METTE MARIE LEI LANGE

16/31: Berlin allein, alene!

Det er så dejligt at være i Berlin alene igen. Jeg har været her mange gange, siden jeg boede i Prenzlauer Berg i 2007, men aldrig alene. Som jeg jo også var meget af tiden dengang.

Den store forskel i det nære er, at dengang var jeg også alene med mine tanker. Jeg boede alene, kendte ingen, da jeg kom herned (det ændrede sig heldigvis hurtigt), og mobiltelefoner var kun til at ringe og sms’e med. Jeg tog ikke mange billeder, jeg snakkede aldrig i telefon, når jeg gik eller cyklede rundt i byen (jeg ventede, til jeg kom hjem, og så brugte jeg Skype på computeren), og jeg var meget mere til stede, end jeg er nu, hvor jeg taget billeder, filmer til instagram og i går, hvor min veninde ringede, og jeg endte med at sidde en time på en bænk i en park og tale med hende.

Begge dele kan noget, det er klart. Det er bare meget sjovt at blive mindet om.

I dag lover vejrudsigten regn indtil efter frokost, men jeg vil alligevel se, om ikke jeg kan cykle rundt og kigge lidt mere på byen. Måske tage toget til Vestberlin og se på de dyre butikker, måske spise frokost i KaDeWe. Jeg overvejer en middag på Umami i aften eller i morgen.

I går spiste jeg på danskerfælden Monsieur Vuong. Men vi danskere har altså også god smag, og deres wonton-suppe er skidegod!

Det her med at rejse alene er godt for mig. Jeg nyder at vælge frit, hvad mine dage skal gå med, og jeg elsker, at jeg oplever det kun for mig. Og ja, for jer, der følger med, kan man sige. 😆

Og jeg elsker at sove til klokken næsten OTTE om morgenen, som jeg gjorde i morges!

En ny dag truer! Yay! ☀️

15/31: Søndag, sommer, sol, strand … ❤

Jon kom hjem fra vejfest klokken 3.15 i nat, og da han vågnede ved frokosttid lignede han mest af alt noget, man stiller ud til storskrald. Men altså, jeg lavede tomatsalat og tog billeder til villavejens facebookgruppe, og Jon lukkede festen! Vi bidrager forskelligt til fællesskabet. Og jeg må sige, at jeg er jævnt imponeret over, at selvom han ikke kan erindre, hvordan han kom hjem, så formåede han alligevel at pakke trillebøren (det var sådan, alle transporterede deres mad, glas og service ned i teltet, ret hyggeligt!) med alle vores ejendele og tage dem med hjem! Det kan man da kalde at være ansvars-fuld. 😜

Ungerne og jeg tog på stranden i dag, mens Jon dampede af foran tossekassen. Vi prøvede Søndre Strand for første gang, og her mødte vi nogle venner, som vi hang ud med. Jeg havde lovet ungerne at grave tunneller med dem i sandet, og det løftede levede jeg op til. Og det var faktisk ret sjovt! Vi fik gravet en bro og to ret dybe tunneller, så mine negle er helt rene nu.

Her til aften lavede jeg aftensmad af ting fra haven (elsker det!!), og nu skal jeg ned og pakke. I morgen kører jeg til Berlin, og jeg glæder mig mega, til trods for at vejret dernede ser knap så fancy ud, som det gør herhjemme.

Jeg håber, I derude har nydt søndagen. I really do! 💘

14/31: “Hvorfor flyttede I til Køge?”

Det spørger folk naturligt nok nogle gange om, og det kom jeg til at tænke på, da Jon, Uma, ungerne og jeg ankom til vejfesten her til aften. Fordi jeg havde lyst til at pege på teltet for enden af denne lille, blinde vej, som støder til den lille, blinde vej, vi bor på, som således tilsammen udgør et blindt T og et fondens godt naboskab og svare “derfor!”.

I år var der helstegt pattegris, og så havde alle huse medbragt en ret til fællesbordet. Jeg stod for en stor tomatsalat med ingredienser fra egen have, og heldigvis var der andre, ser havde tænkt på kartoffelsalat. Nogen havde sørget for kulørte lamper, andre for en soundbox, og vi skruede godt op, for alle naboerne var jo alligevel med, så ingen blev irriterede.

En nabo til det lille fællesareal, hvor vi holdt festen, havde stået for bål i sin have, så hun diskede op med snobrødsbagning til ungerne i vores ungers aldersgruppe, mens teenagerne hurtigt fortrak til et andet hus med endnu en soundbox.

Jo, det her er så sandelig det, jeg drømte om, da jeg flyttede til Køge. At side for enden af en blind vej og drikke en kold cola i lyset af kulørte lamper med Whitney Houston i baggrunden, mens jeg samtidig kan høre mine børn grine og lege i én af de mange haver bag mig uden helt at vide, hvilken en af dem, det er, fordi det kunne være dem alle sammen.

Lucky me! ❤

13/31: Jeg glemte det!!

Billederne fra receptionen er taget af
Anne Sophie Gosvig-Jensen.

Indlægget indeholder reklame for Enamel Copenhagen og MP Sportscare.

Fandme! Jeg ville jo skrive et indlæg om dagen i hele august, og i går glemte jeg det sgu! Jeg kom i tanke om det, da jeg lå under dynen kl. 22.45 efter at være kommet hjem efter fire stive timers hundetræningsteori – sans hund.

