METTE MARIE LEI LANGE

Eames til hjemmet og pluskæbe på TV

Lei Lange vs. Lorry
Lei Lange vs. Lorry

Yes, mand! Dagens succes er, at Jon og jeg klokken præcis 14 drejede Ford’en ind på den sidste ledige parkeringsplads på Værnedamsvej, hev ungerne ud af bilen og nåede at score en skideflot Eames-stol til Madklubbens luksus-“loppemarked”. Der var så sygt mange mennesker, at Berta var meget tæt på at få en albue i hovedet, hvilket selvfølgelig betød, at albuens ejerkvinde var lige så tæt på at få revet knæskallerne og huden på begge øjenlåg af….!!
Men vi så vores snit til at snige os ind i baggården efter ejeren, verdens sejeste restauratør, Anders Aagaard (naturligvis fellow sønderborgenser), hvor vi nåede at få første vue på stolene, de havde til salg. Vi nappede én, og så købte jeg tre choko-rug i Lagkagehuset og fik 1.000 kr. over beløbet, så vi kunne få betalt og stikke af, før folkemængden rev de resterende stole fra hinanden. Den er gul og skidepæn, og så giver den anledning til, at jeg endelig kan stritte den pikkegrimme IKEA-kontorstol ud, som indtil i dag har okkuperet pladsen ved skrivebordet her i hjemmet. Ju-freaking-hu! ?

I formiddag var jeg i TV2 Lorry som Ugens Blogger. Inden mig var der et interview med MC Clemens, da han skal være vært ved DJ Awards i weekenden. Og han er i øvrigt også er fra Sønderborg! Det har været jydemafiaens store dag i dag!
Han er så pæn og flink, den mand. Og mega-god til at rime. Og så viser det sig, at han blev far dagen før, Hugo og Berta blev født! Og hans søn kom også til verden på Riget. Det må siges at have været en superhelte-weekend der sidst i februar!

Jeg synes, jeg så lidt bred ud i fjerneren, da jeg så det på nettet for lidt siden, hvilket ærligt talt ikke huer mig. Hvem sætter sig dog for at filme en lady lidt nedefra lige op i kæben?! Og endog én, der lige har født! Jeg troede, den slags vinkler var forbeholdt Tom Cruise og Bruce Willis! Tak for ingenting!
Bortset fra det var det et hyggeligt interview, og i venteområdet var der scones og Coca-Cola at fordrive tiden med. Så man lige kunne få trænet sin pluskæbe. Hrmpf…. Men hvis man vil, kan man se interviewet her!

Og, nåh ja! Ungerne sov igennem i nat! To mand høj, sgu. Vi har siden deres fødsel fulgt rådene fra en amerikansk bog (’12 hours sleep by 12 weeks old’), som blandt andet anviser, at man bestemmer, hvornår krapylerne har adgang til bar(m)en – ikke omvendt. Det passer ret godt med konceptet “tvillinger”, for hvis jeg bare kørte ‘fri bar’, ville jeg jo ikke lave andet end at slynge milkshake over disken.
Den seneste måned har vi udfaset nat-amningerne, og de sidste par nætter har Berta bare snorket som en hipster efter Distortion, mens Hugo har krævet blot et bette shot og straks har lagt sig til at sove derefter.
Og i nat gav det pote: De sov fra sidste amning klokken 20 helt indtil i morges klokken 8. WIN!

Nu er farfar og hans lækre kæreste ankommet til matriklen, og de har lovet at lave fiskefrikadeller med nye kartofler til middag.
Roen har sænket sig over det bette hjem, og weekendstemningen hersker så småt og smukt.
Jeg håber, jeres bliver fuld af Distortion (hvis I er til den slags), solskin, gode SMS’er og komplimenter!
Og endnu engang tak for al jeres opbakning her på bloggen. Kæft, det gør mig så glad hver dag. 🙂

De, der lyster, kan finde flere billeder dagligt på Instagram – @mmleilange. Yes, jeg er et svin med min og andres kroppe på de sociale medier! ?
Og så minder jeg så ydmygt som muligt om, at jeg er nomineret til en bette pris. Man kan stemme på mig eller en af de andre her.

Sushi, Fars Dag og MM i farvefjernsynet

20140605-195453-71693482.jpg I går havde vi besøg af Jons mega-seje agent, Anne. Jeg ville ikke forsøge at brillere udi kogekunstens verden, så vi havde bestilt sushi fra det spritnye sushisted, bar’sushi på Falkoner Allé. Har København plads til flere sushirestauranter? Svaret er jeps! Det var latterligt lækkert – især havde de noget spicy tun, som var helt tumpet. Klart en varm anbefaling herfra næste gang, man skulle være frisk på lidt fræk fisk.

Af andre højdepunkter i dag kan jeg berette, at bette Berta fik øje på sin højre hånd. En ganske underholdende begivenhed, da hun lå der og stirrede på den, mens hun var helt skeløjet. Nu venter vi blot på, at hun lurer, hvad sådan en kan anvendes til.
Utroligt, hvordan små ting bliver på nippet til at kunne betragtes som sensationer, når de udvindes af små kødklumper med hår, som man selv har lavet ud af en flaske champagne og lidt godt selskab engang sidste sommer.
For et år siden var jeg ikke engang gift endnu – nu er jeg skide gennemsnitlig: 32 år, gift og mor til to. Og så kører jeg Ford. God damn! Da jeg var 29 og stod og lavede boody drops på Simons hver og hver anden weekend, ville jeg have forsvoret det.
Jeg vil tillade mig at citere en klog kvindes vise ord til mig dengang: Skynd dig at lave en masse ballade! Når du pludselig er gift og har unger, tænker du satme ikke tilbage på de aftner, hvor du gik tidligt i seng.
Miraklerne venter lige om hjørnet, så det er om at gøre en masse, man rigtigt kan fortryde, inden fælden klapper. ?
I dag blev verdens første Fars Dag her i hjemmet fejret ved, at jeg placerede Jon i sofaen ved siden af hans bedste ven, gav dem hver en controller i hånden og pegede deres ansigter imod hans PlayStation, satte to sandwich i køleren og forlod hjemmet med frugten af vores kærlighed i seks timer. Manden var godt tilfreds!

