METTE MARIE LEI LANGE – Side 5

HUSK lige at slappe lidt af med de tabuer …


Som man måske har lagt mærke til, idet jeg har delt nogle teasers på Instagram fra optagelserne, har jeg deltaget i talkshowet TabuTimen hos Julia Lahme for nylig. Det var så skægt, sjovt og vedkommende, og vi endte med både at have virkeligt gode snakke og skrige af grin. Måske fordi, at sådan er det tit med tabuer. Når man tør tale om dem, er det både forløsende og morsomt, og så kommer man tit til at tale om noget, der betyder noget. For tabuer er hængt op på ting af betydning. Ikke mange ligegyldige ting er tabubelagte – og det er jo lidt noget underligt noget.

Kvindekroppen er måske især udsat for en del tabu. For mange er det at bløde igennem under en menstruation noget nær det værste, de kan forestille sig, ligesom at mange er villige til at krybe i et musehul, hvis de kom til at slippe en prut under en klassisk koncert, fordi maven er i ubalance en dag. Og der er også en del, der ville korse sig den dag, de finder sig selv i svømmehallen med utrimmede kønshår, der stikker frem under badedragten.
Apropos kønshår er det faktisk kimen i den historie, jeg vil dele i dag – in the spirit of sharing! For det var hele pointen med TabuTimen; at komme tabuerne til livs!
Første gang, jeg fik en voksbehandling, var da jeg i 2007 boede i Berlin, hvor jeg lavede min bachelor i psykologi, mens jeg trampede igennem på diverse techno-natklubber i weekenden. Jeg boede i en lille lejlighed i Prenz Lauerberg, som jeg havde byttet mig til, og i min lejlighed på Nørrebro, boede de to mænd, som jeg havde byttet med. Meget tæt på denne, min midlertidige, tyske bolig, lå altså en brasiliansk klinik, der havde specialiseret sig i at vokse, og jeg tænke, at det skulle da have chancen. Og hun var dygtig til det, min voksdame. Det gjorde meget mindre naller, end det siden har gjort alle de andre steder, jeg har fået samme behandling, og hun var yderst hurtig og effektiv.
Da jeg havde været der 3-4 gange, begyndte jeg at tage tilløb til at spørge hende, om hun ville fjerne det hår, jeg har på tæerne, nu jeg alligevel var der. Det var et kæmpestort tabu for mig, at de fandtes, og jeg havde indtil da ikke fortalt det til ét levende menneske. At jeg altså i virkeligheden var hobbit.
Og jeg turde heller ikke fortælle det til den her vokser, som ellers havde set mere hår end de fleste. I stedet begyndte jeg, som en form for opvarmning, at spørge nysgerrigt ind til hendes arbejde. Om hun nogensinde havde vokset folk med hår på ryggen, og hvad man mon så gjorde …?
Hendes svar: “Take it OFF!”
Jeg spurgte gangen efter, om hun nogensinde havde vokset folk med hår på armene, og hendes svar var: “Take if OFF!”.
Og efter tre gange turde jeg spørge, om hun mon tænkte, der var noget at gøre imod de hår, der voksede på mine stakkels tæer, og hendes svar var ikke overraskende: “Take if OFF!”.

Siden dengang er jeg blevet nogetmere afslappet med min kropsbehåring, og det er særligt efter hele #metoo og #timesup-bevægelsen, hvor jeg er blevet tiltagende mere opmærksom på den store forskel, der er på mænd og kvinder. At det, jeg før har set som “feminint” nogle gange lidt er noget fis. Og mega-upraktisk. Hvorfor skal det absolut være feminint at have langt hår på hovedet og absolut intet hår alle andre steder? Mens mænd tit intet hår har på hovedet, men til gengæld kompenserer for det alle andre steder på kroppen? Markant mere praktisk og nemt at være mand, vil jeg mene!

Det er efterhånden en del år siden, at jeg sidst fik vokset noget som helst. Jeg synes, det gør for ondt, og så skal timingen holdes ret skarpt ved lige af hensyn til hårenes cyklus, og det orker jeg altså ikke. Det betyder ikke, at jeg ikke af og til anvender en shaver, men det sker lige så tit, at jeg lader være.
Jeg vil gerne føle mig lækker, men det er meget vigtigt for mig, at jeg kan mærke, hvornår det er en lyst, der oprinder i mig, og hvornår det er fordi, at jeg føler, at jeg bør gøre dit og dat. Og hvis det er det sidste, bliver jeg trodsig og går i protest og tager en pause fra hvad ritual, det nu end måtte være, indtil jeg har vænnet mig til tingenes tilstand. Det fungerer for mig, og vi er jo heldigvis alle sammen forskellige. Det samme er vores behåring, og det skal der sgu være plads til, hvis man spørger mig. 🙂

Flere har spurgt, og nu kan man endelig se hele TabuTimen lige her på Husk Psylliums hjemmeside.

