METTE MARIE LEI LANGE

Østerbro, lidt om is og lidt om alder

IMG_7016.JPGMin lillesøster bliver 29 år i dag!
Er det ikke lidt som om, ens egen alder bliver bestemt af ens lillesøsters?
Nuvel, jeg ved godt, jeg er gift, har to børn og fylder 33 lige om lidt, men jeg føler mig ikke sådan skide-voksen. Jeg spiser mere slik end en gennemsnitlig SFO forbruger til fastelavn, og jeg glæder mig mere til jul end nogen anden, jeg kender. Og nogensinde har kendt. Eller hørt om.
Men når jeg så ligger inde med en lillesøster, der er 29 år gammel, føles det pludselig som om, at jeg i sammenligning bliver ret voksen!
Og det gør mig sådan set ikke noget. Det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv, var at fylde 30! ?

I går var ungerne og jeg en tur på Østerbro. Ikke et sted, jeg frekventerer ret ofte. Det skyldes sådan set ikke modvilje på nogen måde, jeg har blot ikke så mange ærinder i den del af byen. Men nu er Jon og de andre skuespillere begyndte at sparke bold derude, så jeg trissede mod øst for at se dem træne. Ooog så kom jeg da lige forbi OLUFS IS på vejen!
Til de (stakler), der ikke ved det, skal det fortælles, at OLUFS IS er verdens mest charmerende isbutik med hjemmelavede ispinde, som ligger på venstre hånd lige efter Trianglen på Olufsvej.
Jeg valgte mig en vanilleis med chokoladeovertræk, og det blev jeg ikke ked af. Den kostede 25 kroner, og jeg ville hellere end gerne betale 50 kroner for dén is, hvis I lover, at jeg aldrig nogensinde behøver betale 30 kroner for Hansen Is’ version af en Københavnerstang igen! Magen til bondefangeri skal man lede længe efter, hvis I spørger mig. Det er is-snobberi af værste skuffe. Næh, så foretrækker jeg altså OLUFS IS, når det skal være ekstra spændende. Til hverdag er jeg storforbruger af Rema 1000s danske klassikere! Deres isbåd sejler nemt fra alle konkurrenterne.

På vej hjem fra Østerbro hoppede jeg på en bus. Jeg sad ved siden af Bugaboo’en på et af bussens dertil indrettede klap-ned-sæder, og overfor mig sad en metusalem af en mand sammen med sin mindst lige så gamle hustru. (Eller nu ved jeg jo ikke, om de var gift. De kan da også være nye kærester eller måske blot bollevenner, men lad nu det ligge). Efter et par kilometers kørsel, hvor jeg havde siddet og smilet og dikkedikket først den ene, siden den anden arving, spurgte den gamle herre til ‘barnets alder’.
Jeg svarede stolt, at det altså var tvillinger. Jeg havde TO børn på hvert et halvt år i vognen, smilede jeg. Manden trak på sit eget smilebånd i en tvivlende mine, vendte sig mod sin kone, pegede på mig og vognen over sin skulder med tommelfingeren og hviskede “Der ligger altså kun ét barn dernede….” SÅ gammel er jeg da trods alt ikke blevet endnu! ?
Resten af turen skulede de to senior-pensionister lidt medlidende over imod mig og krapylerne, så jeg gjorde alt for at synliggøre de TO lifte, da jeg steg af ved Thorvaldsens Museum nogle minutter senere. ?

Det var alt for mig denne tirsdag aften i stearinlysets skær. Jeg ønsker jer alle en aften fuld af hurtige internetforbindelser, korte tv-reklamepauser og tung nattesøvn. ?

Søndags-anbefaling!

IMG_6979.JPG
Søndagens anbefaling: Cock’s & Cows!
Navnet må være synligt bevis på, at de ikke kan finde ud af grammatik om det så gjaldt dem livet, men de laver en burger, som mest af alt ligner en knæoperation! And I mean that as a compliment!!

Min mand har haft de mest dominerende tømmermænd i mands minde, og det til trods for, at jeg lod ham sove til klokken halv et, så vi har hentet takeout!
Jeg anbefaler altså at gøre det samme en dag – og sørg for at bestille twister-fritter til. Det er Amager-agtigt, men det er sgu nice! ?

