METTE MARIE LEI LANGE

Karma, karma daun dubidu daun daaaaaun ….

susEr karma det samme som venlig deltagelse eller medmenneskelighed? Måske.
Når jeg kommer ud for det, jeg opfatter som ‘god karma’, giver det mig øjeblikkeligt lyst til at gå ud og rejse nogle væltede cykler eller købe en øl til en hjemløs.
Den første oplevelse, jeg kan huske at have haft med god karma (som måske også i stedet kan tilskrives venlighed eller god service), var, da jeg var omkring 9 år og min søster var 5.
Det var december, og det var det første år, hvor vi skrottede frittens option på hjemmelavede askebægere eller nøgleringe og besluttede os for at tage aaaalle de 100 kr., vi havde i vores spare-sæl fra banken, og kaste dem efter en julegave til hver af vores forældre.
Vi følte, vi havde røven fuld af penge og spankulerede derfor sporenstrengs ind i Sønderborgs største smykkeforretning, Susannes Guld og Sølv, og bad om en slipsenål til vort faderlige ophav! Og den måtte koste hele HALVTREDS kroner!
Indehaveren (you guessed it: Susanne) smilede sødt og sagde, at de desværre ikke havde nogen slipsenåle i den prisklasse. Men at vi gerne måtte vælge én af dem til 100 kr. og blot betale 50.
Som de små jyder, vi var, kunne vi jo nok genkende en god handel, når den sådan prikkede os på skulderen, så vi slog prompte til!
Juleaften, da vores far åbnede sin gave, kunne vi ikke lade være at fortælle historien, da han jo havde fortjent at vide, hvor kostbar hans nye slipsenål faktisk var.
Siden da har mine forældre købt alle deres smykker i netop Susannes Guld og Sølv. Og hvis de ikke har, hvad de skal bruge, vælger de noget andet!
Susanne har god karma.

Forleden var der en kvinde i bussen, hun var et par år ældre end mig og havde en to-årig med i en klapvogn, der spurgte til udløbsdatoen på min unge-dunk. Vi sludrede (jeg ELSKER at sludre i busser. Man kan nå at have ret dybe samtaler med fremmede, når begge parter ved, at der kommer et naturligt ophør inden længe), og jeg fortalte om tvillingerne. Hun lykønskede mig, og da vores veje skiltes på Rådhuspladsen, hilste hun mig adieu med et ‘Gud bevare jer’.
Nuvel, jeg er meget hormonpåvirket, og det er ikke fordi, jeg sådan er synderligt bibelsk mindet, men jeg blev helt rørt og måtte tage mig i at vande lidt høns på vejen hjem.
Så fik man lige en velsignelse på en tirsdag der klokken lidt i frokost!
Det var god karma.

Når jeg poster billeder af min kæmpemave, mine gigant-fødder eller fra mit bryllup her på bloggen og på Instagram, og fremmede mennesker tager et par minutter ud af deres gøren og laden for at give mig et thumbs up, en sjov kommentar eller en venlig hilsen, så er det denondenlyneme også god karma!

Så nu vil jeg begive mig på gaden efter noget takeout, og på vejen vil jeg komplimentere mindst én fremmed kvindes hår/støvler/jakke/smil! For som Kevin Spacey vist engang har sagt i en film, der fik psykotisk dårlige anmeldelser: ‘Pay it forward’!

Måske et lidt små-frelst indlæg fra min sofa på denne dejlige, lade lørdag, men det har presset sig på nogle dage.
Drik nogle sjusser for mig i aften, de der kan og hav en opturs-agtig weekend!

Og så er der i øvrigt koralfarvet silke-kimono i ‘Klædeskabet‘ nu!

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook ? klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin? ? klik her.

Fru Lange – nu som tyk klummeskribent!