10 facts om undertegnede

  1. Det gik for nylig op for mig, at vores statsminister slet og ret hedder @mette på Instagram. Først gik jeg lidt amok over, hvor hurtigt, den dame må være kommet på IG, da det kom til Danmark, men så fandt jeg ud af, at den sande historie er, at hun har overtaget brugernavnet fra en, der hedder Mette, som helt relateret i øvrigt bor i Køge. Men nu synes jeg så efterfølgende, at det er lidt løjerligt, at en offentlig person, som vi konsekvent omtaler med efternavn, ikke bruger det på IG. Hun HEDDER jo Mette Frederiksen. Ikke Mette. 😉
  2. I går spiste jeg to Snickers til frokost. Men mine børn må stort set aldrig få det mindste sukker inden aftensmaden. Dobbeltmoralsk much?
  3. Jeg synes lidt, at mange virksomheder tigger lidtom anerkendelse for tiden. Man kan ikke modtage den mindste forsendelse uden også at modtage en mail fra PostNord, der bare gerne lige vil høre, hvordan man synes, de klarede den. Det minder mig lidt om sex med mænd i starten af 20’erne!
  4. Vi skal lægge hus til både jul og nytår i år, ligesom sidste år, og jeg kan næsten ikke helt beslutte mig for, hvad jeg glæder mig mest til!
  5. Jeg ved godt, at Maggie har sagt, at hun ikke kommer til at abdicere nogensinde. At være regent er en livsopgave. Og det har jeg sådan set også respekt for. Men nu har hun siddet på tronen, siden hun var i omegnen af 22! Og Kronprisen og -Prinsessen er bare så meget mere trendy og har en bred likeability i hele verden, så hvis monarkiet skal eksistere mange år endnu, tænker jeg lidt, at man skal rykke på det, inden at Frede bliver tvunget ud i en Prince Charles, som jo når at få måne og se sin søn overtage tøjlerne, før han overhovedet selv kommer til biddet!
  6. Jeg prøvede en vandrutchebane i Køge Svømmehal i weekenden, og nu er jeg 70% gladere for, at vi er flyttet til Køge!!
  7. Jeg forstår ikke, at folk er så glade for varme drikke. Nu kan jeg ikke lide smagen af kaffe, så det er jo så nemt med det, men the, eksempelvis, smager jo fint! Til gengæld har det kun den rette temperatur i cirka tre minutter. Inden da er det for varmt og derefter for koldt. Ligesom avokado, som er hård og ildgrøn i 1.000 år, og så har man lige et lille vindue af tid at slå til i, inden den rådner på en eftermiddag. (Jeg har for nylig gjort en lille undtagelse for varm kakao… Men det tæller ikke, for chokolade smager også godt koldt!)
  8. Jeg har stadig ikke fået plantet en skid i nogen som helst krukker siden slutningen af sommeren, og min have ligner fortsat en blomster-kirkegård.
  9. Det er omsider lykkes mig at forspise mig i bøf bearnaise. Jeg har simpelthen ikke lyst til bøf bearnaise for tiden. Det er aldrig tidligere hændt, bortset fra dengang, jeg var gravid med Krapylerne.
  10. Jeg har i skrivende stund menstruation, så nej… 😉

Baby, it’s cold outside …

Jeg har viiirkelig hygget mig med at købe ting hos Tchibo til det her samarbejde! De ville gerne have fokus på deres julevarer, og jeg er altid bag ud med julepynt! Måske ikke i forhold til gennemsnittet, men i forhold til, hvornår jeg godt kunne tænke mig at lempe julen ind i Langehjemmet. Og jeg ender altid med at købe et juletræ alt for tidligt, og så udgør dét julepynten. Sagen er bare den, at jeg godt gad have julen sneget lidt mere diskret ind i indretningen, sådan overordnet. Så det hygger, men uden at Jon eksempelvis føler, at han har giftet sig med Gertrud Sand.

