kan ikke være rigtigt gal. Men træt. Det kan jeg godt være …

Nåh, men nu til den premiere!
Jeg kom ud af døren i det samme tøj, jeg havde haft på siden selvsamme morgen, og jeg havde ingen makeup på, men jeg kom da afsted, og jeg blev i salen mødt af min svigerfar, der havde bestilt cola til os til pausen. Jeg elsker mændene i den familie!
Jeg synes, Østre Gasværk i sin buttede tøndeform er et af landets flotteste teatre (om end jeg også kan blive ganske tændt af lysekronerne på Folketeatret), og jeg synes, de har et ry for at lave nogle seje produktioner, så jeg har været ret høj i hatten over at være gift med én, der arbejder dér. Forestillingen De Tre Musketerer har allerede spillet to gange i Odense, og de eneste to skuespillere, de har taget med videre til Gasværket, er Jon som kongen og Rasmus Fruergaard, der spiller hovedrollen som D’Artangan. Når den mand synger, lyder det som om, at Celine Dion har lavet et kærlighedsbarn med Elvis! Ganske enkelt fabulous!

Første gang, stykket blev sat op i Odense, havde Jon og jeg været kærester i et lille års tid, og jeg så stykket i alt seks gange. Jeg kunne til sidst næsten alle replikker uden ad, jeg kunne synge med på alle sangene, og alligevel kedede jeg mig ikke et nanosekund.
Derfor var jeg ret spændt på, hvordan jeg ville have det med, at man tog den fine opsætning ud af Odense, halede den med til snobbede København, recastede rollerne med en masse kendtere skuespillere a la Ole Thestrup, Trine Pallesen, Jens Andersen (Polle fra Snave) og Anne Vester Høyer. Og jeg må her på den anden side indrømme, at noget af det revy-agtige og lalleglade, som jeg vildt godt kunne lide i den originale udgave, er forsvundet. Der er meget mere ‘Paw-waw’ og lidt mindre armhuleprut over stykket nu, hvilket mange sikkert synes er godt – men jeg KAN jo bare skidegodt lide armhulerne…

Til gengæld har københavnerne tydeligvis mange flere penge, og efter premieren fik jeg en brændende lyst til at gå direkte over til sminkøren og kostumieren og give dem et bifaldende klask bagi, for alle karaktererne var flottere, sejere, ondere og mere 80’er på den helt fede måde!
De nye skuespillere synger også (undskyld, Odense) bedre end mange af dem i den originale udgave. Trine Pallesen er 46 år, og hun synger Madonna, så selv en voldsomt heteroseksuel mor til to som yours truly kom til at genoverveje sine valg her i livet. Og Anne Vester Høyer kunne uden tvivl vinde både Popstars, X-faktor og Scene Er Din, eller hvad de nu hedder alle sammen efterhånden!
Den sjoveste på scenen (udover min transede mand, of course) var karakteren Rochefort. Jeg elskede den måde, han blev portrætteret i den originale udgave, så jeg forstår ikke, hvordan det er lykkes ham, der spiller ham i København, at overgå det. Jeg KAN ikke forklare det, lov mig, I tager til Østerbro og oplever det selv. 🙂

Jeg var så stolt efter tæppefald, at jeg havde en ubændig trang til at drikke mig stiv og danse natten lang med min smukke mand, da han havde fået kæmmet skægget for glimmer og fjernet de kunstige vipper, men jeg fik i stedet et lift af min svigerfar til hjemmet i Vestergade, hvor jeg lagde hovedet på puden klokken et. Det gav mig lige halvanden time i kanen med Ole Lukøje, før Hugo krævede min opmærksomhed, og han gad faktisk ikke rigtigt sove mere den nat. At all …

Til gengæld kan han næsten kravle, det samme kan Berta, og de er så latterligt lalleglade det meste af dagen, at det næsten kan være lige meget. Lige nu går deres far tur med dem, inden han skal møde på Østerbro til dagens to forestillinger. Og jeg vil altså mere end nogensinde anbefale jer at tage ind og se én af dem. Ikke nødvendigvis én af dem i dag, forstås. De spiller helt til februar næste år. 😉