20140221-170204.jpgJeg er gravid i GRAVID! Jeg er den bulede udgave af Carrie Bradshaw!
I starten af januar blev jeg bedt om at skrive en klumme til magasinet GRAVID. Jeg skrev tre forskellige udgaver, som jeg sendte til redaktionen, så de selv kunne vælge den, de bedst kunne lide. Deres valg er altså at finde på side 98 i det blad, som udkom d. 20. februar.
Det var egentlig sådan, jeg begyndte at overveje det her med at starte en blog. For ih, hvor jeg dog får optur over at skrive med “min egen stemme”.
Nu har jeg været digitalredaktør på ELLE i 4 år, hvilket jeg også elsker, men der skriver jeg jo ELLE-ish. Og det er altså en del mere pænt og en del mindre proletar-agtigt end MM-ish … 😉

I dag har jeg tilbragt hele dagen på Riget. Sidste scanning!
Vores aliens vejer begge lige over 2.500 gram hver, så de er egentlig bagt færdigt. I det tilfælde at de ikke titter ud af sig selv, har vi nu fået fastsat en dato og et klokkeslæt for, hvornår fødslen vil blive sat i gang (Den præcise dato vil jeg gerne holde for mig selv, men hvis der går mere end én dag imellem to indlæg, lugter I sgu nok lunten!)
Det er den allermest håndgribelige uhåndgribelige aftale, jeg nogensinde har skrevet ind i min iPhones kalender.
“Kl. 9.00: Have 2 børn”! Scheiße!!
Det kan altså godt gøre en ganske almindelig, jordbunden dame en smule let i hovedet.

Så i aften skipper jeg min aftale med mig selv om at skære ned på mit sukkerindtag og har fået Jon til at investere i Pingvin-blanding og Marabou, og så er tanken at gå 100% op i aftenens afsnit af X-faktor og lade alle de mange myldrende modertanker få en breather.

I skrivende stund vejer jeg 25 kilo mere, end jeg gjorde, da jeg blev gravid. Faktisk var jeg i 18. uge, før nålen på vægten overhovedet rykkede sig, men så fik den lille lort satme fart på, og det næste runde tal er altså 90!
Kroppen er eddermug’me en imponerende maskine!

Og så er der lidt nyt i ‘Klædeskabet‘ til de, det kunne interessere. 🙂

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook ? klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin? ? klik her.

MM, Miami og Magic Mike

I dag har én af mine allerbedste veninder, Tine, fødselsdag.
Tine og jeg har umiddelbart ikke mange ting til fælles, hvis man ser os udefra.
Lad os sige det på denne måde:
Hun er langbenet, lyshåret, dannet og velklædt, træner i et fitness-center HVER dag, spiser sund mad (og 80% chokolade, når hun “synder”) og taler altid pænt til folk. Jep, jeg har meget at lære fra hende.

1

For præcis et år siden tog vi en uge til Miami, og kompromisset, vi indgik var, at hvis jeg var frisk på en power-walk hver morgen, var hun klar på at tage med på mandestripbar. (Tror bare, det var den dannede side af hende, der havde brug for at få det til at lyde som et kompromis…)
Vi havde nemlig lige set filmen ‘Magic Mike’ (to gange. Okay, måske tre …), og jeg KUNNE ikke tage til USA uden at se noget mandestrip. Bevares, jeg har både før og siden været offer for det, vi herhjemme kalder ‘mandestrip’ med elefantsnabel-“huer”, kokosolie og kønsdele, som masseres ublidt i ansigtet på den pige, der (uheldigvis) står tættest på. Men efter filmen om den romantiske stripper med de orn’li’ syge moves, var jeg fast besluttet på en empirisk undersøgelse af, om amerikanerne nu ikke var bedre til den slags.

3

Vi havde verdens bedste ferie, og jeg var helt stakåndet i flyveturen på vej hjem over, hvor mange penge, vi havde formået at spendere på bare otte dage. Vi spiste på de vildeste restauranter, dansede på de flotteste natklubber, lå på stranden, besøgte Dexters hus (ej, okay, næsten, men vi havde lejet cykler, og der er virkelig langt derud!), shoppede i malls og yes, var på stripbar!
Det bør alle kvinder unde sig selv mindst én gang i livet!
Det var så sjovt, underholdende og faktisk også på en måde lidt sexet på én gang. Men det, der optog os mest, var at iagttage de stamæster, som frekventerede stedet. En solid samling af solide damer med solide bundter af pengesedler, som de tog med sig op til scenen og i en lind strøm lod “regne” ud over de mandlige “sports”-udøvere.
Tine og jeg havde hver vekslet omkring 16 dollars i ’singles’, så når én af disse mammas rejste sig fra sædet, kunne vi godt læne os tilbage, for så havde de handyrets udelte opmærksomhed i den tid, det tog at lade omkring 200 dollars forsvinde ned i hans bukser eller udover hans brystkasse. Men vi fik da en lapdance af hver vores hårløse herre iført henholdsvis blå og rød g-streng formedelst 35 dollars pr. gnubbetur.