Og jeg synes, det er lykkes så fint!! Lige så snart, jeg havde hængt elgehovedet op over TV’et, var jeg seriøst ked af, at jeg allerede nu ved, at det skal ned igen på et tidspunkt. Helt lavpraktisk bringer det noget noget lys ind, som klæder vores hyggelige stue, og så juler det uden at larme. Den lille julekugle har i øvrigt tre indstillinger: Tændt lys, slukket lys OG (min favorit) en funktion, hvor den løbende blæser vand rundt i boblen, så der hele tiden er snevejr!

Som jeg skrev på Instagram, har jeg også anskaffet mig en kage-spraymalings-anordning. Aherm.. Ungerne og jeg gik til makronerne, så at sige, men krum hals i sidste uge, og det gik samlet set helt perfekt. Intet blev smadret, det var sjovt, og kagerne smagte godt! Men vi trænger vist til lidt mere øvelse i forhold til det med sprøjtemalingen. Den eneste anden gang, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med sådan en himstregims, er når jeg skal på TV, og de lige giver min hud en overhaling med sådan én indeholdende concealer. Jeg tænker godt, at jeg inden jul kan nå at anskaffe mig den her form og så forsøge mig med farvet glasur i stedet for.

Kageformen, der ligner et juletræ med topstjerne, er også fra Tchibo, ligesom den røde bagemåtte, som kagerne blev bagt på. Det viste sig ret praktisk, at den kan tåle ovnvarme, for smørdejen, vi arbejdede med, var umulig at flytte, når først figurerne var udstukket. Hvis man er jule)kagebagertypen, vil jeg i øvrigt anbefale at kigge her.

Tchibo har eksisteret i 65 år, men er nyt i Danmark. Det er et regulært stormagasin fyldt med alt mellem himmel og jord. Tchibo har startet noget, der hedder Tchibo Tirsdag, hvilket dækker over, at de hver tirsdag introducerer nyheder fra en ny kategori på domænet, og således også i dag.

Jeg har fået en rabatkode, der giver 15% rabat på HELE webshoppen i resten af 2019. Koden hedder ‘METTEMARIE15’ og kan jo eksempelvis anvendes til at købe julepynt, julegaver eller nyt nattøj til hele familien. Ungerne er klædt i top til tå pingvin-julenattøj for tiden, og da de fandt ud af, at jeg gik og tog billeder af de ting, der var kommet med posten, til et blogindlæg, spurgte de begge to, om de ikke godt måtte komme med. Det må de jo desværre ikke, for moren har principper, som folk på 5 ikke helt forstår, men her kan deres nattøj og nye pingviner i hvert fald ses. OG deres skridsikre sokker. 🙂

Bertas kan findes her, Hugos er her, mens pingvinerne, der siden adoptionen lystrer de borgerlige navne Sofia og Max Pingvin (efternavnet udtales på engelsk) er at finde her.

Og jeeep, Rudolf er også flyttet ind på fortrappen! Kom an, december! Vi har dig lige på kornet!!

Flinke Fremmede #16


Vi har brug for flinke fremmede, og heldigvis findes der rigtigt, rigtigt mange af dem! Det er værd at huske på, når man nogle gange synes, at tingene ikke vil give mening, eller at nogle folk gør ting af bevæggrunde, man ikke kan få øje på eller forstå.

TAK fordi, I deler jeres gode oplevelser! De gør mig så glad, og i dag blev jeg lidt ekstra glad. 4’eren indholder så mange flinke fremmede på ét sted (send mig adressen, der vil jeg hen på ferie næste år!), 1’eren gør mig så glad over, at sådan en mand er buschauffør, for så drysser han sin godhed udover MANGE mennesker igennem sit liv, 2’eren er så dejlig hverdagsagtig og minder om, at der ikke altid skal store gestusser til for at ændre nogens dag, 3’eren beviser, at flinkhed overfor fremmede går i arv, og 5’eren er nærmest hyggelig, jo! <3

Vær søde at blive ved med at sende mig jeres oplevelser med flinke fremmede, der krydser jeres vej! I need it, you need it, and God knows, the internet needs it! 😉
Mailadressen er som altid flinkefremmede@mettemarieleilange.dk.