God søndag! ??

Om helstegt okse og kræsne hjemløse

Facebook-20140824-094134I går var der feriestemning her i familien Lei Lange, så vi spiste både morgenmad og frokost ude i byen.
Morgenmaden blev indtaget på Next Door Café rundt om hjørnet, fra hvor vi bor. Anbefaling gives hermed! Det er en café på bare 25 kvm., og den ligner noget, man har fundet i Berlin og taget med hjem. Ejerne er et par i 40’ne (er mit bud), to flotte fyre, hvoraf den ene, Klaus, er skuespiller (Jon læste faktisk hos ham, da han kom ind på teaterskolen) og den anden, Skylar, som er en sød, blød mand, men er tatoveret på kroppen og i hele ansigtet, så han ligner en total bad ass. Men de skaber pissegod stemning og har et vildt højt serviceniveau. De vandt også ‘Byens Bedste’-prisen i forsommeren.

Anyway! I går eftermiddags gik vi ned på Gråbrødre Torv, hvor Peder Oxe var i fuld gang med at helstege en okse, en tradition, de åbenbart holder i hævd hver sommer. For 95 kr. fik man en tallerken med salat af hvedekerner, cherrytomater og bønner, tre små stykker kød og et stykke brød. Nu har jeg aldrig været direkte fan af hvedekerner, men de gled da ned, kødet smagte fortrinligt, solen skinnede, og krapylerne visselullede sødeligt i barnevognen.
Da vi havde spist op, og Jon var gået op for at hente dessert (naturligvis), kom en lidt forhutlet udseende, ung mand, som bar sine ting i en affaldssæk, over til mig og spurgte, om han måtte spise de fedtkanter, der lå tilbage på Jons tallerken.
Jeg sagde selvfølgelig ja og skyndte mig samtidig op til disken for at købe en tallerken mad til manden. Han fik den og satte sig et par borde væk og spiste sin frokost.
Og uheldigvis kunne den sultne mand ikke lide hvedekerner … Han sad simpelthen med sin spidse kniv og pillede hvedekernerne ud af de halve cherrytomater, før han spiste dem. Jeg blev helt træt af, at jeg ikke bare havde inviteret ham på Jensen’s Bøfhus lige ved siden af. Der kunne han endda have fået to frokostbøffer for de penge! Og fri softice-bar!
Jeg blev lidt mødt af mine egne fordomme der, for jeg troede nok, at når man var sulten nok til at bede om fedtkanter fra folks tallerkner, ville man også spise noget så kedeligt som hvedekerner, hvis man fik dem serveret. Men jeg kan ikke sige, jeg slet ikke forstår ham! Det er sgu heller ikke skide-spændende spise.
Nu er der jo selvfølgelig, som en læser har kommenteret, også en chance for, at den arme mand var allergisk overfor hvedekerner. Pænt ærgerligt alligevel.

Lige nu sover hele huset. Ungerne har taget hul på dagens første lur, og min husbond indhenter det forsømte efter at have festet den ganske nat. Jeg håber, alle får en dejlig søndag! Solen skinner her, og jeg spiser nutella-madder! SÅ bliver det sgu’tte meget bedre!

PS: Jeg har siden mine indlæg om alle mine syndige ture til Magasins og Tivolis Simply Chocolate-afdeling mødt en del bloglæsere, som har bekendt, at de var faldet i gryden sammen med mig og har shoppet sticks efter min anbefaling. Jeg er fan af det, mand! Mere chokolade til folket, mand! Død over hvedekerner!

Berta og Hugo fylder hver et halvt år i dag!

I dag er lidt af en festdag i det lille hjem, da vores unger bliver ét år! Altså tilsammen.
Det er simpelthen et halvt år siden, at jeg lå oppe på Riget og pressede dem ud af mit allerhelligste, hvorefter jeg fik serveret ristet brød med marmelade-firkanter og rød saft.
Jeg gider ikke påpege, hvor snapt, tiden går, det er for kliché, så jeg vil nøjes med at glæde mig over, hvor mange forskellige, nye features, ungerne hver dag opdateres med for tiden. Hver uge kan de nye ting, og folk har satme ret, når de siger, at det bliver sjovere og sjovere. Nu har de, modsat for bare et par måneder siden, hver en million forskellige ansigtsudtryk, og det virker som om, det er endnu lettere at finde noget at hænge sin kærlighed på.