2

Der går nok en rum tid, før vi tager sådan en teenage-tur igen, omend jeg ikke kan anbefale det nok.
Man føler sig så dejligt uartig, når man, to døgn efter at have skrævet over autoværnet på en 4-sporet, amerikansk motorvej og i ublide ryk sagt farvel til sin aftensmad og 4-5 velvoksne mareritas iført en stram, hvid lårkort og nye stilletter, høfligt og velklædt nikker ‘Go’morgen!’ til sin chef og sætter sig til rette ved sit skrivebord på jobbet.

Alt dette kom jeg til at tænke på, fordi der altså efter sigende skulle komme en ‘Magic Mike 2’-film.
Om den så skal handle om eks-stripperens nye liv som tømrer, vides ikke … Men jeg er nu ret sikker på, at jeg skal se den sammen med Tine, når de kommende unger er lagt i seng!

Skabstørt…? Really?

The man I love ... ;-)
The man I love … 😉

Efter at have haft halvanden måneds hjemlig hygge sammen med sin kæmpe-hustru, er Jon nu startet på arbejde igen. Han skal spille en meget, MEGET homoseksuel Ludvig d. 13. på Odense Teater i en rock-musical-version af De Tre Musketerer. Det kan måske lyde en kende rodet, men det er ganske enkelt genialt. Han spillede den også i 2011, og jeg så forestillingen ikke mindre end 6 gange. (Den kommer på Gasværket til efteråret – jeg skal nok give lyd). 😉

Faktisk er det ret fedt bare at ligge og flyde herhjemme i nattøj dagen lang uden publikum.
Ikke fordi, Jon ikke udmærket er vidende om, hvor rærligt, det står til med mig, men på denne måde kan jeg slappe af hele dagen og så opsamle al den energi, mit korpus ikke skal bruge til at lave unger, og bruge den på at finde på noget interessant at bidrage til samtalen med, når han kommer hjem om aftenen. Og MÅSKE et bad inden da. Hvis jeg orker.

Vi har netop købt 20 af de 50 stofbleer, alle bøger, blogs og baby-mammas siger, vi ikke kan leve uden, og da tørrestativet ikke kan rumme SÅ meget tekstil på én gang, har vi indviet vores tørretumbler (som jeg ellers af miljømæssige årsager har henlagt til et liv i stilhed indtil nu).
Og så er det, jeg spørger: Hvad betyder indstillingen ‘Skabstørt’? Er det, når tøjet helst ikke rigtigt vil indrømme, at det er tørt…?
(Sorry, det kan blive stramt for selv den bedste, når man lever sit liv med Dr. Phil og Kardashians som primære inspirationskilder).

Jeg har i øvrigt oprettet nogle nye kateorier her på bloggen, nemlig ‘Klædeskabet’, ‘Badeværelset’ og ‘Twins’.
Nogle af bloggens lækre læserinder har nemlig spurgt lidt til, hvilke ting, vi har købt til vores aliens, hvilken shampoo, jeg anbefaler og noget med tøj, men jeg ved OGSÅ godt, at det ikke er alle, der gider høre min mening om den slags.
svJeg er IKKE modeekspert, og det er ikke alle bloggens læsere, der har unger, så derfor kan mini-sokker og tremmesenge være seriØS kedelig læsning (Og, yes, I remember!) .
Derfor har jeg lagt de kategorier øverst på bloggen – og så kan eventuelt interesserede klikke dér. Très smart, oui?

Jeg slutter lige af med en blanding af at prale og at tusind-takke for opbakningen. Min bette blog her er nu 3½ uge gammel, og i går rundede den 100.000 sidevisninger. Pardon my French, men det er saftsusme sejt!
Jeg er sindssygt stolt her fra min plads på puden og vil gøre mit ypperste for at kunne leve op til jer!
Og igen – TAK for de søde og sjove kommentarer. Dem sidder jeg tit og klukker over om natten, når drenge-dyret i min bug endnu engang har vækket mig ved at øve hiphop på mine ribben, og TV3 skuffer med et afsnit af ‘Bones’, jeg allerede har set.