  1. Han minder mig om Dirch Passer i den der film! <3
    Jeg har en kæmpe kærlighed til den buschauffør, der har fragtet mig i alle mine barndomsår. Jeg kender hverken hans navn eller andet personligt, men har kørt med ham i alle mine år som folkeskole- og gymnasieelev. Han har derfor oplevet mig fra barnsben og har hjulpet mig mere, end han aner: Alle de utallige gange, jeg i min folkeskoletid har glemt mobil, taske, pung og deslige i bussen (som altså er en offentlig og til tider travl bus) har den søde chauffør stoppet ud foran mit hus og lagt mine glemme sager i postkassen. Senere, da jeg startede på gymnasiet og gik til fester, har han tålmodigt hjulpet mig hjem, når jeg var alt for beruset. Alt hvad det indebar af brækposer, vækket mig når jeg skulle af bussen og enkelte gange fulgt mig til hoveddøren. Da jeg skulle til den sidste eksamen i 3.g og var hamrende nervøs, gav han mig en chokoladebar, fordi jeg lignede en der havde brug for noget sødt. Her flere år efter, sørger jeg altid for at tage bussen når jeg besøger mine forældre og møder samme glade ansigt. Næste gang, skal han sgu have en krammer <3
  2. MobilePay gør så meget godt, altså! 🙂
    Midt i skriveriet af mit speciale, havde jeg behov for en gåtur. Tænkte, at jeg hellere måtte gå forbi og handle ind på vejen. Da jeg havde fyldt en kurv og kørt det hele igennem scan-selv kassen, kommer jeg i tanke om, at jeg lod min pung ligge derhjemme. Ingen problemer, de har vel Mobilepay. Det havde de ikke, beklagede den søde pige, der gik rundt og hjalp. Jeg spurgte om hun kunne sætte varerne til side, imens jeg hentede mit dankort derhjemme. “Hvis du har langt hjem, så har jeg altså mit dankort på mig, og så kan du jo bare overføre til mig med mobilepay” – hun kørte sit kort igennem med et smil, jeg overførte til hende med et stort “tak for hjælpen” og sparede en ekstra gåtur på 20 minutter.
  3. One good deed … <3
    Min mor var mester i at gøre mig flov gennem min barndom ved bla. at give penge til de spillende musikere på strøget og opsøge turister og tilbyde sin hjælp. Frygteligt pinligt for en teenager! En episode, jeg husker, var da vi var i London, og hun spottede en grædende skoledreng, der var blevet væk fra sin spanske skoleklasse. Med lidt tegnsprog fandt hun et telefonnummer til drengens “Mamma”, som hun ringede til, og som så ringede videre til klasselæreren. Min mor blev ved drengen, til hun var sikker på, at de kom og hentede ham. Samme medmenneskelighed fandt jeg ud af, at jeg (i nogen grad) havde arvet, da jeg stod i metroen i modsat retning af, hvor jeg var på vej hen, med en grædende dreng ved min side, fordi han ikke nåede at komme af på stationen med sine forældre. Han skulle selvfølgelig eskorteres tilbage. Åh, hvor bliver mine piger flove, når de bliver teenagere! 😉
  4. Jeg tror faktisk, jeg ville tage imod bagagekaosset med kyshånd, når den næstekærlighed fulgte med! YNDLINGSHISTORIE!!
    Vi – min mand, søn, datter og jeg – skulle på ferie på en lille agriturismo i Toscana og havde glædet os meget. Vi skulle flyve og havde en mellemlanding på vej til Italien. Da vi lander i lufthavnen er vores bagage ikke med! Der havde været computernedbrud og over 40.000 kufferter skulle håndteres manuelt med kaos til følge. Vi måtte stå i kø i lang tid i Lost & Found og kommer først sent fra lufthavnen og ankommer således også sent til stedet. Vi er trætte, modløse, opgivende, grædefærdige, og der er helt mørkt, så vi kan ikke rigtig se stedet, men vælter bare på hovedet i seng. Næste morgen vågner vi til et helt fantastisk landskab og sted, men vi har jo kun det tøj, vi har rejst i, der er langt til nærmeste indkøb, og det er søndag, så tøjbutikkerne har lukket. Vores børn havde glædet sig helt vildt til at hoppe i poolen, men vi havde hverken badetøj eller solcreme. Ved morgenmaden møder vi et dansk ægtepar (hurra for Helle og Ole fra Næstved), der fluks finder et sæt tøj til både min mand og mig. Vi låner også vaskemiddel, så vi kan vaske vores rejsetøj. En anden dansk familie har solcreme, vi kan låne og en badedragt til vores datter. Indehaveren af stedet har selv en dreng, så hun kommer med store poser fyldt med tøj til vores søn. Senere kommer en belgisk familie, som vi ikke har talt med, forbi. De havde hørt om vores situation og havde et par shorts, vores datter kunne låne. Et hollandsk ægtepar er ved at pakke for at tage hjem og forærer os rene t-shirts, bluser og en kjole, som vi blot kan beholde. Det var helt og aldeles overvældende at opleve den hjertevarme og hjælpsomhed, vi blev mødt med alle steder fra. Så selvom vi helst ville have været bagage-kaos foruden, så kunne vi klare os til bagagen kom 2 dage senere, og en dårlig situation blev til en godt og varmt minde fra vores ferie.
  5. Jeg ELSKER den her slags mennesker!
    Jeg havde været ude og handle og kom cyklende på vej hjem med mine varer. Posen stod i kurven bagpå, mens jeg havde købt en (kæmpe) pakke toiletpapir, som dinglende på styret. Nej, toiletpapiret røg ikke ind i hjulet – dét havde jeg styr på. Istedet knækker plastikremmen på pakken, den ryger mellem mine hjul så jeg kører over dem. På magisk vis undgår jeg at vælte (hurra!), men idet jeg kigger tilbage efter min pakke toiletpapir, ser jeg til min skræk, at der er gået hul på pakken. Der ruller nu toiletruller rundt i massevis midt på Frederiksberg (pinligt!). Der er toiletpapir på cykelstien, fortovet og kørebanen. Bilerne er stoppe,t fordi 3 mænd løber tosset rundt og jagter mine løbske toiletruller! De får samlet dem alle sammen og afleveret tilbage til mig, der stadig står mundlam og flov ved min cykel. Sjældent har jeg været så taknemmelig for at få hjælp af fremmede! 1000 tak til de seje mænd, som hjalp mig ud af den flove situation og tog det hele med et smil, så jeg ikke kunne andet end at grine af det hele.