Det beklager jeg naturligvis! Særligt overfor mig selv, egentlig. Men nu er jeg her! Og det indlæg, jeg mangler, må jeg jo indhente i månedens løb.

I går havde jeg en hyggelig og lidt sjælden solskinsdag med den veninde, jeg har kendt i længst tid. Hanne Marthine og jeg har kendt hinanden siden 7. klasse, hun er gravid med sit fjerde barn, og i går havde vi afsat til at hænge ud i København. Vi besøgte Kunstsalonen, som Mette Helena står for, og så var vi med til genåbningen af butikken Enamel på Gl. Kongevej, hvor vi begge to fik skudt et enkelt nyt hul i øret. Så nu har jeg slagside.

Der var så fint med blomster og skumfiduser over det hele, og så kunne man få en is med ægte flødebolleskum på toppen, så jeg var sgu egentlig også på toppen!

Om aftenen kørte jeg til hundeteori i Køge, hvor jeg lærte, at hunde ikke kan lide at blive krammer, og at de får stress, når man kaster bolde til dem. Og så tog jeg hjem i seng.

Her til morgen har Jon og jeg startet dagen, efter at ungerne er blevet fulgt i skole, med en massage på stuegulvet. Very blogger-like. MP Sportsmassage, som er en selvstændig, udkørende sportsmassør her i Køge, kom og satte sin briks op i køkkenet, og så fik jeg en times massage kun på ryg, skuldre og nakke. Jeg er jo ikke sportskvinde, men jeg lider af maaaange spændinger især i skuldre og nakke. Bagefter satte Mikkel sgu koppe på mig! Det har jeg altså aldrig prøvet før, men det var såååå rart! At huden sådan bliver spændt ud gør åbenbart, at den bliver adskilt fra bindevævet, hvilket øger blodtilførslen til området, and that’s a good thing. Jeg er helt ør, mør og afslappet i heeeele kroppen nu. Jeg skal bare lige vænne mig til chokket over, at min ryg på billedet herover ligner en gravid gravhund, der ligger på ryggen. 😄

Solen skinner, og i aften, efter at unherne har været til børnefødselsdag, kører vi dem til Helsingør, hvor de skal sove hos deres farmor. Det er første gang i to år, at vi har huset for os selv en nat, og det har Jon besluttet skal fejres ved, at vi flænser skaldyrsbuffetten på Restaurant Arken i Køge og så slår mave til langt op ad formiddagen i morgen! Solid plan, tænker jeg.

Hav lige en fantastisk fredag! Og husk, at hvis den er startet dårligt, så kan den altid vendes midt på dagen. 💖

12/3: Jeg skal på solotur – med toget!

Jeg har nydt at være hjemme med familien denne sommer. Ej, det er lidt løgn, jeg har nydt at være hjemme dele af denne sommer. Kæft, hvor har jeg savnet at pakke Kia’en til randen og drøne ned gennem Europa med mine mennesker. Men af mange forskellige grunde valgte vi at holde sommerferie i Dannevang i år.

Nu er hverdagen gået i gang, ungerne er folkeskolebørn, og om en lille måned starter Jon op med prøver på forestillingen Robin Hood på Folketeatret, som han skal spille med i resten af året efterfulgt af en turné efter nytår. Og om en uge starter han optagelser på Sygeplejerskolen oveni prøverne på teatret. Så nu napper jeg lige en solotur, inden han smutter fra Langehjemmet. Det plejer at fungere ret godt.

Det bliver en bette én. Jeg bliver i det europæiske nærområde, og jeg kører derned. Med toget. Otte timer hver vej med maske på. Masken skal man i øvrigt have på, når man bevæger sig de fleste steder i Berlin, så det er jo fint, at jeg kommer ind i øvelsen fra starten.

Jeg tager til Berlin, fordi det er en genial by, som jeg har besøgt alt for lidt, siden jeg blev sat. Jeg boede i byen i 2007, hvor jeg tog min bachelor sideløbende med, at jeg drak mig fuld i mojotos på billig rom og dansede techno på Berghain, Cookies, Panorama Bar, Bar25, Weekend og andre steder. Jeg var en straight up klubrotte. Det bliver der nu nok ikke så meget af på denne tur, men jeg håber at spise lidt god mad (bratwurst, ja, men de har også mange billige og gode internationale restauranter i Berlin), leje en cykel og køre nogle af de samme ture, som jeg gjorde i sin tid, æde noget RitterSport og Kinder-chokolade og så få arbejdet lidt på en skriveopgave, som jeg skal have ud over stepperne. Den er hele begrundelsen for, at jeg skal afsted. Officielt, i hvert fald.

Jeg glæder mig ret meget til tre dage i mit eget hoved. Til at se, smage, dufte, lytte og sove, men ikke tale så meget. Dimse rundt, tage lange karbade, nyde solen, skrive og hygge mig i mit eget selskab. Jeg kører mod Berlin på mandag og vender retur torsdag i tid til at nå til hvalpetræning om aftenen. Timet og tilrettelagt!

Hvis nogen af jer, der læser med, har spist på et godt sted eller på anden vis har haft en god oplevelse i Berlin (helst i Østberlin), som I mener er værd for mig at gentage, så lad mig det endelig vide i kommentarsporet. 😊