Be’ om en gin/tonic og nogle parabener, tak!

avMin mand har helt alene og uden hjælp fabrikeret denne billedcollage, som han kalder ‘Min Kone Har Det Hårdt’. Jeg synes, den er ret grineren! Især mit ansigtsudtryk på venstre, næstnederste billede. Hæhæ …
Men hey, se lige babserne!? De bringer da også gode ting med sig, de aliens!

Jeg er faktisk et par gange under min graviditet blevet spurgt, om jeg har fået lavet læber … (Mest af folk, der kender mig dårligt nok til at tro, at det var noget, jeg kunne finde på).
Jeg har så megen væske i min bette krop, at jeg har fået Linse Kessler-trutter! Meeeeen det kan jeg nu godt leve med. Det er da i det mindste lidt sexy – modsat det med fødderne!

Desuden er jeg nu, efter at have afprøvet stort set alle modeller på markedet, ganske kyndig udi læbepomader, og jeg kan varmest anbefale ‘eos’.
I ved, de dér, der ligner små æg i forskellige farver. De koster 75 kr. Yes, pebret for en læbepomade, men de er sgu pengene værd.
Jeg købte én med vandmelon-smag i Illum. Et oui, der er ganske givet parabener i, men alt med måde. Jeg kan altså ikke være øko hele tiden, og jeg har ikke brugt cremer, shampoo eller neglelak med andet end urter og olier i snart ni måneder.
JEG SAVNER TILSÆTNINGSSTOFFER!

Mine hobbitfødder har nået nye højder (og bredder).
Jeg blev svært begejstret, da Stine Goya i fredags sendte mig et eksemplar af sine nye klipklappere lavet i samarbejde med H2O, men også en kende ærgerlig, da jeg modtog dem i størrelse 40, og jeg vanligt er en bette 37 …
Men de passer satme! Om natten, når jeg vandrer på toilettet, er de sågar for små!
Jeg har hørt mange historier om kvinder, der har fået kronisk større fødder af at være gravide, og den frygt er ganske lammende for mig.
Jeg har så mange fine stiletter, som står så tålmodigt i skabet og blinker til mig, hver gang, jeg går forbi.
Jeg kan slet ikke overskue deres fremadrettede skæbne, hvis jeg ikke kan komme i dem igen!

klip

Push present!
Jeg hørte første gang om fænomenet for et par år siden, da en veninde var skuffet over, at det tog hendes mand lidt for langt tid at få købt et smykke, som kunne gøre det ud som tak for, at hun havde født ham en velskabt arving.
Siden har jeg hørt horrible historier fra mangen ungersvend, som har drønet rundt i gaderne i familiens Berlingo for at støve noget guld op i en acceptabel karat, mens konen ligger med udvidelsesveer.
Derfor er jeg gået kontra på projektet! Jeg har forkyndt til Jon, at jeg satme ikke vil have nogen barselsgave.

Jeg har siden trukket lidt i land og sagt, at jeg ønsker mig en kimono, som jeg kan tøffe rundt i på hospitalet og barselshotellet, da vi skal være indlagt nogle dage efter fødslen (og tilsat mine nye guld-badetøfler bliver jeg da et sight for sore eyes! Den moderlige Hugh Heffner!) og en flaske Hendrick’s Gin!
MAND, jeg glæder mig til sommer, hvor jeg skal sidde på nogens terrasse med et glas, fyldt til randen med isklumper, tilsat Hendrick’s Gin, en skive agurk og tonic!

I øvrigt vil jeg anbefale alle, der pusler med en tvillingegraviditet, at sørge for, at én af ens veninder har gang i samme projekt simultant.nina
Jeg havde en god bekendt, som viste sig at være en måned længere henne end jeg med enæggede drenge, da vi opdagede, at min kiddy-container havde dobbelt-last.
Vores fælles skæbne (og hendes vindende personlighed) gjorde, at vi meget hurtigt blev rigtigt gode veninder. Heldigvis er hendes kæreste også et hit, så i går spiste Jon og jeg pulled pork hos dem på Vesterbro og fik lov at dikke-dikke deres smukke, enæggede boys.
De blev født lidt for tidligt, så hvis jeg går tiden ud, kommer der til at være 8 uger imellem vores unger.
Og det er ganske genialt at have hendes lækre lads at øve sig lidt på, inden min dreng og pige titter ud.