Weekendplaner i Langehjemmet

Jon er i sommerhus med sine bedste venner i den her weekend. De tog afsted i går og vender retur på søndag, og hvis jeg kender dem ret, kommer den til at stå på noget med dåseøl, brætspil og god mad. Shit, hvor er vi voksne efterhånden. Nogle af os, i hvert fald. 😄

Ungerne og jeg skal hygge! I eftermiddag står den naturligvis på en tur ned til slikbutikken på Køge Torv, og efter aftensmaden skal vi se Disney Show i sofaen med popcorn og guf. Derefter har jeg faktisk lovet ungerne, at de må se Vild Med Dans iført nattøj og med børstede bisser, så de er klar til køjs, skulle de dejse om undervejs. Hugo har haft lidt svært ved at tippe over på den anden side af vintertid og vågner fortsat kl. 5, så nu håber jeg, at vi kan give hans jetlag et gok i nødden på den måde.

Lørdag har jeg en drøm om at komme videre med haveprojektet. Alle tomatplanter står derude og ligner en form for have-halloween, og krydderurterne på terrassens øverste dæk er ikke meget kønnere, ligesom at krukkerne ved indgangen til vores hus er fulde med blomster-lig. Planen er at købe en shitload af juleroser og plante dem på terrasse og i krukker og så smide mullen fra sommerens tomatkasser på møddingen (jep, sådan en har vi sgu), så det kan få nyt liv igen næste år.

Om eftermiddagen skal vi til premiere på juletegnefilmen ‘KLAUS’, og i Jons fravær har vi inviteret vores nabo, Mike, og min papsøster, Lene, med. Bagefter skal vi alle sammen ud og spise i København et sted.

Søndag skal Hugo i legeland med en kammerat, og så er mit håb, at Berta vil assistere mig med at komme i mål med førnævnte haveprojekt, og så skal vi nok også en tur på “vores” café og spise vafler med syltetøj nede i byen.

Ret chillet weekend, og ih, hvor kan jeg overskue det! Der har været godt gang i den, siden Jon kom retur fra Odense, hvor jeg har haft en masse ting, jeg skulle nå og indhente, og nu begynder jeg viiirkelig at være klar til at lade julefreden sænke sig. Jeg har faktisk allerede hængt den første julepynt op, må jeg indrømme. Og jeg har en liiille tanke om måske at bage nogle småkager på lørdag…

Vil I mon løfte sløret for, hvad jeres planer er? Hygge? Ballade? ❤️