Jeg har fra starten elsket begge krapyler inderligt med rygraden. Fra det sekund, de kom ud, ville jeg dø for dem, og jeg kan især mærke det, hvis nogen i bussen kommer til at strejfe Bugaboo’ens tag, og jeg må lægge bånd på mig selv for ikke at stikke vedkommende en altan-skalle.
Nu, hvor de er kommet ud af deres egne, små verdner og smiler, stopper ting i munden og griner, når man kaster dem op i luften, elsker jeg dem med hjertet, kroppen og hele min bette sjæl. Det er så syret. Og jeg kan mærke, at det kun bliver værre og værre … De unger vil kunne få mig til hvad som helst, så snart de lærer at tale.

Øde gader og MM iklædt skjorte fra InWear, jeans fra Acne og taske fra Mulberry. Og knold, fordi hun ikke gad vaske hår. ;-)
Øde gader og MM iklædt skjorte fra InWear, jeans fra Acne og taske fra Mulberry. Og knold, fordi hun ikke gad vaske hår. 😉

Her til morgen gad jeg ikke spise havregrød, så vi stormede i stedet på Next Door Café lige rundt om hjørnet, og vi var der på slaget ni, da de åbnede. Gaderne var øde, stilheden blev kun brudt af de tomme McDonald’s-papirsposer, de fløj omkring på brostenene som vindhekse i en mexikansk landsby. Det er altså fordelen ved at stå tidligt op i weekenden: Man får set sin by med andre øjne.

I aften skal manden min i byen med hele sit fodboldhold, som han i øjeblikket træner med hver dag. Fodboldholdet udgøres af den flok skuespillere, som skal spille det danske landshold, der vandt EM i 1992.
Hvis I forestiller jer at have en arbejdsdag, hvor I skulle shoppe dagen lang, mens i spiste jordbær dyppet i chokolade og om aftenen fik en massage af en veltrænet, latinamerikansk mand med varme øjne og bløde hænder.
Sådan har Jon det, når han går på job for tiden. Han bruger sine dage på at spille fodbold og lave film – to af de ting, han allerbedst kan lide. Han ligner en 1. g’er, der lige har fået sit livs første håndtrold, når han træder ind ad døren herhjemme hver dag.
Om et par uger drager han med holdet til Sverige og filmer, og så er han væk en uge af gangen, men hjemme de fleste weekender. Jeg bliver tit spurgt, om det ikke er hårdt, når han sådan er væk, men det synes jeg sgu ikke, det er, når han er så lykkelig for det, han laver.
Min aften skal tilbringes i sofaen! Inden den tid skal jeg lige et smut i Magasin efter en ny elkedel. Ih, hvor jeg håber, elevatoren virker ordentligt denne gang…….. ?

Hugo har sagt sit første ord!!

IMG_6955.JPG
Han bliver ganske givet til noget stort, den dreng! Jeg kan ikke sige, det kommer bag på mig, han er jo af reel og fornuftig herkomst.
Hugo kan tale! Hans første ord faldt her til formiddag, og han valgte et tidspunk netop som jeg var i færd med at rengøre hans mås.
Han sagde “Kommode”!! Faktisk sagde han det på fynsk (kommo’), hvilket på en måde er ret imponerende, da han kun har været på Fyn én gang, og da var han kun fem uger gammel.
Jeg er sikker på, at han ville minde mig om, hvor vi opbevarer rene babybukser. Det er jo fantastisk! ?

In other news:
Her til formiddag blev jeg midt i en fodring forstyrret at en lille, tætbygget mand, som forærede mig kassen på billedet ovenfor. Jeg har aldrig set ‘Grey’s Anatomy’, men jeg tror sgu, den skal have chancen. Også selvom SBS har sendt mig sukkerfri chokolade, hvilket vel egentlig på en måde burde være strafbart.
Tivolistængerne er allerede onduleret… ?