Hey, til de, der måske er på barsel og ammer foran flimmerkassen i dagtimerne: Se med i morgen, fredag d. 6., når jeg er i sofaen hos TV2 Lorry kl. 12.30. Hvis I gider. Og bor et sted, hvor man kan tage TV2 Lorry … ?

Besigtig her mine hjembragte skatte!

20140604-165742-61062514.jpgNetop hjemvendt fra det sønderjyske, og nu pakkes der souvenirs ud!
Se lige, hvad jeg har købt i Tyskland! Hvad billedet ikke med tydelighed illustrerer er, at der i alle poserne er 900 gram slik! Det er jo tosset godt! Sjældent har jeg følt mig så velhavende. ?

I aften får vi besøg og skal have sushi. Jeg har engang læst, at Victoria Beckham lever af ananas og sushi, så hvis det er det, aftensmaden står på, tager jeg vist ikke skade af lige at køre nogle af de der løjer ned til dessert.

I øvrigt havde jeg i går succes med at få lokket Jon med ned på Sønderborg havn i jagten på efter den ganske omtalte isvaffel. Men jeg begik desværre en rookie mistake på vejen ud af døren lige at kaste en kæmpe-Samba i gabet (okay, måske to), så da vi nåede havnepromenaden, kunne jeg med al vilje ikke spise så meget som en Mælkedreng.

Men udsigten var så flot her…

20140604-170318-61398272.jpg

Matador Mix, Manchester United og sår’n …

20140603-203253-73973732.jpgSe, SÅDAN sover man sgu luksus-lur! ?

Greetings fra Als!
Skibet er nu ladet med Matador Mix (900 gram for 34,95 kr.!) og Carlsberg, og i morgen drøner vi tilbage til København. For en stund.
Om ti dage skal BroBizz’en nemlig atter buzze, da vi d. 15. juni (på vores etårs bryllupsdag) skal have krapylerne døbt i Christianskirken her i Sønderborg.
I dag var vi til møde med den præst, der skal døbe dem, og mens han forklarede dansetrinnene under dåbssceancen, gik det op for mig, at jeg præcis ét år efter, at jeg gik op ad kirkegulvet under armen på min far for at blive gift med Jon, kommer til at gå op ad kirkegulvet med Jon for at døbe vores to børn.
Ja, undskyld mig et øjeblik, mens jeg lige skriggræder af rørstrømskhed! Det er fandme da så skidegodt timet, at det er til at få helt stive knapper af! Hva’behager?

Af en moderne dansker at være, er jeg faktisk relativt kristen. Det betyder vildt meget for mig at få ungerne døbt, og hvis de en dag skulle vælge konfirmationen fra, skal de ikke være i tvivl om, at prisen bliver en snotfornærmet og ‘ikke sur, men såret!’ mor til gengæld.
Jeg glæder mig som en tumpet til d. 15., og det eneste, vi mangler, er sådan set dåbskjolerne. Next week’s project!
Som bekendt for den faste læser bliver Hugo jo iklædt en Manchester United-bodystocking under sin kjole. Et kompromis, jeg indgik med hans far.
… Hvad jeg så ikke havde tænkt på, er, at Manchester Uniteds gejl er rødt! Lortet kommer til at lyse op som et horehus i Amsterdam under den lyse kjole!
Men skidt nu være med det, det er vel også en slags god historie.

Melder alt vel her i syden! Nogen kommenterede til gårsdagens indlæg, at jeg skulle huske at spise en is på havnen, mens vi er her, og nu kan jeg ikke tænke på andet. Så efter sidste amning (som finder sted i skrivende stund) vil jeg prøve at overtale min husbond til et sådant togt.

Hey, der er konkurrence og lidt nyt under TWINS til folk med børn! Tjek det lige ud!

En aftenhilsen fra hjemstavnen

20140602-203701-74221395.jpg
Weekenden er hedengangen, men hvad betyder det, når man netop er ankommet sin barndommens gade, Sønderborg, og ens fars kone har lavet MM-ekvivalenten til at slagte fedekalven og frejdigt serverer bøf med nye kartofler og Knorr’s bernaise (det ér altså den bedste!) og til dessert: Jordbær med nougat- og chokoladeis!
I lørdags charmerende min svigermor mig med profiteroles og søndag var vi til grill i haven i Vallensbæk hos en af mine yndlingsveninder, som satme serverede Vienetta-is for my pleasure!
Fuck low carb! Den her slags kost er satme bollehåndtag og fedtet hud værd any day of the week!

Lige nu ammes der unger, og når de sover, drøner min ægtemand og jeg er smut ned over grænsen for at ribbe Fleggaard for alt, hvad de ejer og har i Kinder Maxi, billige bajere og dåse-cola, imens mit faderlige ophav og hans livsledsager våger over vort sovende afkom. To timer alene med Jon uden unger! That’s a first!

Aftenens indlæg bliver ej af de lange (dog forfattet af Lange). Blot en hilsen fra sønderjysk bliss krydset med kulinarisk optur og alsisk solnedgang.
Hav en dejlig aften! ???

20140602-204157-74517227.jpg